








































|
|

 | Erfaringer fra Flexnet-projektet viser, at de studerende gerne vil modtage individuel vejledning i løbet af kursets afvikling, da de som udgangspunkt kommer fra meget forskellige baggrunde
|  | Vejledermøder med hele gruppen skal koordineres i god tid, have en dagsorden og en ordstyrer for at få et godt udbytte |
 Som underviser og vejleder kan det være svært at have føling med den enkelte studerende og projektgruppens niveau, da du i lige så høj grad som de studerende er afhængig af, at internet-kommunikationen fungerer. Derfor er det godt, hvis du afsætter tid til løbende evalueringer, så du har mulighed for at justere dit kursus eller tilbyde yderligere assistance. Inden hvert vejledermøde kan du aftale med projektgruppen, at de udfylder og sender dig et mødeoplæg. Det er med til at tilføre vejledningen struktur og mål. Det giver dig desuden bedre mulighed for at forberede dig.  Du kan tilbyde at overvære udvalgte online diskussioner eller følge gruppens indlæg i diskussionsfora og eventuelt kommentere på projektgruppens arbejde.
I den forbindelse er det vigtigt, at du ikke kommer til at dominere debatten i diskussionsfora eller i chat-sessioner, så de studerende afskrækkes fra at komme med indlæg eller bliver dovne. Du skal med andre ord forsøge at finde den gyldne middelvej mellem at være tilgængelig men alligevel tilbageholdende. Det gør ikke noget, at dine indlæg har stavefejl/slåfejl, da det kan være med til at mindske presset på den studerendes evne til at formulere sig. Der er forskellige måder, hvorpå du kan kommentere det materiale, de studerende afleverer til gennemlæsning. De forskellige kommenteringsløsninger kan lette dit såvel som den studerendes videre arbejde med materialet.
 | Der findes annotationsværktøjer, der giver dig mulighed for at indsætte dine kommentarer direkte i den afleverede tekst. Derved undgår du at skulle skrive et seperat dokument med utallige krydshenvisninger, og der opstår ikke forvirring hos den studerende om hvad det er, du henviser til
|  | Du kan vælge at indtale dine kommentarer og vedhæfte dem som en lydfil, hvis du har svært ved at formulere dig skriftligt. Her skal du huske tydelige angivelser af, hvor du befinder dig i materialet
|  | Du kan kommentere via telefonmøder eller netmøder. Dermed kan I have en fælles virtuel tavle, hvor alle kan følge med i det, du kommenterer. Denne form for vejledning foregår synkront, så den er afhængig af, om alle har tid til at deltage
|  | Du kan vælge at vedhæfte videoklip, powerpoint-præsentationer eller skærmbilleder, hvor du gennemgår en problematik eller demonstrerer hvordan et specifikt teknisk problem kan løses. Denne form for kommunikation er uafhængig af tid og sted
|  | Du kan ligeledes benytte dig af video-konferencer. Denne form for kommentering eller vejledning kan især være gavnlig, hvis du har brug for at etablere et forhold til gruppen og sætte ansigt på hinanden. Igen er deltagerne afhængige af, at de alle har tid til at deltage |
|
|
|