Installationsvejledning til Flexnet Shared Whiteboard

OBS:Der gøres opmærksom på at der er tale om en prototype med begrænset funktionalitet!
 

Nødvendige filer:

Fil

Kommentar

WBClient.jar

pakket java-fil indeholdende alt hvad klienten skal bruge

WBServer.jar

pakket java-fil indeholdende alt hvad serveren skal bruge

wbstart-demo.html

html-fil som kalder demo-serveren på Aalborg Universitet og viser appletten med whiteboardet

wbstart.html

html-fil, hvor serverens IP-adresse skal indsættes

images\*.*

folder, der indeholder billedfiler til denne fil og til wbstart-filerne

Browseren på alle pc'er der skal bruge systemet skal have installeret en Java plug-in.
Den nyeste kan hentes hos Sun her

    Fremgangsmåde:

Systemet kan sættes op på et lokalt netværk mellem et antal pc'er - se fremgangsmåden i hjælpesystemet for dit
operativsystem, og det kan køre på et offentligt netværk - kontakt din systemadministrator.

    Serveren:
WBServer.jar filen kopieres til en folder på serveren, hvor der er givet tilladelse til fildeling, og startes i consol-vindue
(dos-vindue, commando prompt) med denne kommando:

        java -jar WBServer.jar

I vinduet vises serverens IP-adresse, som klienten skal kende.

Kender man serverens IP-adresse kan man også starte serveren ved at dobbeltklikke på WBServer.jar fx i Windows Explorer.

    Klienten:
Filerne WBClient.jar og wbstart_demo.html samt folderen images kopieres til en passende folder på klient-maskinen.
Filen wbstart-demo.html kalder demo-serveren der står på Aalborg Universitet, som er til fri afbenyttelse ind til videre.

Klienten startes nemmest ved at dobbeltklikke på wbstart_demo.html, og hvis klient-maskine har installeret den ovennævnte java plug-in til browseren, vil java-appletten komme frem. Man bliver bedt om at forholde sig til et sikkerhedscertifikat, og man skal blot klikke på ja. Herefter kommer whiteboardet tilsyne og er klar til brug.

Hvis man sætter systemet op på egen server, skal serverens IP-adresse lægges ind i wbstart.html. Editér filen med fx Microsoft Notepad, find linien hvor der står <PARAM name=serverip value="xxx.xxx.xxx.xxx">.
Serverens ip-adresse skrives ind i stedet for xxx.xxx.xxx.xxx og filen gemmes. Ved dobbeltklik på den gemte fil vil serveren kaldes og whiteboardet vil være klar til brug.

    Vi vil gerne bede om tilbagemeldinger på brugen af whiteboardet på e-mail: oro@kom.aau.dk

last edited: 26. april 2004