 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
 Der udvikles og markedsføres en række systemer til udvikling, vedligeholdelse, administration og leverance af e-læring – her omtalt som læringsplatforme (eller Learning Management Systemer LMS). Læringsplatformene bygger på forskellige teknologier og lægger op til forskellige læringsstrategier. Platformene har mere eller mindre eksplicit indbygget et læringssyn, og møder herudfra brugerne med nogle forventninger. Generelt for alle platformene er at de er webbaserede og derfor kan bruges af alle med internet-forbindelse. Læringsplatformene kan opdeles i kategorier, ud fra hvilke funktioner de tilbyder. Et bud på en kategorisering er: 
Læringsplatformene kategoriseres efter deres dominerende funktion, men de fleste har funktioner, der placerer dem i retning af andre kategorier.  Undervisningssystemer er systemer, hvor de centrale funktioner er tilrettelæggelse og publicering af undervisningsmateriale samt administration af de studerendes tilgang til materialerne. Eksempler på systemer i denne kategori er:
Learningspace og de andre systemer udtrykker med sin funktionalitet og sit interface en pædagogik, der kan betegnes som traditionel klasseundervisning oversat til e-læring. Systemerne lægger op til, at en lærer planlægger et kursusforløb, udarbejder materiale, publicerer det for derefter at sætte afviklingen af kurset i værk, afvikle det og eventuelt slutte af med en test. Læreren og de studerende kan kombinere arbejdet med stoffet, ofte i form af læsning, med synkron eller asynkron kommunikation og dermed også tilføre læringen et kollaborativt element.  I kommunikationssystemer er det dialog i diskussionsfora, som er den grundlæggende, men ikke nødvendigvis eneste funktion. Eksempler på systemer i den kategori er:
Fordelen ved at bruge konferencesystemer som Virtual-U og FirstClass er, at de fokuserer på læring gennem dialog, refleksion og meningsudveksling i stedet for præsentation og overføring af under-visningsmateriale. Denne læringsstrategi er i overensstemmelse med projektpædagogikkens grundtanke. Udfordringen er at fastholde den mening, som konstrueres i konferencerne, gøre den synlig og gøre den til en det af projektgruppens delte repertoire. Mening og viden har let ved at forsvinde i konferencens uoverstigelige mængder af information. En anden egenskab ved asynkrone konferencer er, at de formaliserer dialogerne. Dette er en fordel med tanke på refleksion og eksplicitering af viden. Ulempen er, at det hindrer de spontane og de uformelle dialoger i at udvikle sig. Disse er vigtige som en del af meningsforhandlingen for at kun-ne generere ideer og for at socialisere gruppemedlemmerne. Dermed kan det være vanskeligt at gennemføre problemorienteret projektarbejde i konferencesystemer uden, at man også mødes ansigt til ansigt med jævne mellemrum. Møderne ansigt til ansigt kan være med til at opbygge det gensidige engagement i gruppen og dermed også forstærke det fælles ejerskab til projektet.  Samarbejdssystemer er systemer, hvor målsætningen er at støtte samarbejdet i større og mindre grupper. Det gøres med asynkron dialog, fildeling, versionsstyring af dokumenter og en række andre funktioner. Disse systemer er ofte ikke udviklet med e-læring for øje, men er med deres fokus på samarbejde interessante i denne sammenhæng. Eksempler på systemer i den kategori er:
Quickplace, Igroups osv. markerer sig ved at støtte problem- og projektorganiseret og gruppebaseret læring. Deltagelse og tingsliggørelse understøttes i forhold til meningsforhandling i en række sammenhænge; blandt andet i asynkron og synkron tekstbaseret diskussion generelt, i udarbejdelse af tidsplaner og fordeling af opgaver samt ved håndtering og deling af diverse ressourcer. Der er således ingen skarp adskillelse mellem funktioner rettet specifikt mod meningsforhandling, og funktioner rettet mod koordinering og ressourcehåndtering. I praksis betyder det, at meningsforhandlingen i Quickplace allerede i udgangspunktet giver arbejdet i projektgruppen en grundlæg-gende struktur. Ved siden af diskussionsfora med potentiale for meningsforhandling relateret til projektets fokus og indhold, giver kalender og opgaveliste fokus på meningsforhandling relateret til koordinering som en anden central aktivitet. Endelig bringes meningsforhandlingen knyttet til ressourcer og ressourcehåndtering også i fokus som en tredje central aktivitet. |
