Portfolio, evaluering og studievejledning<= /span>

&nbs= p;

fra uddannelsen
Master i It, Sprog og Læring

dec. 2003

Signe Hvid Maribo
Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Århus

Forord

Uddannelsen Master i It, Sprog og Læring har deltaget i projekt Flexn= et siden projektets start i november 2001. På daværende tidspunkt = var uddannelsen allerede netbaseret og modulopbygget. Vi har derfor valgt at fokusere på følgende 3 delprojekter, som alle ligger inden for udvikling af fleksibel netbaseret undervisning:

1. Videreudvikling af netbaseret portfolio-modul

2. Udvikling af ny evalueringsf= orm

3. Den virtuelle studievejledni= ng - udvikling af et website med studieinformation til nye og potentielle studer= ende

Denne rapport tjener som dokumentation for de 3 delprojekter. Rapporten rummer også den reflekterede beskrivelse af de moduler, der er blevet omlagt= i forbindelse med projektet.

Bemærk, at delprojekt 2 også behandles i Flexnet-antologien (bidrag af Annette Lorentsen) og at en del af portfoliometoden i delprojekt 1 er beskrevet i leverancen fra det tværgående projekt ”Procesorienterede værktøjer – portfolio og logbog”.

Signe Hvid Maribo, dec. 2003

Deltagere i uddannelsesgruppen:

Signe Hvid Maribo, HHÅ (redaktør)
Ole Lauridsen, HHÅ
Annette Lorentsen, AAU
Kirsten Jæger, AAU
Stine Rasmussen, AAU
Gitte Stavad Andersen, HHÅ

Indhold

1. Beskrivelse af uddannelsen - ny ordning 2002 4

1.1 Uddannelsens modulopbygning= . 4=

1.2 Fag og modulers placering. 5=

2. Videreudvikling af netbaseret portfoliomodul (delprojekt 1)&= nbsp; 7

2.1 It og læring. 7=

Indhold. 7=

Form og forløb. 7=

2.2 It og sproglige læringprocesser 8=

Indhold. 8=

Form og forløb. 9=

2.3 Portfolio. 9=

Den private portfolio. <= /span>9=

Det fæ= ;lles vejledningsrum (vejledningsportfolio) 9=

Eksamenspor= tfolioen. 10=

3. Ny evalueringsmetode på ”It, sprog, ledelse og knowledge management” (delprojekt 2) 11

3.1 Modulbeskrivelse. 11=

3.1.1. Indh= old. 11=

3.1.2 Form = og forløb. 12=

3.2 Prøvebeskrivelse. 14=

3.3 Forbedret læringsudby= tte? = 14=

Studieaktiv= itet = 14=

Aktivt deba= tforum. 15=

4. Studievejledning og informationsmaterialer (delprojekt 3)&= nbsp; 16

4.1 Præsentation af under= søgelsen. 16=

4.2 Resultaterne af undersøgelsen. 17=

4.2.1 Informationssøgning. 17=

4.2.2 De studerendes tvivlsspørgsmål 17=

4.2.3 Forsk= ellige vejledningsformer 18=

4.2.4 Den eksterne web. 20=

4.3 Den nye eksterne web. 20=

5. Yderligere fagbeskrivelser 23

5.1 It og mundtlighed. 23=

5.1.1 Indho= ld. 23=

5.1.2 Form = og forløb. 24=

Samarbejdsp= rojekt = 24=

Metro. 25=

6. Konklusion 26

1. Beskrivelse af uddannelsen - ny ordning 2002

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den studerende til at integrere IT optimalt i enhver form for sprogformidling s= amt til selv at producere IT-baserede læringsmaterialer; desuden kvalific= eres den studerende til at varetage funktionen som IT-vejleder inden for området.

Uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-points (European Credit Transfer System). Uddannelsen kan også tilrettelægges so= m et særligt etårigt heltidsforløb. Uddannelsen omfatter i al= t 4 prøver samt et masterspeciale. De to første årgange (20= 00 og 2001) læser under en gammel ordning, idet studiet i sommeren 2002 blev reduceret fra 90 ECTS til 60 ECTS-points.

Undervisningen er tilrettelagt som fjernstudium med begrænset fremmøde. Uddannelsen benytter Handelshøjskolens læringsplatform CampusN= et. Hvert studieår afholdes i alt 4 weekendseminarer – 2 i hvert semester. Seminarerne afholdes fra fredag kl. 16.30 til lørdag kl. 16.00. Om søndagen er der mulighed for værkstedsarbejde med instruktorer til stede. Her arbejder de studerende i grupper med deres projekter og it-produkter.

1.1 Uddannelsens modulopbygning

Uddannelsen er modulopbygget, og de enkelte moduler kan tages uafhæng= igt af hinanden. Hvert modul afsluttes af en evaluering. I illustration 1 ses en oversigt over de enkelte modulers fag, evalueringsform og vægt. =

Modul=	Fag og vejledning	Evaluering=	ECTS<= /o:p>
It, sprog og læreprocesser	It og læring It og sproglige læringsprocesser Portfoliovejledning	Skriftlig portfolio med mundtlig eksamen<= /span>	15
Specialiseringskursus i sproglæring og it-ressourcer	It og mundlighed	Besvarelse af to problemstillinger i debatkonferencen eller afholdelse af mundtligt oplæg i forbindelsen med weekendsemin= ar	5
Specialiseringskursus i sproglæring og it-ressourcer	It , sprog og ledelse	Besvarelse af to problemstillinger i debatkonferencen eller afholdelse af mundtligt oplæg i forbindelsen med weekendsemin= ar	5
It produkt	It-teknologi i produktion af læringsmateriale = 1 It-teknologi i produktion af læringsmateriale = 2	Fri skriftlig prøve	15
It projekt	It-teknologi i produktion af læringsmateriale = 3 Projektvejledning	Fri mundtlig prøve på basis af projektrapport	10
Masterspeciale	Specialevejledning	Fri selvstændig afhandling	15

Illustration 1: Uddannelsens moduler=

1.2 Fag og modulers placering

Det er muligt for den studerende at følge fagene i den rækkefølge, de ønsker. Af planlægningsmæssi= ge årsager udbydes de dog i en fastlagt og anbefalet rækkefølge. Modulernes varighed varierer fra 1 til 2 semestre.= I nedenstående oversigt (Ill. 2) ses placeringen af de fag, der sammen = med vejledningen udgør modulerne.

