























|
|
Artiklerne er ordnet alfabetisk efter titel:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å Af Tine W. Jensen, AU
Annotationer er små tekstelementer skrevet i tilknytning til f.eks. et fags undervisnings-materiale. De kan præsentere en tekst, stille opgaver eller på anden måde give en vejledning til, hvordan teksten skal læses. Denne rapport giver svar på spørgsmål som:
Hvad er annotationer, hvordan bruges annotationer, betingelser & udfordringer for brug af annotationer – med WebNize® Favour-Notes & Highlighter.
Læs hele artiklen!
 Af Jørgen Albretsen, SDU
I denne tekst behandles erfaringer fra to forløb på ADU og AAU med brug af et webbaseret undervisningsmateriale til undervisning i databaser. Brugen af værktøjet reflekteres endvidere ift. forskellige fleksibilitets-parametre. Som bilag indgår et spørgeskema brugt til evaluering af det webbaserede materiale.
Læs hele artiklen! Af Peter Øhrstrøm, AAU og Jørgen Albretsen, SDU
Denne erfaringsrapport gennemgår designet af samt erfaringerne med det netbaserede kursus ”Programmering og databaser”. Indholds-mæssigt berører kurset programmering og opbygning af vidensbaser med Prolog-PlusCG og introduktion til praktisk data-basedesign med Access.
Læs hele artiklen! Af Kristian Kaaberbøl og Brian Møller Svendsen, AAU
Rapporten indeholder beskrivelse af erfaringer med webbaserede desktop videokonferencer fra fire forskellige læringssituationer og en parathedsundersøgelse udarbejdet af E-Learning Lab ultimo 2002 – primo 2003.
I efteråret 2002 og foråret 2003 gennemførte E-Learning Lab på Aalborg Universitet en række forsøg med softwarebaserede IP desktop videokonferencer (f.eks. Netmeeting, Centra, Ivisit mfl. i modsætning til hardwarebaserede eller ISDN-løsninger).
Rapporten omhandler forsøgene med disse webbaserede desktop videokonferencer og baserer sig på empiri fra fire mindre selvstændige læringssituationer, hvor teknologien blev udnyttet i forskellige læringssituationer samt en kvantitativ undersøgelse omkring parathed.
Læs hele artiklen! Af Jørgen Riber Christensen, AAU
På baggrund af et kursus i multimediepro-grammering i Macromedias Director skildres her en række pædagogiske erfaringer med multimedial formidling og opbygningen af et omfattende fjernundervisningsmodul. Der gives løsningsforslag på to problemer: underviserens ressourceforbrug og det forhold, at betjeningen af det multimediale interface i sig selv kan formindske læringen.
Læs hele artiklen!
 Af Poul Grønkjær, Kirsten Jæger, Michael Collin Nielsen & Ole Rokkjær, AAU
Denne rapport beskriver en række forsøg med IP-baseret videokonference-teknologi. Forsøgene er afviklet på Aalborg Universitet med udgangspunkt i forskellige projekter i tilknytning til E-Learning Lab (www.ell.aau.dk). Beskrivelserne omfatter præsentation af det anvendte udstyr, erfaringer med forskellige opstillinger, refleksioner over de kommunikative og pædagogiske muligheder og ideer til nye eksperimenter. Sidst i rapporten beskrives de forskellige tekniske løsninger, der er afprøvet i den beskrevne periode. Rapportens indhold kan inspirere både undervisere og teknikere til bl.a. indretning af lokaler, opsætning af udstyr og brug af videokonference i møder, vejledning og anden undervisning.
Læs hele artiklen! Af Signe Hvid Maribo, HHÅ og Torben Andresen, SDU
Dette dokument beskriver de erfaringer, Flexnetprojektets videogruppe har opnået ved anvendelse af videokonference til møder over en periode på ca. to år. Rapporten giver gode råd til hvordan videomøder bedst lykkes.
Læs hele artiklen! Af Signe Hvid Maribo, HHÅ
Inden for de seneste år er det blevet tekniske muligt at bruge videomediet i undervisning og specielt i e-learning. De fleste læreanstalter har anskaffet det nødvendige udstyr, og det er nu op til underviserne at tage det i brug. Formålet med denne vejledning er:
1. at hjælpe underviserne med at definere behov og ønsker og dermed vælge den mest hensigtsmæssige teknologi,
2. at give underviseren en vejledning i, hvordan man forbereder sig selv og sin undervisning optimalt til undervisning med videokonference.
Læs hele artiklen! Af Ole Rokkjær m.fl., AAU
Denne rapport dokumenterer Flexnet-aktiviteterne vedrørende IT-Diplomuddannelsen (ITD) på AAU. Målet har været at arbejde med modulisering af uddannelserne, idet en modulisering vil kunne tilgodese en mere fleksibel tilgang til studierne for potentielle studerende - såvel tidsmæssigt som i form af fjernstudiemulig-heden. Rapporten beskriver uddannelsens undervisningsmæssige og teknologiske koncept, og giver bl.a. eksempler på strukturering af undervisningsforløb, både kurser og projektarbejde.
