























|
|
 Når du som underviser giver dig i kast med netbaseret fjernundervisning er det vigtigt at huske på, at de teknologiske løsninger skal kunne mediere mellem dig, din undervisning og den studerende. Derfor bør du forud for al netbaseret undervisning tage dig tid til at overveje følgende:
 | Hvad er de pædagogiske mål for mit kursus?
|  | Hvilket indhold skal mit kursus have?
|  | Hvilken undervisningsform ønsker jeg at benytte?
|  | Hvilken type af studerende kan jeg forvente på kurset?
|  | Hvilke behov kan de have i forbindelse med undervisningen? |
 I netbaseret fjernundervisning er der ligeledes behov for at overveje hvilke kommunikationsformer, du vil benytte undervejs. Valget af kommunikationsformer er tæt forbundet med det konkrete kursus' karakter, mål og emne. Nogle kurser er relativt simple at afvikle asynkront via nettet - støttet af seminarer. Andre kurser kræver flere seminarer - støttet af både synkron og asynkron kommunikation via nettet.
Målet med figuren herunder er at inspirere til overvejelser om, hvilke kommunikationsformer, der vil egne sig til det kursus, du står for: Hvor placeres dit kursus i det "pædagogiske rum", der er udspændt mellem figurens tre vandrette akser? Et tydeligt eksempel er forskellen på et kursus i it-etik og et kursus i programmeringssprog. Et kursus i it-etik er vidensudviklende, baseret på refleksion og diskussion, og emnet er præget af subjektive holdninger. Modsat et kursus i programmeringssprog, der ofte vil overføre viden til de studerende mhp. at konstruere applikationer. Programmeringssprog er desuden præget af objektivt afgørlige værdier.  Jo mere konkret et emne er, jo mere kan indholdet af kommunikationen forudses på forhånd. Derfor kan en-vejs asynkron kommunikation tages i anvendelse.
Des mere vægt, der er på analyse, refleksion og diskussion, des mere bliver indholdet af kommunikationen uforudsigelig, og jo mere stiger behovet for to-vejs-kommunikation. Dog ikke nødvendigvis synkron kommunikation. F.eks. støtter diskussionsfora netop fælles refleksion. I løbet af en videregående uddannelse vil kurserne ofte gå fra at overføre viden til de studerende, til at de studerende udvikler viden - f.eks. gennem projektarbejde. Kurser, der søger at overføre viden til de studerende kan formidles via en-vejs asynkron kommunikation, hvor vidensudvikling vil kræve mere dialog - dog ikke nødvendigvis kun synkron dialog. Jo mere entydigt afgørlige værdier inden for kursets emne er, jo mindre dialog kræves der for at formidle stoffet til den studerende, idet den studerende skal tilegne sig et stofområde, der er meget konkret.
Nogle emner har veldefinerede, relativt enkelt afgørlige kriterier for, hvornår noget er godt eller skidt. Til disse emner er asynkron kommunikation meget anvendeligt, f.eks. videoforelæsninger, interaktive test m.m.
Andre emner har stærke elementer af holdninger til kvalitet - det være sig politiske, moralske eller andre. Her kræves mere dialog, og således også en højere grad af synkrone kommunikationsformer, som chat, seminarer m.m. Uden det dog udelukker brugen af asynkron kommunikation, som f.eks. diskussionsfora, video-streamede debatoplæg m.m. |
|
|