 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
                                         |
Derfor er hypertekster egnede til aktive, målrettede læsere, som leder efter noget og derfor selv kan skabe en rækkefølge. Hyperteksten tvinger læseren til hele tiden at være aktiv og selv vælge fortsættelsen. For ikke at blive frustreret over at skulle vælge, må læseren have et klart mål med læsningen. Tilfældig, umålrettet surfen omkring, giver forvirring.  Hypertekster egner sig til former af problemorienteret undervisning, hvor en forelagt opgave skal løses inden for en given tidsfrist. En traditionel lærebogspræsentation, hvor givne opgaver efterfølgende skal løses efter læsning af teksten, passer ikke umiddelbart ind i en hypertekst. Det er selvfølgelig muligt at løse opgaverne; men til den type undervisning vil et lineært referenceværk være mere egnet. 
 Umiddelbart er det fristende for forelæseren at bruge hypertekststrukturen til at præsentere materialet drypvis med mulighed for umiddelbart at krydsreferere og bruge hyperteksten som en form for avancerede overhead-slides. Ved afprøvning heraf forvirrede det tilhørerne, og mange valgte efterfølgende at søge tilflugt i den oprindelige, lineære version af teksten ved at læse bogen! |
|
