








































|
|
 Videobaserede materialer kan - ud fra deres funktionalitet - kategoriseres i tre grundtyper - med en enkelt underopdeling:
Der vil være overlap mellem kategorierne, og de skal ikke ses som mere end en funktionel forståelse i denne konkrete sammenhæng. Distribuerede læringsressourcer skal ses som en støtte til studerendes eget arbejde med et givet stof i studierummet. De kan i princippet være en remediering af læringsressourcer, der i dag anvendes i trykt form (lærebøger, manualer, opgavevejledninger o.lign.) eller de kan i et vist omfang fungere som en virtuel tutor eller coach for de studerende.
Eksemplet her er et stramt iscenesat produkt til instruktion i programmet Dreamweaver. Iscenesat både med hensyn til narrativitet, dramaturgi og iscenesættelse. Her må videobilledet ikke optage plads og forstyrre perceptionen af de indlagte skærmbilleder.
Instruktioner af denne type, kan frigøre ansigt-til-ansigt tid, der så kan bruges til andre formål, hvor ansigt-til-ansigt møder er nødvendige. Distribuerede læringsmaterialer kan også anvendes som grundlag for debat. Med et emne som ”it-etik”, savnedes undervisningsmaterialer, der i højere grad fokuserede på praktiske færdigheder i forbindelse med it-etisk analyse og mundtlig debat.
En rent skriftlig debat vil ikke kunne erstatte den mundtlige som disciplin, så opgaven var at få mundtlighed ind i rammen for den netbaserede undervisning. Løsningen blev en konference om it-etik – styret efter udvalgte it-etiske problemstillinger.
Videooptagelser fra denne konference kan fremover bruges til introduktion af den praktiske analyse af it-etiske problemstillinger. De studerende udarbejder argumentationsanalyser af udvalgte debatsekvenser, og videosekvenser fra konferencen kan bruges som afsæt for en netbaseret, skriftlig (asynkron) debat i de udvalgte it-etiske problemer. Bedømt ud fra det engagement, som flere studerende lagde for dagen i denne sammenhæng, må denne tilgang siges at være lovende.
Tilsvarende kan videosekvenser produceres til at skabe debat - eller eksisterende oplæg, foredrag eller andet streamet materiale kan inddrages. Husk altid at cleare ophavsretten til andres materialer.
 Distribuerede forelæsninger er mere end blot traditionelle forelæsninger, der optages på video og streames via nettet (Se eksempler på sådanne på tv-kanalen DK4 ).
Eksempelvis kan man producere en 'forelæsning' i interviewform. Interviewet gør det muligt at sikre en sekventiel opdeling af emner, ligesom en dialog om et emne ofte vil være mere interessant at følge end en monolog.Af hensyn til båndbredder, kan man vælge kun at streame lyd - ledsaget af et stilfoto af den, der taler eller interviewes. Jvf. audioeksempel .
Alternativt kan man distribuere tunge videoklip på cd-rom.
Videooptagelse og distribution af en 'traditionel' forelæsning kræver ofte redigering og postproduktion for at fastholde de studerendes opmærksomhed foran skærmen. Bl.a. fordi videoplayeren ofte ikke er større end ca. 8x5 cm. Brug af tavle, overhead eller powerpoint bør derfor efterfølgende redigeres ind for at have værdi.
Produktionsmæssigt er der sammenfald med 'dokumentation af afholdte aktiviteter', jvf. nedenfor.
Læs mere her på learningnet.dk om Asynkrone forelæsninger og Video. Der vil primært være tale om optagelser af en aktivitet, f.eks. en forelæsning, der gøres tilgængelig for studerende, der ikke var til stede - fysisk eller online, da aktiviteten blev afholdt.
Dokumenterende materiale vil samtidig blive en del af kursusmaterialet, og kan konsulteres for repetition af studerende, så ofte de behøver det. Ligesom en afholdt aktivitet - der ikke støttes af dialog med og mellem studerende - kan genbruges i andre sammenhænge eller på andre tidspunkter.  Læs mere her på learningnet.dk om optagelse af forelæsninger. Du finder vejledninger og tekniske beskrivelser om videoproduktion og -streaming her på learningnet.dk under video. |
|
|