|
|
 | Tænk på den situation, som undervisningsmaterialet skal bruges i, og de studerende som skal bruge det, før du går i gang. Jo flere sammenhænge og antal gange, materialet kan bruges i, desto mindre er ressourceforbruget pr. visning |
| Slutproduktet er vigtigere end processen. Tænk form og indhold; pædagogik frem for teknologi |
| Skal videomaterialet genbruges i forskellige sammenhænge stiller det krav til udviklingen. Materialet skal så vidt muligt adskilles fra den kontekst, det skal anvendes i, men samtidig skal det virke relevant i konteksten – også selvom det er flere forskellige |
| Husk at samtænke pædagogikken og videoteknikken i produktionen. Måske er dramaturgiske modeller som berettermodellen en hjælp |
| Kameraføringen og det billedkompositoriske udsnit skal understøtte og ikke modarbejde den måde, det faglige stof fremstilles på. Optagelsen skal være loyal over for underviseren |
| Engager et "filmhold", der kan tage hånd om forberedelse, optagelse og redigering. Det kræver hver sin kompetence, og dermed folk der har forstand på det – lad være med at stå for produktionen alene
| | Få clearet med de studerende, om de har indsigelser mod at indgå i videooptagelserne. Især hvis materialet skal bruges i flere sammenhænge |
| Billedreduktionen er så stor at selv store teksttyper på tavlen eller powerpoints ikke er læsbare på skærmen. Formålet med at inddrage slides og tavle i optagefeltet er af ren illustrativ karakter. Jvf. nedenfor |
| Undgå at det multimediale interface virker forstyrrende på læringen. Teknologien kan mange ting, men brug ikke flere muligheder, end du behøver |
| Vis det, der er mest interessant at se. Nogle gange er det vigtigere, hvad underviseren gør på skærmen, end hvordan han ser ud i ansigtet. Ofte er streaming af lyd og tale langt vigtigere end billedet |
| Undgå hurtige panoreringer og zoom, idet det komprimerede billede ellers vil pixellere voldsomt |
| Slutproduktet er et forholdsvis lille billede, typisk 240 x 180 pixels eller mindre. Derfor er det vigtigt, at der også optages nogle close-up-sekvenser, da formatet passer bedre til close-up end til overblik. Overbliksbilledet er på sin side med til at visualisere rummet og dermed formidle atmosfæren |
| Det øger den æstetiske kvalitet, når der veksles dynamisk mellem overbliksbilleder og nærbilleder |
| Brug to kameraer: ét der viser tilhørerne, og ét der viser underviseren. Dels kan spørgsmål og diskussion mellem tilhørere og underviser illustreres, dels vil krydsklipning give slutbrugeren en fornemmelse af det forum der undervises i, altså hvem der undervises. Tag dog hensyn, hvis nogle studerende ikke ønsker at optræde på videoen |
| Ved optagelse med ét kamera er man forholdsvis frit stillet med hensyn til, om det placeres midt for tavlen/podiet eller ude langs en af siderne. Ved optagelse med to kameraer er det bedst at placere kameraerne ude langs en af siderne, således at det kamera der optager de studerende/deltagerne ikke får det andet kamera med i optagerfeltet |
| Vælg den bedst egende mikrofontype: Grænseflademikrofon, der fanger hele rummet (spørgsmål fra salen, men også skramlen med stole) eller knaphulsmikrofon, der fanger forelæseren (incl. host og raslen af tøj, men ikke spørgsmål fra salen) |
| Hold redigeringen simpel: Læg lidt orienterende tekst på billedet, klip lidt fra, nogle relevante krydsklip, men forsøg endelig ikke at lave spillefilm |
| Når man får videooptaget sin forelæsning med stationært kamera, er man nødt til at begrænse, hvor meget man bevæger sig frem og tilbage foran tavlen, så man ikke går uden for billedfeltet. Sæt evt. mærker på gulvet
| | Powerpoints er så godt som ulæselige, og slides på overheadprojektor er helt ulæselige
| | Iscenesæt rummet: Hvad skal kunne ses på videobilledet?
| | Sørg for ikke at være klædt i farver, der ligner baggrunden. Og hellere ensfarvet end mønstret tøj. Små mønstre bliver bare til flimmer. Tænk også på, at blanke ure og smykker kan give forstyrrende reflektioner |
|
|
 |
 |
|
|
Playere:
Kompressionsværktøj:
|
|
|
|
|
|