1. semester	2. semester	3. semester	4. semester

It, sprog og læreprocesser 1 m. portfoliovejledning	It, sprog og læreprocesser 2 m. portfoliovejledning	Specialiseringskurser i sproglæring og it-ressourcer: 1. It og mundlighed 2. It, sprog og ledelse	Masterspeciale
It-teknologi i produktion af læringsmateriale 1	It-teknologi i produktion af læringsmateriale 2	It-teknologi i produktion af læringsmateriale 3

Illustration 2: Fagenes placering

Den mørke markering angiver de fag, der indgår i modulet It, s= prog og læreprocesser med portfolio, som beskrives i det næste afsni= t.

2. Videreudvikling af netbaseret portfoliomodul (delprojekt 1)

På uddannelsens første år benyttes portfolio som læringsredskab, og prøve 1 efter første år er baseret på en eksamensportfolio. Den brugte portfoliomodel er udviklet af Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger fra Aalborg Universitet i samarbejde med Lone Ambjørn, Handelshøj= skolen i Århus. I modulet indgår de to fag It og læring samt It og sproglige læringsprocesser, som begge er beskrevet i det følgende.=

2.= 1 It og læring=

Det overordnede mål med dette fag er

at give et overblik over generel læringsteori og opfattelsen af it-støttet læring inden for forskellige læringsteor= etiske skoler
at give dybdegående viden om centrale begreber inden for moderne læringsteori og viden om, hvordan disse begreber kan realiseres ifht. konkrete læreprocesser med brug af informations- og kommunikationsteknologiske redskaber
at fremme den studerendes refleksion og erfaringsdannelse i relation til = brug af IT i praktiske læringsprocesser

Indhold

IT og generel læringsteori

Afsæt for det samlede modul er introduktion til = IT og læringsteori. Herefter behandles centrale begreber inden for moder= ne læringsteori så som refleksion, erfaring, begrebet evaluering (herunder 'self /peer assessment') og selvstyret læring.

IT og problembaseret læring

I denne blok introduceres til brug af informations- og kommunikationsteknologiske redskaber i problembaseret læring. Blokken indledes med en læringsteoretisk introduktion til problembasering og problemorienteret projektarbejde. Herefter behandles informations- og kommunikationsteknologiens rolle ved opbygningen af virtuelle rum for problemorienteret projektarbejde. Der fokuseres særligt på samarbejde om læring/vidensopbygning i virtuelle rum.

Form og forløb=

En oversigt over kurset samt en introduktion til centr= ale begreber vil blive givet som 'face-to-face'-forelæsninger på semestrets 2 weekendseminarer.

Modulets stofområde præsenteres herudover = ved hjælp af såkaldte netforelæsninger, som udgør 'skelettet' for de vidensområder, modulet behandler. I forbindelse med hvert begreb eller emne introduceres til videreførende studier i for= m af bøger og/eller links. Netforelæsningerne ligger som hjemmesider på nettet, men kan downloades som pdf-filer (Acrobat Reader).<= span style=3D'font-size:10.0pt'>

Arbejdet med netforelæsninger og videreførende studier sker som selvstudier med mulighed for løbende at stille spørgsmål til den tilknyttede kursuslærer i kursets debatforum i CampusNet.

Til faget er knyttet to debatfora. Et debatforum til netforelæsningerne/selvstudiedelen, hvor den studerende kan stille spørgsmål til kursuslæreren og få besvaret disse. = Alle studerende samt kursuslæreren og en diskussionsmoderator er medlemmer= af debatrummet.

Den samme kreds af personer er tilknyttet et debatforu= m, som omhandler anvendelse af den tilegnede teoretiske viden i relation til konkrete eksempler. I rummet bedes de studerende tage stilling til og disku= tere en række konkrete eksempler på it-brug samt udveksle egne erfaringer. Diskussionen ledes af en moderator.

En væsentlig del af dette delmodul er brugen af = den studerendes portfolio. Se pkt. 2.3 for beskrivelse af portfoliomodellen.

2.= 2 It og sproglige læringprocesser

Det overordnede mål med dette fag er at bibringe= de studerende det teoretiske fundament for udvikling af såvel en reflekterende holdning til inkorporering af it i sprogundervisning og sproglæring som kompetence i kritisk at vurdere forskellige sprogtekn= ologiske værktøjers læringsmæssige potentiale. Som et led h= eri skal de studerende bibringes en teoretisk viden om udvalgte emner inden for= it, fremmedsprogspædagogik og andetsprogstilegnelse, og de skal sættes i stand til i praksis at indtænke anvendelse af computermediet i oparbejdelsen af de grundlæggende sproglige færdigheder.

Indhold

Faget opbygges som en vekselvirkning imellem teori og praksis. I fagets teoretiske del indgår indføring i udvalgte emner inden for computerstøttet sproglæring, fremmeds= progspædagogik (med fokus på lærerens andel i læringsprocessen) og andetsprogstilegnelse (med fokus på de mentale processer, der hos sprogindlæreren ligger til grund for læring af et fremmedsprog). Disse tre områder sættes i gensidig relation til hinanden med henblik på en belysning af, hvordan og i hvilket omfang sprogteknolog= iske værktøjer kan bidrage med nye input og understøtte læringsprocesserne i oparbejdelsen af færdighederne inden for sproglig produktion (skrive, tale) og sproglig reception (læse, lytte= ).

