 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||
                        |
 Download bogens indledning (.pdf)
Udvikling af fleksibel, netstøttet læring og uddannelse finder sted i et spændingsfelt mellem valg af pædagogik, teknologi og (lærings-)materialer. Derfor har man som underviser brug for at spørge sig selv:
Nøglebegreberne i udviklingsarbejdet har været fleksibilitet og kvalitet i uddannelsestilbuddene, og bogens bidrag illustrerer, hvordan pædagogisk og teknologisk fantasi går hånd i hånd i udviklingen af kvalitetsuddannelser i virtuelle omgivelser. Artiklerne videregiver såvel teoretiske og pædagogiske overvejelser som praktiske forslag, tips og tricks. Bogens redaktører er Marianne Georgsen, adjunkt ved Aalborg Universitet og Jens Bennedsen, projektleder i IT-vest. Redaktørerne har begge været projektledere på Flexnet-projektet.   Af Marianne Georgsen Fleksibel netstøttet læring og uddannelse finder sin form gennem en afvejning af de potentielle modsætninger mellem at ville have høj kvalitet og samtidig give deltagerne størst mulig fleksibilitet. I denne indledende artikel diskuteres disse og andre forhold, som har dannet udgangspunkt for udviklingsarbejdet i Flexnet-projektet. Indledningsvis skitseres den historiske baggrund for projektet, og derefter diskuteres aktuelle politiske bevægelser inden for udviklingen af fleksibel læring og uddannelse. Sidst i artiklen introduceres bogens øvrige artikler. Læs artiklen (.pdf)  Hvor småt kan det blive? - om modulisering af uddannelser og uddannelseselementer i tilknytning til e-læring. Af Jørgen Bang Artiklen fokuserer på de problemer, som er forbundet med at modulisere uddannelser og uddannelseselementer i tilknytning til e-læring i to dimensioner. Første del af artiklen vurderer fordele og ulemper ved at opdele uddannelsesforløb – især videregående uddannelse og efter- og videreuddannelse – i mindre moduler, som kan tages uafhængigt af hinanden og i mere eller mindre vilkårlig rækkefølge. Samtidig belyses problemstillingen i relation til nyere modeller for e-læring. I sidste del af artiklen diskuteres mulighederne for yderligere modulisering af afrundede uddannelseselementer gennem opdeling i læringsobjekter og læringsaktiviteter, som kan genanvendes i andre uddannelsesforløb.  Af Simon Kiilerich Madsen I denne artikel undersøges arbejdet med udvikling af en læringsplatform, KursusWeb, på to masteruddannelser på AU. Fokus for artiklen er udviklingsprocessen anskuet som dannelsen af sociotekniske netværk, hvor teknologier, individer og organisationer er vævet sammen i heterogene netværk. Disse netværk forandrer undervisning som praksis, og dette forhold er nedtonet i det aktuelle arbejde med at udvikle ikt-støtte til masteruddannelserne. Derfor bliver udviklingsarbejdet primært af teknisk karakter på bekostning af de sociale og læringsmæssige forhold, som også ligger i undervisning.   Fleksible (u)muligheder i internetstøttet gruppeprojektarbejde – i krydsfeltet mellem styrende og fleksibel tilrettelæggelse af projektarbejdet. Af Mikala Hansbøl Artiklen tegner et billede af nogle af de aktuelle udfordringer, som masterstuderende ved Masteruddannelsen i Ikt og Læring oplever ved internetstøttet problemorienteret gruppeprojekt-arbejde. Herigennem belyses, hvordan de studerende hånd-terer samarbejde gennem tekstbaseret kommunikation og etablering af fælles muligheder for håndtering af ressourcer. Artiklen problematiserer, hvordan det internetstøttede og tekstbaserede projektarbejde kan medføre et uhensigts-mæssigt fokus på projektstyringsmetoder.  Erfaringsdannelse i multimedial formidling og opbygning af fjernundervisningsmoduler. Af Jørgen Riber Christensen Artiklens første del beskriver det formidlingsmæssige problem ved fjernundervisning, at det multimediale interface i sig selv kan formindske effekten af en læringsproces. Ved at tage afsæt i kulturteoretiske teorier om storbyreception bliver det imidlertid muligt at skabe en narrativ sammenhæng i den multimediale læring, og et refleksivt rum i læringsprocessen kan resultere i erfaringsdannelse. De kulturteoretiske overvejelser udmøntes i artiklens anden og mere praktiske del. Her beskrives en konkret case om udviklingen og organiseringen af et fjernundervisningsmodul om multimedieforfatterapplikationen Director med indbyggede refleksive rum, hvor blended learning er den foretrukne metode.  