








































|
|
 Når du arbejder med netbaseret fjernundervisning, har du mulighed for at stille meget eller al kursuslitteraturen til rådighed for de studerende via nettet. Det kan ske i form af digitale litteraturlister, hvor der linkes direkte til den ønskede litteratur.  Digitale litteraturlister giver større frihed og fleksibilitet, da de studerende ikke behøver komme til en bestemt kursusgang for at modtage diverse kopier eller kompendier, og du bliver fri for at fremstille og distribuere kopier til dine studerende. Desuden har du som underviser mulighed for at annotere de pågældende tekster. På den vis får den studerende en kort læsevejledning eller indføring i teksten. Således opretholdes det informationsniveau, der normalt følger med ved almindelige fuldtidsstudier, hvor underviseren ofte knytter en kommentar til de tekster vedkommende udleverer. Denne form for information skal ikke undervurderes, idet den ofte hjælper den studerende med at orientere sig i fagets rum.
Derhjemme kan den studerende vælge at printe artiklen/bogen eller læse den på computeren og ligeledes anvende et annoteringsværktøj til at tage digitale noter. |
|
|