I fagets praktiske del får de studerende lejlighed til løbende at diskutere og afprøve teoriernes anvendelighed i praksis. Der vil, på et indledende niveau, blive stil= let konkrete opgaver, fx i form af udvikling af forslag til mindre afgræn= sede undervisningsforløb med integration af IT samt afprøvnin= g af udvalgte sprogteknologiske værktøjer med efterfølgende evaluering af deres kompatibilitet med de grundlæggende principp= er inden for sproglig læring.

Form og forløb=

Faget afvikles på samme vis som søsterfag= et ”It og læring”, dvs. som en kombination af face-to-face undervisning, netforelæsninger, debat og spørgsmål i debatfora samt portfoliovejledning. Se beskrivelse i pkt. 2.1.

2.3 Portfolio

En væsentlig del af de= tte modul er brugen af den studerendes portfolio. I det følgende beskriv= es brugen af portfolioen i korte træk. En dybdegående beskrivelse = af portfoliometoden og den anvendte model findes beskrevet under Procesoriente= rede værktøjer i Learningnet.dk.

I den portfoliomodel, som anvendes på uddannelsen er det indtænkt, at portfolioarbejdet foregår i forskellige 'rum'. Portfolioarbejdet består således af følgende elementer: =

	Privat portfolio	Det fælles vejledningsrum	Eksamensportfolio
Studer= ende	X	X	X
Vejled= er	Ingen adgang	X (i rol= len som facilitator/støtte for de studerendes arbejde)	X (i rol= len som bedømmer af den studerendes arbejde)
Censor=	Ingen adgang	Ingen adgang	X (i rol= len som bedømmer af den studerendes arbejde)

Illustration 3: De forskellige rum i portfoliomodellen

Den private portfolio=

Den private portfolio er = helt privat og personlig. Den er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der efterhånden udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæs= sigt at diskutere i det fælles vejledningsrum.

Derudover er den private portfolio det sted, hvor man kan lægge de private refleksioner og ove= rvejelser, der ikke ønskes kommenteret, eller som på anden måde vedrører den enkeltes eget projekt. Den private portfolio kan samles= i eget tekstbehandlingsprogram. Der kan også anvendes andre elektroniske tankestrukturerende og læringsstøttende værktøjer efter den studerendes eget valg.

<= /p>

= Det fælles vejledningsrum (vejledningsportfolio)=
Ved studiestart opdeles de studerende i to grupper, som får tildelt hver sin vejleder. Hver gruppe har sit eget rum på Campusnet. Tekster, som vejlederen skal læse og forholde sig til, lægges i dette fælles vejledningsrum. Det fælles vejledningsrum bevirker= , at de øvrige studerende i gruppen også har mulighed for at l&aeli= g;se og forholde sig til den enkelte studerendes bidrag. Vejlederens respons på de enkelte indlæg lægges også i det fælles vejledningsrum.

I vejledningsrum= met vil de studerende og vejlederen typisk bearbejde og diskutere to aspekter a= f de studerendes arbejde:

1) &nbs= p; de studerendes overvejelser om og udbytte af fagene "It og læring&q= uot; og "It og sproglige læringsprocesser", samt hvor det er relevant i den faglige sammenhæng

2) problemstillinger fra de studerendes arbejdspraksis, klippet fra den private portfolio

Efterhånde= n som de studerende finder sammen i mindre grupper, får disse grupper tilde= lt deres eget rum, og vejledningen foregår efterfølgende i disse = rum.

Eksamensportfolioen

Eksamensportfolioen kan sammenlignes med en rapport, forstået på den måde at det = skal være en selvstændigt udarbejdet portfolio, der indleveres til bedømmelse og ligger som udgangspunkt for mundtlig eksamen. Eksamensportfolioen udarbejdes på grundlag af den private portfolio o= g de kommentarer, man som studerende har fået til årets arbejde i vejledningsrummet.

Til eksamensportfolioen udvælges et emn= e ud af det samlede stofområde, som er gennemarbejdet i modulets fag. Hvis to eller tre studerende udarbejder en fælles eksamensportfolio, kan den enkelte studerende vælge at beskæftige sig med et delemne inden for det overordnede emne.

En af grundene til at arbejde med portfolio e= r, at man via denne løbende indsamler dokumentation for gennemfø= rte aktiviteter og opnåede kvalifikationer. Ud fra den samlede portfolio = kan man så sammensætte en præsentationsportfolio med henblik på bestemte formål - f.eks. jobsøgning, lønforhandling eller evaluering. På denne masteruddannelse er = det naturligvis også vigtigt, at man som studerende dokumenterer sin fagl= ige progression, og dette gøres på første år bl.a. ved hjælp af eksamensportfolioen, som danner udgangspunkt for den mundtli= ge eksamen.

3.= Ny evalueringsmetode på ”It, sprog, ledelse og knowledge management” (delprojekt 2)

Uddannelsen blev i sommeren 2002 reduceret fra 90 ECTS= til 60 ECTS. Det betyder, at uddannelsen er blevet omstruktureret, og faget ”It, sprog, ledelse og knowledege management” er blevet nedlagt på den ny ordning. En del af indholdet er flyttet til modulet ”= It, sprog og ledelse” på ny ordning. Vi er således i gang med andet og sidste gennemløb af forløbet, som det ser ud på gammel studieordning.

