








































|
|
 CampusNet kan betegnes som et undervisningssystem, der er udviklet til at fungere som en totalløsning, hvor samtlige institutionens kurser kan samles. Hensigten er, at al kommunikation og udveksling af dokumenter mellem studerende og undervisere foregår via CampusNet.
 | CampusNet er hovedsageligt bygget med henblik på at håndtere og administrere kurser, og systemet skal hjælpe undervisere og studerende med at holde styr på deres kurser
|  | De studerende og undervisere tilbydes kalendere, en adressebog, meddelelser og opslag om aflysninger. De administrative værktøjer samt kommunikationen mellem institution/underviser og studerende er i fokus i CampusNet
|  | Kurserne oprettes separat og er ikke knyttet sammen. Funktionerne er adskilt, således at der ikke er indbygget en sammenhæng mellem eksempelvis diskussioner, dokumenter og chat
|  | CampusNet opretter ikke mapper til bestemte formål, og ”Debatforum” og ”Fildeling” er ikke struktureret af CampusNet, men er tomme mapper
|  | Underviseren bestemmer, hvilke mapper og hvilke diskussionsfora der skal oprettes og anvendes i kurset, samt til hvilke formål |
Det betyder, at der lægges op til undervisningsforløb, hvor underviseren lægger materiale i form af litteratur og opgaver ud til de studerende. Det er i den henseende oplagt, at underviseren opretter og arrangerer diskussioner for de studerende i forbindelse med opgaver eller emner (på forelæsninger). Underviseren vil typisk indgå meget aktivt i og guide diskussionerne.  Selvom det er muligt for underviseren at oprette mapper og diskussionsfora fordelt på grupper, lægges der ikke op til gruppearbejde, men derimod til individuelt arbejde.
 | I CampusNet er det mest oplagt, at undervisningsforløbets diskussioner er fælles for hele kursusholdet.
|  | Der lægges ikke op til samarbejde, hvor de studerende i grupper arbejder selvstændigt og eventuelt vejledes af underviseren.
|  | De uploadede dokumenter kan anvendes såvel individuelt som til gruppearbejde. |
CampusNet egner sig til et struktureret undervisningsforløb, hvor underviseren og et pensum styrer forløbet. Systemet egner sig til undervisningsforløb, hvor kernen i undervisningen foregår andetsteds; mest oplagt i form af forelæsninger, der giver grobund for opgaver og emner til diskussion. CampusNet er ikke bygget til, at det meste af kurset foregår i systemet.
|
|
|