 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
                                         |
Der er gjort gode erfaringer med videomøder i forbindelse med opgavevejledning og -retning. Bl.a. med en kombination af multipoint video og blackboard virtual classroom. Her er først aftalt træffetid, hvor underviseren er klar, og eleven kommer igennem med billede og lyd. En opgaveløsning præsenteres i virtual classroom, og den kommenteres med lyd, pile og tegninger. Videobilledet viser begge parter, at den anden er der. Man kan også gennemgå afleverede opgaver for hele holdet, der så får streamet underviserens skærmbillede og tale - ligesom en on-line forelæsning.  Der er desuden en forventning om, at multi point video kan styrke og lette etableringsfasen i et samarbejde - f.eks. projektgruppearbejde. Etableringsfasen er ofte kendetegnet ved megen og intensiv kommunikation, og her vil synkrone, videobaserede møder forbedre muligheder for at støtte ideudvikling og konsensusorienterede aktiviteter. Desværre er teknologien ikke på et stadie, hvor det umiddelbart kan finde anvendelse. Alene pga. forskellige opkoblingshastigheder og styresystemer hos de studerende. Derfor er det næsten helt umuligt at forvente multi point video i gruppearbejde endnu, medmindre de studerende koordinerer og aftaler at sætte deres computer op til at bruge multi point video. 
Undervejs kan de studerende komme med spørsmål og kommentarer ved at skrive ud i klasserummet - chatten. Underviseren har derfor mulighed for at inddrage spørgsmålene direkte i sin undervisning og heri ligger formålet med at det er en synkron forelæsning og ikke blot en preudviklet asynkron lektion. Der er eksperimenteret med talechat (onlinemøder), men det gav for meget forvirring og støj - ikke mindst pga. tidsforsinkelser på nettets taleoverførsel. Det kan desuden være svært at få sig selv til at afbryde en forelæser - her kan den skriftlige chat være mere motiverende. Videoerne af de synkrone forelæsninger kan optages og bruges asynkront af de de studerende, der var forhindrede i fremmøde - eller til repetition.  Videobaserede undervisningmaterialer er oftest preproducerede. Dvs. de kan ses af de studerende når og hvor, de har tid og lyst. Videomaterialer til et virtuelt læringsmiljø bør opdeles i korte forløb af 5-10 minutter i en struktureret kontekst. Det fordrer, at fremstillingen af et større stofområde tilrettelægges i korte, afrundede sekvenser, der tilsammen fremstår som en samlet helhed. Her kan det være nyttigt at inddrage dramaturgiske modeller som f.eks. berettermodellen. Læs mere her på Learningnet.dk under videobaserede materialer eller under asynkrone forelæsninger. Eller se eksempler:
Skal de studerende derimod arbejde mere intenst med stoffet bør man give dem mulighed for at navigere rundt mellem emner i materialet - evt. integreret med de slides, der blev vist under forelæsningen. Det er oplagt at integrere slides og video i en samlet præsentation, og gerne med integrerede navigationsmuligheder, så den studerende kan efterspørge netop de sekvenser, vedkommende ønsker. Dette kan designes i programmer som f.eks. WebEx Presenter eller Microsoft Producer. Læs mere her på learningnet.dk om asynkrone forelæsninger og videobaserede materialer. 
Sådanne præsentationer kan produceres som 'studiooptagelser' og redigeres til små videoproduktioner, der komprimeres og streames som eksemplet her  .
Det er også muligt at skabe mere primitive videopræsentationer med et moderne digitalkamera. En art 'quick-and-dirty'-produktion, der ikke er i teknisk topklasse, men som fint kan bruges til at sætte ansigt på underviseren. Se f.eks. interviews om erfaringer med læringsplatforme her på learningnet.dk, der er produceret på den måde - bl.a. Virtual U. 
 ) |