Som noget nyt på uddannelsen forsøgte vi = at lade evalueringen bestå af dels en bedømmelse af den studerend= es aktivitet i debatforum, dels en bedømmelse af en bunden skriftlig opgave. Målet var at forbedre undervisningen og de studerendes læringsudbytte ved anvendelse af tvungen deltagelse i den virtuelle undervisningskommunikation. Metoden går i korte træk ud på= ; at den studerende i forbindelse med eksamen skal aflevere en portfolio med et udvalg af egne indlæg fra den debat, der løbende har udspillet= sig i debatforum.

3.1 Modulbeskrivelse

Det overordnede mål for modulet er at bibringe de studerende det teoretiske og praktiske grundlag for den ledelse og forandri= ng, sproglæreren og sprogmedarbejderen vil skulle forestå i sin organisation, helt overordnet eller i det daglige teamarbejde.

3.1.1. Indhold=

Modulet opbygges omkring 3 delmoduler i en vekselvirkn= ing mellem teori og praksis.

Delmodul 1: Teknologisk ledelse og praktisk projektledelse
P&a= ring; basis af Asger Søndergaard Olesens it-ledelse i praksis, Valby: IDG-forlaget, 2000, gennemgås lederstil, it-strategi, standardisering, brugeruddannelse og etik såvel som projektstyri= ng, alt sammen i relation til de studerendes daglige virke.
Delmodul 2: Forandringsledelse
På basis af netforelæsning diskuteres de problemer, organisationer møder ved den forandringsproces, it-implementeri= ngen afføder. Fokus er igen de studerendes virke.
Delmodul 3: Personal Knowledgement Management
Personal Knowledge Management (PKM) er specielt interessant i disse år, hvor begrebet livslang læring for alvor har spredt sig= til samtlige områder af samfundet. Studie- og læringsmiljøet ved alle uddannelsesinstitutioner har som reaktion herpå gennem de seneste år gradvist ændret karakter.

For det første har man omstillet sig til nye behov og markeder, således at uddannelse i dag kan tilbydes så målrettet og fleksibelt som muligt. Et af de nye behov er behovet for kompetenceudviklin= g, sådan som vi ser det i moderne organisationer, hvor den enkelte ansat= te indgår i uddannelsesforløb af mere eller mindre formel karakte= r, og hvor det er en fleksibel og dynamisk udvikling af den enkeltes kompetenc= er, der er i centrum. Derfor er PKM også en vigtig kompetence at fokusere på i organisationerne. PKM bør indgå i en organisations samlede videnstyringsstrategi, idet evnen til effektiv videnhåndtering på individniveau er en forudsætning for at kunne arbejde med videnstyring på det organisatoriske niveau.

Da der i udstrakt grad overalt arbejdes problembaseret og projektorienteret, får elever og studerende såvel som ansatte større og større ansvar for egen læring. Der arbejdes i projektgrupper, hvilket stiller store krav til evnen til at organisere og samarbejde omkring løsning af de stille de opgaver. Elever, studerende og ansatte har b= rug for i denne seriøse arbejdsproces løbende og målrettet = at kunne identificere, selektere, organisere samt evaluere målrettede og relevante informationer, sådan at de selv kan håndtere den komplekse videntilegnelse i forhold til nye emnefelter. Det er derfor nødvendigt, at de tilegner sig metoder og egnede værktø= jer til formålet.
Fokus såvel i undervisningssektoren som i erhvervslivet er såle= des rettet mod den enkeltes livslange læring. Læringssituationen er ikke afgrænset til et formelt uddannelsesforløb, men er derimod kendetegnet ved en kontinuerlig række af individuelle læringsforløb af kortere eller længere varighed. For at skabe sammenhæng i og imellem disse læringsforløb er den enkelte nødt til at kunne håndtere sin egen læreproces – nogle kalder dette at lære at lære. Til dette hø= rer som noget centralt evnen til at kunne indsamle, organisere, lagre og genfin= de sin egen personlige viden. Der er her tale om den særskilte kompetenc= e, som vi ovenfor har benævnt Personal Knowledge Mangement.

= 3.1.2 Form og forløb
Modulet baseres på fjernundervisningsforløb og face-to-face-aktiviteter på weekendseminarer. De studerende bliver ud over den anbefalede litteratur præsenteret for en række netforelæsninger, debatoplæg og opgaver. Løsning af opgaver og debatter finder s= ted i CampusNet debatforum. Til modul 3 har underviserene udarbejdet en litteraturliste i form af et metrokort. Det er udviklet med programmet WebN= ize 1000 fra Hypergenic.

Illustration 4: Litteraturoversigt i Metro (HyperGenic, WebNize 1000)<= /o:p>

Bag hver metrolinie ligger lister med hele forløbets litteratur i clearet udgave, dvs. der er indgået aft= aler med forlagene om at gøre det tilgængeligt for deltagerne i fag= et. Arbejdet med clearing har foregået på Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ), som har stor ekspertise og erfaring på området.

Illustration 5: Litteraturliste med elektronisk, clearet materiale

Litteraturlisten og materialerne er passwordbeskyttet, da man typisk clearer efter antallet af brugere. Det er muligt at tilgå litteraturlisten p&ari= ng; fjernbasis, dvs. det er ikke nødvendigt at befinde sig på universitets campus.

3.2 Prøvebeskrivelse

Po= rtfolio På en fastsat dato fremsendes en portfolio, som den studerende selv h= ar samlet bestående af min. 3 og max. 5 egne indlæg fra debatforum. Indlæggene fordeles mellem modulets indholdsblokke. Indlæggene = skal have et omfang på minimum 700 og maksimum 1400 tegn.

Kortfattede ytringer om enighed/uenighed regnes ikke for indlæg. Et indlæg = skal rumme disse kvaliteter:

1. Den studerende skal forho= lde sig argumenterende og diskuterende til det konkrete tema og til kæden= af diskussionsindlæg i konferencen før den studerendes eget indlæg.

