|
|
 | Du kan formidle en arbejdsproces - f.eks. en programmeringsproces - så det virker som en art mesterlære, hvor de studerende kigger underviseren 'over skulderen'
| | De studerende skal have mulighed for at stille spørgsmål og få svar her-og-nu
| | De studerende skal have gavn af hinandens spørgsmål
| | Der skal være debat i forbindelse med forelæsningen
| | Der skal inddrages små opgaver, de studerende skal løse og fremlægge under forelæsningen |
De studerende kan stille spørgsmål under forelæsningen enten via email, chat eller videokonference. Spørgsmål via chat har den fordel, at de studerende kan se hinandens spørgmål - hvilket er nødvendigt, hvis der skal opstå debat. Videokonference kan have samme funktion, men er en teknisk mere krævende løsning. E-mail lader ikke de studerende se hinandens spørgsmål, og er desuden en mere besværlig løsning, der kan begrænse spørgelysten.
Synkrone netmedierede forelæsninger er i princippet en traditionel forelæsning, hvor de studerende ikke er til stede i lokalet, men overværer forelæsingen via nettet. I praksis er forskellen dog mere kompleks, og man bør tilpasse sin forelæsning til mediet:
| Brug ikke tavlen - billedet på skærmen er oftest så småt (ca. 8x6 cm), at tekst på tavlen ikke kan læses. Brug en applikation som f.eks. 'delt tavle', i stedet, der som oftest indgår som en del af en læringsplatform eller eksempelvis Netmeeting
| | Distribuer din powerpoint inden forelæsningen. Også powerpoints bliver for små til at se på skærmen. Hvis de studerende allerede har en kopi, kan de desuden tage egne noter til hvert slide
| | Indlæg flere pauser. Det kan være svært at holde koncentrationen fanget foran en skærm. Lav pauser, varier formen, udstik emner til debat
| | Stop og giv plads til spørgsmål. Det kan være svært for de studerende at få din opmærksomhed, så formaliser, hvornår de kan stille spørgsmål |
Synkrone forelæsninger er oftest baseret på streaming video, så de studerende kan få levende billede og lyd fra forelæseren. Det er ikke nødvendigvis forelæseren, der skal ses. I nogle sammenhænge er det, forelæseren gør på sin skærm, vigtigere end forelæserens ansigt. F.eks. ved kurser om programmering.
| At der kan opstå tekniske vanskeligheder, når de studerendes forskellige netværksforbindelser skal være på samtidig. Det er utilfredsstillende for både studerende og underviser, hvis nogle ikke er med fra starten pga. tekniske problemer
| | At det kan være svært at forelæse uden øjenkontakt med dem, man forelæser for. Det kan opleves ensomt, og det er ofte svært at fornemme, om man bliver forstået - eller om nogen overhovedet lytter
| | At den synkrone forelæsning bliver optaget og gemt, så fraværende studerende kan se forelæsningen sidenhen. Optagelsen kan sidenhen bruges af de studerende til at repetere stoffet. Hermed kan synkrone forelæsninger genanvendes som asynkrone forelæsninger |
Synkrone forelæsninger kan formes på flere måder. De studerende kan være samlet i et rum fjernt fra forelæseren - ved f.eks. gæsteforelæsninger, eller ved flere hold studerende i "parallelle lokaler" på forskellige adresser (fig. herunder). Eller de studerende kan sidde spredt - 'hjemme' - og følge en forelæsningen på deres egen computerskærm (fig. herover).
Hvis der både er studerende i forelæsningslokalet og 'fjerne' studerende, der følger med fra andre steder, gælder det om at de fjerne føler sig 'med' også. F.eks. ved at underviseren har øjenkontakt med kameraet, ved at underviseren fortæller, hvad der sker i lokalet, og ved at tage spørgsmål fra fjerne studerende også. Der bør være en skærm, hvor forelæseren kan se tilhørerne i et evt. parallelt lokale.
|
|
|