Af Karin Levinsen Artiklen beskriver hvorledes underviseres antagelser og studerendes forudsætninger ikke passede sammen på Masteruddannelsen Ikt og Læring (MIL) samt konsekvenser heraf. Analysen peger på, at der er problemer på flere niveauer, og at MIL ikke er gearet til at reagere proaktivt. Der foreslås en metode, der kan give undervisere mulighed for at observere de studerendes forudsætninger og kommunikative adfærd i et virtuelt miljø. Metoden giver undervisere et redskab til at agere proaktivt og justere undervisningen under forløbet. Metoden blev testet, hvilket gav anledning til modifikationer af designet. Det konkluderes, at fremgangsmåden med fordel kan anvendes på mange forskellige typer af kontekster.   Af Bo Fibiger & Tine W. Jensen Anvendelsen af metaforer har gennem mange år været en grundlæggende tilgang til HCI-design. Apples interface fra begyndelsen af 80’erne har sat standard som desk top-metafor, og anvendelsen af mapper og dokumenter er standard i al nyere software. Et af de centrale problemer i forbindelse med opbygning af virtuelle læringsomgivelser er at skabe et rum om læreprocessen, og anvendelse af metaforer kan være en designmetode til at skabe dette rum. Anvendelse af metaforer og andre visuelle elementer i interfacet kan imidlertid både fungere understøttende og modarbejdende i forhold til den intenderede læreproces. Som led i Flexnet-projektet har vi haft mulighed for i flere sammenhænge at arbejde med forskellige typer af interfaces til web-baserede læringsmaterialer, både i brug og som eget udviklingsprojekt med tilknytning til masteruddannelsen Ikt og Læring under it-vest. Med udgangspunkt i dette empiriske materiale vil vi i denne artikel præsentere og diskutere forskellige anvendelser af metaforer i læringssammenhæng. I artiklen vil vi først se på anvendelsen af symboler (tekst) og ikoner (billeder), således som det kendes fra mere traditionelle web-præsentationer. Dernæst vil vi diskutere anvendelsen af forskellige visuelle metaforer og modeller samt deres styrke og svagheder som led i design af læringsomgivelser.  Fleksibel uddannelse på nettet – en videns- og læreproces i uddannelsesinstitutionen. Om samarbejde mellem bibliotek og uddannelse. Af Karen Harbo Artiklen omhandler bibliotekets rolle i fleksibel netbaseret uddannelse og beskriver, hvordan den informations-teknologiske udvikling og et uddannelsesmiljø under forandring danner grobund for nye samarbejder mellem bibliotek og uddannelse. Der sættes fokus på de store mængder af elektronisk materiale, biblioteker giver adgang til og peges på muligheden for integrationen af disse i præsentation og pædagogisk formidling af net-baserede uddannelsestilbud. Der perspektiveres endvidere på nye samarbejdsfelter mellem bibliotek og uddannelse, som informationskompetence og personlig videnstyring, samt på nye former for materiale. Endvidere gives eksempler på konkrete erfaringer fra et tværfagligt praksisfællesskab med udvikling af et netbaseret undervisningskoncept.  Af Lone Jensen Artiklen sætter fokus på biblioteker som formidlere mellem underviser og informationsmarked med det formål at integrere det elektroniske bibliotek i netbaserede kursusforløb. Der vægtes tre centrale problemfelter for bibliotekers ageren i området mellem informationsmarked og uddannelse – nemlig markedet for videnskabelig publicering, håndtering af ophavsret og adgangsstyring. Disse tre områder har Handelshøjskolens Bibliotek i Århus eksperimenteret med i projektet Flexnet. Udfordringen har været at give studerende digital adgang til teorigrundlaget for et givet kursus. Artiklen konkluderer, at biblioteket er en central samarbejdspartner for underviseren, når det drejer sig om optimering af adgangen til publiceret viden i netbaseret uddannelse.  Det annoterede læringsrum – hvordan opbygges et fagligt rum i en digital kontekst? Af Tine W. Jensen & Bo Fibiger I artiklen peges på nødvendigheden af at støtte den enkelte studerendes mentale strukturering af det faglige rum i virtuelle uddannelser. Det diskuteres, hvordan man gennem inddragelse af forskellige genrer kan gøre dette. Både brugen af litteraturlister og læsevejledninger belyses, og det un-dersøges, hvordan disse genrer kan anvendes i en digital kontekst. Brugen af annotationer fremhæves som en måde, hvorpå man kan støtte de studerendes navigation i fagets topografi. Et konkret eksempel på anvendelsen af annotationer på en virtuel uddannelse gennemgås, og problemfelter og andre anvendelsesområder udpeges.  