2. Den studerende skal bidra= ge med såvel erfaringsbaserede/erfaringsrelaterede som teoretiske input.

Disse kriterier har efterfølgende vist sig at s= kabe problemer, især kravet om indlæggenes størrelse, se pkt.= 3.3

Den skriftlige opgave
På en fastsat dato lige efter aflevering af portfolioen vil den skriftlige opgave være tilgængelig på Campusnet. Der gives 3 uger til besvarelsen. Den bundne eksamensopgave kan relatere til hele pensum. Såvel portfolioen som opgavebesvarelse afleveres enten elektronisk el= ler med post/personligt.

Bedømmelse
Der foretages en samlet bedømmelse af den studerendes aktivitet i debatforum og den skriftlige opgave. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Karakteren fremkommer ved en ligelig vægtning mellem den skriftlige opgave og den studerendes portfolio over indlæg på konferencen.

3.3 Forbedret læringsudbytte?

Målet med evalueringsformen var at forbedre undervisningen og de studerendes læringsudbytte ved anvendelse af tvu= ngen deltagelse i den virtuelle undervisningskommunikation. Annette Lorentsen uddyber resultatet af dette i sin artikel xxx i Flexnet-antologien. Spørgsmå= ;let om læringsudbytte er vanskeligt at besvare, men der er alligevel nogle målbare parametre:

= Studieaktivitet<= br> Der er ingen tvivl om, at metoden holder folk ”til ilden” igenn= em hele semestret. Aktiviteten i debatforum og fildeling steg meget markant. D= en gruppe af studerende, som normalt tilrettelægger deres studium som en massiv indsats umiddelbart før eksamen, blev tvunget til at deltage løbende. Dette tilfredsstillede den gruppe af studerende, som normalt var meget studieaktive og som savnede modspil fra den mere passive del af holdet. Denne gruppe fandt det nemlig meget grænseoverskridende at sk= ulle opfylde de formelle krav, da studiet er jo ellers er tilrettelagt som et fleksibelt studium, der kan kombineres med en travl hverdag med arbejde ved siden af.

En studerende skrev efterfølgende i kursusevalueringen om kravet til studieaktivitet:

”Et kunstigt krav - som mødepligt på= ; et videregående studium. Svært at få til at harmonere med fuldtidsjobbet.

En and= en studerende fra den førstnævnte gruppe havde en langt mere posi= tiv holdning til dette:

”For mig var det ny= t at arbejde med videndeling på en så konkret men også forpligtende måde. Der var hele tiden krav til de enkelte moduler, og= jeg nåede da også at skrive 11 indlæg af skiftende læng= de og lødighed.”

Aktivt debatforum

I løbet af semesteret for første gennemløb kan vi registrere 108 indlæg i debatforum. Dette sva= rer til mere end det dobbelte af hvad vi kan registrere på andre moduler = af samme størrelse. For at gøre det overkommeligt for eksaminato= r og censor, fastsatte vi nogle kvantitative krav for de udvalgte indlæg. Dette gav en del frustrationer blandt de studerende. Følgende udsagn stammer også fra kursusevalueringen:

”Det gav en vis usikkerhed (som ikke er usund) at skulle vælge mellem indlæg, der p.g.a. anvendelse i en "virkelig" diskussion pludselig skulle gøres "kunstig" p.g.a. stramme ordtællingskrav. Det bør overvejes at lave modellen om, så man kan få lov at stå v= ed sine indlæg i den oprindelige og ægte form”

Alle undervisere på modulet har vær= et begejstret for denne evalueringsform. Det har været oplivende, at der= har været så stor aktivitet blandt de studerende – og meget s= tor respons på debatoplæg og opgaver. Men naturligvis kan man ikke ignorere, at formen ikke passer til en stor gruppe studerendes arbejdsmetod= er og læringsstile, og i andet gennemløb har vi modereret krav og arbejdspres en del. Ole Lauridsen, som underviser på første delmodul udtaler:

&#= 8221;Dette tiltag har selvsagt ført til markant øget aktivitet, men personligt finder jeg det ærgerligt at der skal slavepiskermetoder til for at opnå det aktivitetsniveau man tilstræber”

<= span style=3D'font-size:14.0pt;mso-bidi-font-size:16.0pt;font-family:Verdana; font-weight:normal'>

4. Studievejledning og informationsmaterialer (delprojekt 3)

Dette delprojekt har igennem projektet = haft arbejdstitlen ”Den virtuelle studievejleder”. Formålet va= r at indsamle alle de spørgsmål, vores potentielle og nye studerende måtte have og tage højde for dette i vores informationsmateria= le. Dette ville aflaste vores studievejleder og give mere plads til den komplek= se og krævende vejledning.

Vi havde (og har) et ønske om en bedre søgning til uddannelsen, og vi sammensatte derfor en undersøgelse af målgruppens forventni= nger til markedsføring, informationsmateriale og vejledning. Undersøgelsen er foretaget af Stine Rasmussen, konsulent ved IT-indsatsen på Aalborg Universitet.

4.1 Præsentation af undersøgelsen

Første skridt i undersøgelsen var en ana= lyse af det eksisterende informationsmateriale. Andet skridt var at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt de studer= ende på MILS.

Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk til alle= 42 studerende. Formålet med undersøgelsen= var at afdække følgende:

1.&n= bsp; Hvem er målgruppe for Master i It, Sprog og Læring (MILS)=

2.&n= bsp; Informationssøgning - Hvor og hvordan søger målgruppen informationer, herunder især om faglige nyheder inden for deres respektive arbejdsområd= er

3. Tvivlsspørgsmål - Hvilke informationer de potentielle studerende typisk søger i informationsmaterialet. Hvilke typiske tvivlsspørgsmål potentielle studerende på MILS h= ar i forbindelse med studiestart

4. Kvalitet af vejledningsmater= iale. - Om det foreliggende informationsmateriale giver de potentielle studerende= de søgte oplysninger (om optagelseskrav, studieform, modulbeskrivelser, pris for uddannelsen og lign.) eller om materialet kan/skal redigeres for b= edre at imødekomme målgruppens behov

5. Vigtighed af vejledningsform= er - Hvor vigtige er de forskellige vejledningsformer for de masterstuderende

6. Markedsføring - Hvor/hvordan uddannelsen kan markedsføres for at vi kan komme i kont= akt med studiets målgruppe

Af de 42 studerende var 33 kvinder og 9 mænd. Bl= andt de studerende var der 25 undervisere på en ungdomsuddannelse, 5 undervisere på VUC, 3 undervisere på en videregående uddannelse, 1 indvandrerlærer, 1 specialunderviser for mennesker med kommunikationsvanskeligheder, 1 folkeskolelærer, 1 erhvervssproglig medarbejder, 1 bibliotekar og 3 administrative medarbejdere. Vi modtog 19 besvarelser på skemaet, hvilket svarer til ca. 45% af de MILS-studere= nde

Som tredje skridt gennemførte vi interviews med vejlederne. Tre vejledere tilknyttet Masteruddannelsen ”IT, Sprog &am= p; Læring” blev interviewet for at nuancere spørgeskemaernes resultater og redegøre for de faglige og administrative medarbejderes oplevelser med de studerende.

Interviewdeltagerne var:

· = Studieleder og faglig vejleder på MILS Ole Lauridsen (OL)

· = Administrativ og faglig vejleder Gitte Stavad Andersen (GSA)

· = It-vejleder Signe Hvid Maribo (SHM)

Målet med interviewene var at klarlægge, h= vem vejlederne på studiet ser som studiets målgruppe, og hør= e, hvilke typiske spørgsmål de fagligt og/eller administrativt tilknyttede personer typisk skal besvare i forbindelse med vejledningen af nuværende og potentielle Masterstuderende.

4.2 Resultaterne af undersøgelsen

R= esultaterne af undersøgelsen blev sammenfattet i rapporten ”Evaluering af Masteruddannelsen i It, Sprog og Læring” fra december 2002. I d= et følgende har vi lavet et sammendrag af rapportens konklusioner p&ari= ng; de relevante områder.

4.2.1 Informationssøgning<= /a>

De fleste af de nuværende studerende havde enten hørt om MILS på Internettet eller i et fagforeningsblad. Ingen havde hørt om uddannelsen på Arbejdsformidlingen. Efter at have hørt om uddannelsen angav 14 respondenter at have søgt yderli= gere informationer om uddannelsen på Internettet – hvilket understre= ger, at placeringen af uddannelsen på Internettet samt præsentatione= n af uddannelsen på nettet er af stor betydning.

Konkrete forslag til indryk af informationer om MILS er annoncering og/eller artikler i fagblade som ”Gymnasieskolen”, Handelsskolens blad, ”LVU-Bladet”, ”Folkeskolen”, ”Sproglæreren” fra Sproglærerforeningen og ”Magisterbladet” fra Dansk Magisterforening. Desuden er det vig= tigt at gøre en informationshjemmeside om MILS synlig på Internettet ved registrering f.eks. hos ”Yahoo” og ”Jubii” samt portaler for folkeskolelærere samt undervisere på ungdomsuddannelser.

4.2.2 De studerendes tvivlsspørgsmå= ;l

Indholdet på www.asb.dk/milsinfo (uddannelsens eksterne web) svarede i hovedtræk til de punkter/det indhold respondenterne typisk ville søge, hvilket som udgangspunkt gør siden til den mest ideelle informationsside om studiet. <= /p>

Interviewdeltagerne blev desuden bedt om at formulere = typiske spørgsmål fr= a de studerende samt spørgsmål, de havde haft inden studiestarten. Deres svar (spørgsmål) kan igen inddeles i de punkter, som de studerende ville søge på en hjemmeside. Sammenfattende havde de studerende typisk følgende spørgsmål:=

Målgruppe
”Hvilke grupper henvender studiet sig til? ”
”Hvem er de andre på studiet?”

Uddannelsens mål/Hvad kan jeg når jeg er færdig?
”Hvad kan jeg anvende masteren til?”

Adgangskrav og –forudsætninger
”Kvalifikationskrav” – Hvad kræver det at komme ind på MILS?
”Hvilke fag/kurser giver merit for at komme ind på MILS?”
”Er mine IT-kundskaber gode nok?”

Studiets indhold/opbygning
”Hvor lang tid tager uddannelsen?”
”Sprogs vægtning i studiet?”
”Kan man tage enkelte moduler fra studiet?"

Arbejdsmængde
”Kan jeg finde tid nok i hverdagen?”
”Er arbejdsmængden realistisk?”
”Ligger studiet på hverdage eller i weekender?”
Arbejdsform/Eksamen
”Arbejdsform?” - ”Hvordan foregår en forelæsning pr. fjernundervisning?”
”Mulighed for at læse på heltid?”
”Holdstørrelse?”
”Hvordan foregår eksamen?” - ”Kan eksamen evt. udsættes?”

Priser og betaling
”Har jeg råd?” Hvad koster det at læse på MILS?
”Mulighed for at få støtte til uddannelsen?” =

Begrebsbeskrivelser
”Hvad er portfolio?”
”Hvad er en årspakke?”

= 4.2.3 Forskellige vejledningsformer<= span style=3D'font-size:10.0pt;mso-bidi-font-size:13.0pt;font-family:Verdana'>

Ved spørgsmålet om vigtigheden af forskel= lige vejledningsformer var en ”fyldig informationsfolder med alle detaljer= om studiet” samt ”personlig vejledning” de vigtigste blandt = de studerende. Virtuel vejledning var ifølge 10 af respondenterne ikke = nok, hvorimod 9 mente, det kunne være nok kun at modtage virtuel studievejledning i form af en hjemmeside.

