 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
                                         |
 I semesterene i løbet af 2002 og 2003 har der været eksperimenteret med fjernundervisning på Masteruddannelserne på Aarhus Universitet. I dette tilfælde drejer det sig om kurserne “Multimedieæstetik & Designstilarter” (MMÆD), “IT-medier & Kommunikation” (ITMK), “Organisationsanalyse” (OA) samt “HCI/Hypermedier” (HCI/HYP) under uddannelserne i henholdsvis “Multimedier” og “IT, Kommunikation og Organisation“. Dette er en kort præsentation af de resultater som disse forsøg har givet.  Den fælles baggrund for de fire kurser er en omlægning af IT-Vest masterstudierne, hvor undervisningen blev koncentreret på få, intensive konfrontationsundervisningsdage. Sammen med et ønske om en kursusmodel med en kontinuerlig deltageraktivitet dannede omlægningen baggrund for at iværksætte netstøttede fjernundervisningstiltag baseret på bla. portfoliomodellen. Masterstuderende er deltidsstuderende med fuldtidsarbejde, og fjernundervisning er én af de muligheder, som kan tilbydes til denne type studerende. Deltidsstuderende har oftest ikke mulighed for at deltage i konfrontationsundervisning på lige vilkår med fuldtidsstuderende af tidsmæssige som geografiske hensyn. Omlægningen til fjernundervisning er forsøgt inkorporeret i en læringsplatform, som skal muliggøre pædagogisk sparring fra undervisere og vejledere samtidigt med, at de studerende opbygger færdigheder i at bruge teknologiske hjælpemidler som en praktisk del af deres uddannelse.  I forbindelse med forsøgene med fjernundervisning er der på AU blevet udviklet en integreret læringsplatform med et relativt bredt sigte. Målsætningen var at lave en platform, som både faciliterer administration, studerende og undervisere ved at integrere flere moduler i én platform; nemlig KursusWeb. Det har resulteret i et web-interface til en intranetløsning, som desuden integrerer et konferencesystem baseret på BSCW. Via interfacet får man som studerende adgang til de internetsider som findes på de respektive kurser, og desuden har man i konferencesystemet adgang til en personlig mappestruktur i form af en portfolio. Denne mappestruktur tilbyder rum for den studerendes elektroniske materialer, samarbejde med andre studerende og forbindelse til underviseren i form af en vejledningsmappe, hvor den studerende kan anbringe tekster, eksamensoplæg o.l. Portfoliostrukturen er designet i BSCW og er således en del af det samme system som underviseren bruger til at stille materialer, links etc. til rådighed for kursusdeltagerne. Som underviser har man ligeledes adgang til de ovennævnte muligheder, og desuden findes der skabeloner til at konstruere hjemmesider til de kurser, man udbyder. Endvidere har undervisere adgang til dele af de studerendes konferencer i forbindelse med afleveringer, øvelser og diskussion. Foruden disse (asynkrone) muligheder er der implementeret en MOO til synkron kommunikation på de enkelte kurser i det omfang det ønskes. Der er altså tale om en moduliseret læringsplatform, som er sammensat af flere fleksible moduler, som kan udskiftes, hvis noget bedre dukker op, men som stadig vil være indbefattet i den samme overordnede platform. 
Erfaringerne med brugen af portfolio har vist sig at være af relativt forskellig karakter, idet der har været flere barrierer for en gnidningsløs brug. De studerende som inden kursets start var fortrolige med brug af elektroniske samarbejdsværktøjer, har brugt portfolio-delen mest, både til løbende at holde styr på gruppens daglige arbejde og til afleveringerne. De mindre vante har brugt portfolio-mulighederne tilsvarende mindre, fx kun til de påkrævede afleveringer. Der har desuden været tekniske problemer med læringsplatformen i løbet af forløbet, som har givet de mindre fortrolige studerende vanskeligheder i at anvende platformen som en integreret del af deres studier. |
|