Udvikling af digitale undervisningsmaterialer med fokus på de studerendes roller. Af Lone K. Hansen, Tine W. Jensen & Iben B. Madsen I denne artikel diskuteres, hvordan man kan producere digitale under-visningsmaterialer på en måde, som tilgodeser både mediets og emnets egenskaber. Begrebet læringsrum operationaliseres med henblik på at udnytte digitaliteten optimalt i forhold til, hvad man som underviser ønsker, at den studerende skal lære. Der fokuseres på materiale, der er tilrettelagt for brug uden for selve undervisningssituationen, men de samme overvejelser kan bruges i andre sammenhænge. Undervejs i artiklen vil undervisning i skriveteknikken nonstopskrivning ved hjælp af digitale medier illustrere forskellige måder at producere digitalt undervisningsmateriale på. Artiklens udgangspunkt er to strategier til udarbejdelse af digitalt under-visningsmateriale, som begge viser sig at være problematiske. I stedet anvises en tredje strategi, som tager udgangspunkt i det digitale læringsrum. Dermed inddrages de studerendes roller og det pædagogiske formål med materialet i udviklingsprocessen. Sidst i artiklen vises, hvordan artiklens overvejelser er brugt til at tilrettelægge undervisningsmateriale om non-stopskrivning i en digital kontekst.  Af Helle Frederiksen Udgangspunktet for denne artikel er en fagbog, som er blevet omskrevet til hypertekst. Det drejer sig om en introduktion til relationsdatabaser og systemudvikling. Den udviklede hypertekst er blevet anvendt på et kursus under Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet. Som forfatter til bogen har jeg haft lejlighed til at følge projektet fra sidelinjen, og reflekterer her over forskellene mellem den oprindelige tekst og hyperteksten. Det er især processen at omskrive en eksisterende traditionel, lineær fagtekst til hypertekst, der diskuteres i artiklen. Er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i eksisterende materiale, eller bør en hypertekst skabes fra grunden? Artiklen indeholder først to baggrundsafsnit, som diskuterer det aktuelle behov for fleksible undervisningsmaterialer og en status for hypertekster som bud herpå. Herefter følger en beskrivelse af den fagbog, der er indgået i projektet samt den hypertekst, den er blevet ændret til. Til slut reflekteres over resultatet og perspektiverne for omskrivning af tekst til hypertekst.   E-læringssystemer og projektpædagogik – pædagogikkens krav til systemdesign og funktionalitet. Af Tom Nyvang, Håkon Tolsby & Lone Dirckinck-Holmfeld Denne artikel fokuserer på at udvikle en analysemodel for e-læringssystemer, der kan vise forskellige systemers styrker og svagheder i forhold til nogle pædagogisk begrundede parametre. Artiklen vil således kunne bruges til at skærpe opmærksomheden på en række funktioner, man skal være bevidst om, når man ønsker at vælge e-læringssystemer. Det er artiklens udgangspunkt, at en analysemodel skal begrundes i forhold til den pædagogiske praksis, som e-læringssystemerne skal understøtte.  Af Christian Dalsgaard Artiklen behandler spørgsmålet om, hvordan man foretager en pædagogisk vurdering af e-læringssystemer. Målet med artiklen er at opstille pædagogiske vurderingskriterier, der skal støtte valg og anvendelse af e-læringssystemer. Der opstilles pædagogiske vurderingskriterier med udgangspunkt i de tre læringsteoretiske retninger, kognitivisme, radikal konstruktivisme og virksomhedsteori. I artiklen argumenteres der for, at et e-læringssystems funktioner vurderes gennem refleksion over deres anvendelse ved at betragte dem i relation til aktiviteter, undervisningsform og læringsteori.  Af Christian W. Bech, Niels Olof Bouvin, Marianne Graves Petersen & Kaj Grønbæk Kombinationen af traditionel konfrontationsundervisning og netstøttet fjernundervisning giver nye udfordringer for undervisere og studerende. Dette skift stiller krav til den tekniske platform i form af øget åbenhed og fleksibilitet. Det har ført til udviklingen af KursusWeb, en åben web-portal, hvor undervisere kan administrere kurser og anvende faciliteter fra tredje-parts web-baserede systemer. De studerende oplever KursusWeb som en integreret indgang til studiemateriale og -aktiviteter. Denne artikel reflekterer over, hvordan udfordringerne med at skabe fleksibel, fjernstøttet undervisning er håndteret gennem to kursusforløb, samt hvordan KursusWeb nu og i fremtiden kan understøtte den slags undervisningsformer. |
