 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
|||||||||||
                                         |
Video er derfor ikke begrænset til video i klassisk forstand. Materialet kan lige så vel bestå af en lydoptagelse, en screen-dump-optagelse eller lignende. Det centrale er, at slutbrugeren umiddelbart kan få præsenteret det ønskede materiale - uden for megen ventetid - selv om der er tale om en forholdsvis omfangsrig dataoverførsel.  Muligheden for at streame billede og lyd giver muligheden for at vælge den præsentationsform, der viser indholdet bedst i forhold til den måde, de studerende lærer stoffet på. Dvs. vil man præsentere sit stof skriftligt, med lyd, med billeder, med levende billeder - eller en kombination af formerne? Valget bør ske under hensyn til læringsmål, fagligt indhold og målgruppe (læs mere under kursustilrettelæggelse her på learningnet.dk), så man ikke vælger video, blot fordi man kan.  Streaming video kan bruges på mange forskellige måder og til mange forskellige formål i undervisningen.
 Videostreaming i netstøttet undervisning er ofte ressourcekrævende – afhængigt af ambitionsniveauet. Forventes det at slutproduktet blot skal bruges én gang af en lille målgruppe vil det være naturligt at begrænse ressourceforbruget mest muligt. Forventer man derimod at slutproduktet skal bruges gentagne gange af mange forskellige målgrupper, vil det være naturligt at udbygge slutproduktet mere og dermed forøge produktionsomkostningerne. 
 Generelt hører video i undervisningen til en fakta-genre, hvor der sjældent er behov for det store kunststykke i effekter og redigering. Ofte er det nok at klippe lidt fyld fra og lægge lidt tekst på. Ved flere kameraer skal der krydsklippes, men mere omfattende bliver det sjældent. Sammensætning af videobilleder og andre materialer (powerpoints, skærmbilleder m.m.) komplicerer produktionen, men der er udmærkede programmer, som letter processen, f.eks. WebEx Presenter eller Microsoft Producer.  Når redigeringen er færdig, skal der foretages en kompression, så datamængden kan reduceres til et niveau, der er teknisk muligt at transmittere via nettet – f.eks. 128 kb/s (ISDN-forbindelse). Kompressionen er ganske voldsom, idet en højtopløst video typisk fylder 1 – 2 Mb/s. Der findes en række forskellige kompressionsværktøjer på markedet, fx Microsofts Encoder der er gratis, Cleaner som specifikt er dedikeret til kompression, ligesom der er redigeringsprogrammer med indbygget kompressionsværktøj, f.eks. Adobes Premiere. Ved kompressionen vælger man desuden filformatet – dvs. hvilken afspiller videomaterialet skal passe til. Tre typer afspillere dominerer markedet:  Microsofts Media Player,  Real Systems RealOne Player og  Apples QuickTime Player. Det er lettest for de studerende, hvis den samme afspiller bruges til hele kurset eller uddannelsen. |