De meget personspecifikke spørgsmål fra potentielle studerende er en af grundene til, at man ikke kan nøjes med at tilbyde de potentielle MILS-studerende virtuel studievejledning i form af en hjemmesid= e. En anden grund er, at personlig kontakt til medarbejdere på studiet er meget vigtig for de studerende – de vil gerne ”føle̶= 1; kontakten både før og i løbet af studiet hvorfor vejledningen af kommende MILS-studerende vil forblive tæt knyttet til= de 3 interviewdeltagere – studieleder Ole Lauridsen, Gitte Stavad Anders= en og Signe Hvid Maribo.

4.2.4 Den eksterne we= b

Undersøgelsen konkluderede, at web-informationsmaterialet, dvs. uddannelsens eksterne websted, kunne forbedres for at komme nogle af de studerendes tvivlssp&osla= sh;rgsmål i forkøbet:

Man kunne med fordel samle de mest almindelige spørgsmål og svar og integrere dem i en liste med F.A.Q

Man kunne f.eks. opstille profiler af studerende, som læser MILS. De= rmed kan de potentielle studerende se, hvem de nuværende studerende e= r og om studiet er noget for dem. Endvidere kunne de måske høre mere om, hvordan de nuværende studerende får hverdagen til= at hænge sammen med fuldtidsjob og studium.

· Man kunne integrere muligheden for bestilling af informationsmateriale om studi= et direkte fra hjemmesiden.

Sproget på hjemmesiden er som i informationsfolderen skrevet i passiv fo= rm, og minder meget om sproget i en egentlig studieordning. Det er naturli= gvis vigtigt ikke at tale ned til den voksne målgruppe, men en udarbejdelse af teksten i en aktiv form kan være med til at gøre den mere læsevenlig.

Disse konkrete tiltag samt forslag til en lang ræ= ;kke mindre ændringer førte til, at vi i sommeren 2003 reorganisere= de uddannelsens eksterne websted.

4.3= Den nye eksterne web

I den nye eksterne web http://www.asb.dk/programmes= /milsinfo har vi forsøgt at efterleve de konklusioner, undersøgelsen kom frem til.

Vi har indsamlet en lang række FAQ (Frequently A= sked Questions). På webstedet har vi fokuseret på nogle af de spørgsmål, som optager målgruppen mest, f.eks. hvordan m= an kombinerer studier, privatliv og arbejdsliv (Ill. 6).

Illustration 6: Eksempel fra ekstern web: fleksibel undervisning=

Listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)= er også blevet meget vel modtaget. Vi har systematisk indsamlet de spørgsmål, vejlederne modtog ved studiestart. Resultatet er en dynamisk liste, som vi løbende opdaterer med nye spørgsm&arin= g;l (Ill. 7).

Illustr= ation 7: Eksempel fra ekstern web: FAQ (Frequently Asked Questions)

&n= bsp;

Som opfølgning på undersøgelsen ha= r vi lavet interviews med tidligere og nuværende studerende med henblik på at bruge deres udtalelser som ”testimonials” på webstedet. Vi overvejer at udvide dette til egentlige profiler eller portrætter. Et eksempel på et testimonial ses nedenfor (ill. 8)=

&= nbsp;

Illustration 8: Eksempel fra ekstern = web: Testimonial

Arbejdet med at opbygge den egentlige ”virtuelle studievejleder” er med vores nye websted nået langt. Vi opsamler løbende nye emner i den persolige studievejledning og håber, at vores eksterne web med tiden bliver et stadig mere fyldigt supplement til d= en personlige vejledning, som rapporten konkluderer at vi ikke kan afskaffe.

5. Yderligere fagbeskrivelser

Vi har i alt ladet 4 fag fordelt over 3 moduler indgå i Flexnet. Fagene indgår alle på én eller an= den måde i en nytænkning i forhold til fleksibilitet, tilrettelæggelse og metode.

It og læring
It og sproglige læringsprocesser
It, sprog, ledelse og knowledge management
It og mundtlighed

I afsnit 2 om portfolio beskrives de to fag, der udgør modulet It, sprog og læreprocesser, nemlig It = og læring samt It og sprogli= ge læringsprocesser. I afsnit 3 beskrives faget It, sprog, ledelse og knowledge management. Det fjerde og sidste fag er også et selvstændigt modul, nemlig valgkurset It og mundtlighed, som er placeret på uddannelsens 3. semester. Modulet er opbygget som et samarbejdsprojekt, og vi har brugt WebNize 1000 til at lave en grafisk tilg= ang til faget, en løsning som er meget populær hos de studerende.<= o:p>

5.1= It og mundtlighed

Målet med dette modul er at bibringe de studerende det teoretiske fundament for udvikling af en reflekterende holdn= ing til inkorporering af it i den del af sprogundervisningen, der beskæft= iger sig med oparbejdelsen af talt interaktion. Det er ligeledes et mål at sætte de studerende i stand til i undervisningen at indtænke anvendelse af it-ressourcer under hensyntagen til disses kompatibilitet med= de grundlæggende sproglæringsteorier på området. =

5.1.1 Indhold<= /a>

Kurset uddyber den del af modulet It og sproglige læringsprocesser, der omhandler mundtlig sprogproduktion, og det opbygges som en vekselvirkning imellem teori og praksis. =

I kursets teoretiske del belyses forskellene imellem på den ene side (a)synkrone computermedierede og på den anden synkrone face-to-face interaktionsformer, primært i relation til flg. tre komponenter fra den kommunikative kompetence:

It og diskursiv kompete= nce, der skal anskueliggøre computermediets læringspotentiale i oparbejdelsen af sprogindlæreres viden om dialogopbygning, replikskiftemekanismer, gambitter, emneskiftmekanismer, tilbagekanaliserende feedback og dialogiske regler som led i kohærent interaktion.
It og pragmatisk kompet= ence, der skal anskueliggøre computermediets læringspotentiale i oparbejdelsen af sprogindlæreres viden om en sproghandlings realisationsmønster samt en viden om de sociale og kulturelle normer, der styrer en sprogbrugers valg af et givent pragmalingvistisk realisationsmønster ud fra sociale, kulturelle og psykologiske faktorer.
It og strategisk kompet= ence, der skal anskueliggøre computermediets læringspotentiale i oparbejdelsen af sprogindlæreres viden om kommunikationsstrategi= er til selvstændig løsning af sproglige problemer.

I kursets praktiske del får de studerende lejlighed til løbende at diskutere og afprøve teoriernes anvendelighed. Der løses afgrænsede opgaver individuelt eller i mindre grupper. Sådanne opgaver kan fx tage form af udvikling af forslag til progress= ivt opbyggede kompetenceforløb, hvor det sproglæringsmæssige potentiale i forbindelse med inkorporering af computerstøttede delelementer indtænkes ud fra kvalitative og kvantitative aspekter. <= o:p>

5.1.2 Form og forløb

Modulet afvikles som fjernundervisning på platfo= rmen CampusNet. Forløbet kører i ét semester og bestå= r af følgende arbejdshandlinger:

læsning af teori =
løsning af opgav= er
aktiv deltagelse i diskussionsforum
arbejde med It-ressourc= er.

Samarbejdsprojekt

Modulet er tilrettelagt som et samarbejdsprojekt med en række overordnede spørgsmål og opgaver, som underviser og studerende i fællesskab skal søge at besvare og løse. F= or at undgå at man ender der, hvor den generelt øgede it-aktivitet sker på bekostning af oparbejdelse af ægte mundtlige interaktio= nsformer, kræves en reflekterende holdning til og en praktisk færdighed i= ud fra forskningsbaserede og sproglæringsteoretiske principper at opstil= le brugbare kriterier for udvikling af sammenhængende IT-baserede undervisningsforløb. Dette bør ske ud fra en vurdering af, hvordan og i hvilket omfang CALL-programmer og andre former for sprogteknologiske materialer optimalt kan understøtte de progressivt opbyggede faser, der karakteriserer et undervisningsforløb i fremmedsproglig mundtlighed med fokus på selve sproglæringsproc= essen.
= ;

Kernen i samarbejdsprojektet er et debatforum, som anvendes på nedenstående fronter, f.eks.:

bringe links til relevant supplerende litteratur
bringe links til net-baserede øvelsesmaterialer, der ønskes en diskussion af
brainstorme indfaldsvinkler til relationen 'sproglæringsteori - sprogteknolo= gi' inden for hovedemnet talt interaktion
forelægge og diskutere konkrete undervisningsmæssige problemstillinger ind= en for området
løsning, fremlæggelse og diskussion af konkrete samarbejdsopgaver (se nedenfor). =

Hvad angår det sidste punkt, opstilles i oversig= ten forslag til konkrete samarbejdsopgaver. Samarbejdsforslagene er tænkt= som mulige igangsættere for konkret bearbejdning af kursets tema og kan, = som vanligt, udføres individuelt eller i mindre grupper.

= Metro<= span style=3D'font-size:10.0pt;mso-bidi-font-size:13.0pt;font-family:Verdana'> <= br> Vi har på dette modul forsøgt at bruge WebNize 1000 (Hypergenic) til = at organisere faget. Metroen består af en enkelt linie med stop ved f.ek= s. litteratur og opgaver.

Illustration 9: Metro til It og mundtlighed: Oversigtskort

Illustration 10: Metro til It og mundtlighed: stationen Samarbejdsopgaver

De studerende har været meget tilfredse med den grafiske fremstilling. D= et giver et godt overblik over faget, og på længere sigt vil vi overveje at ”bygge linier” til alle fag og knytte dem sammen i = et egentligt metronet.

6. Konklusion

Formålet med Flexnet-projektet har været at udvikle og realisere fleksibel, netstøttet fjernundervisning af høj kvalitet. Som nævnt indledningsvis har uddannelsen Master i It, Sprog og Læring fra start= en være opbygget yderst fleksibelt og netbaseret. Projektet har alligevel givet stor inspiration til yderligere udvikling og forankring af uddannelse= n og dens moduler inden for de fire dimensioner af netstøttet uddannelse, som projektet har fokuseret på, d.v.s. = teknologi, pædagogik, materialer og uddannelsesorganisering.

Vi har fået stor inspiration fra projektets tværgående arbejdsgrupper og har herigennem fået mulighed= for at eksperimentere med forskellige værktøjer lige fra videokonference i undervisningen og brug af webkameraer til gruppearbejde t= il brug af annotering på websider. De studerende har som oftest fundet d= et spændende at deltage i disse eksperimenter, men vi har dog været på grænsen til at gøre de studerende test- og evalueringstrætte, hvorfor enkelte forsøg har måtte udgå.

Vi mener at have udviklet nogle holdbare koncepter for netstøttet efter- og videreuddannelse i Flexnets regi. Samtidig har projektet skabt grobund for et netværk og et erfaringsudvekslingsforum for undervisere og udviklere, som vi vil kunne trække på mange år fremover. Vi ser frem til projektets sidste fase, hvor videndeling= og formidling står i centrum. Vi håber, at uddannelsens resultater= vil fungere som konstruktive bidrag til såvel Flexnetantologien samt Learningnet.dk.