Læs hele artiklen! Af Peter Danholt, AU
Denne rapport indeholder beskrivelser og erfaringer vedr. to masteruddannelser på Århus Universitet (Master i Multimedier, MIM, og Masteruddannelsen i IT, og Kommunikation og Organisation, MIKO. Uddannelsernes struktur og teknologiske platform (KursusWeb) beskrives, og undervisere og studerendes erfaringer med uddannelsens forskellige elementer formidles. Det fremgår tydeligt af rapporten, at (om-)strukturering af en uddannelse er et komplekst problemområde, som udgøres af mange forskellige perspektiver.
Læs hele artiklen! Af Signe Hvid Maribo, HHÅ
På HHÅ har man udviklet et portfolio-værktøj kaldet Logbogen. I denne tekst præsenteres værktøjet og eksempler på brugen af det. Teksten indeholder også en henvisning til, hvor du selv kan prøve værktøjet.
Læs hele artiklen! Af Tine W. Jensen, AU
Modulmetroen er et alternativt opbygget kursusinterface. Den er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med at designe interfaces, der tager udgangspunkt i den enkelte uddannelses opbygning. Rapporten behandler spørgsmål som: Hvad er Modulmetro, hvordan bruges Modulmetro, betingelser og udfordringer for design af uddannelsesinterfaces – med WebNize 1000.
Læs hele artiklen! Af Jens Bennedsen, Henrik Bærbak Christensen, Astrid Lumbye og Michael E. Caspersen, alle AU
Formålet med denne dokument er tvedelt: Primært er det en afrapportering til Flexnet-projektet, men den fungerer også som en inspirationskilde for undervisere i deres arbejde med at udvikle fleksible netstøttede kurser. Rapporten indeholder beskrivelser af kurser og erfaringer, som er formidlet med henblik på anvendelse, og hvor det ikke har været muligt, er der givet forslag til, hvordan en kursusudvikler kan komme videre herfra.
Læs hele artiklen! Af Peter Øhrstrøm, AAU, Thomas Ploug og Jørgen Albretsen, begge SDU
Dette dokument beskriver det foreløbige design af samt erfaringerne med netbaseret kursusundervisning i faget ”Etik og it”. Undervisningen giver en introduktion til, hvorledes man ved hjælp af begreber fra teorierne kan belyse konkrete etiske problemstillinger med relation til it.
Læs hele artiklen! Af Lone Jensen, HHÅ’s bibliotek.
Rapporten introducerer til spørgsmål vedrørende: Ophavsret, licenser til e-ressourcer, aftale med Copy-Dan på det digitale område, præsentation af materialer i digital form, og adgangsstyring. Der illustreres med konkrete eksempler fra gennemførte forsøg med digitale biblioteksmaterialer til uddannelser.
Læs hele artiklen! Af Signe Hvid Maribo, HHÅ
Masteruddannelsen MILS på HHÅ har i Flexnet arbejdet med bl.a. følgende tre del-projekter: | Videreudvikling af netbaseret portfolio-modul
|  | Udvikling af ny evalueringsform |
 | Den virtuelle studievejledning - udvikling af et website med studieinformation til nye og potentielle studerende. | Denne rapport tjener som dokumentation for de tre delprojekter. Den rummer også en reflekteret beskrivelse af de moduler, der er blevet omlagt i forbindelse med projektet.
Læs hele artiklen! Af Simon Kiilerich Madsen og Christian Winther Bech, AU
Erfaringer fra et fjernundervisningsforløb med baggrund i KursusWeb på Masteruddannelserne MIKO og MIM på AU. Baggrunden for arbejdet, som beskrives i rapporten, er en omlægning af it-vest masterstudierne på AAU. Der var bl.a. et ønske om, at undervisningen blev koncentreret på få, intensive konfrontationsdage, og endvidere var der ønske om at udvikle en kursusmodel med en kontinuerlig deltageraktivitet. Erfaringer med at opnå dette med brug af portfolio beskrives i rapporten.
Læs hele artiklen! Af Signe Hvid Maribo, HHÅ, Annie Aarup Jensen, Kirsten Jæger, AAU og Lone Ambjørn, HHÅ
En beskrivelse af den portfolio-metode, der anvendes på uddannelsen Master i It, Sprog og Læring. Beskrivelsen indeholder en generel introduktion til portfoliometoden og en mere konkret introduktion til den tre-sporede model, man anvender på uddannelsen. Man skelner mellem den private portfolio, det fælles vejledningsrum og eksamensportfolioen.
Læs hele artiklen! Af Christian Dalsgård, AU
I denne tekst præsenteres en række pædago-giske vurderingskriterier, som er udviklet til vurdering af virtuelle læringsomgivelser. Vurderingskriterierne gennemgår forskellige læringsteorier, undervisningsformer, aktiviteter, funktioner og giver endelig eksempler på pædagogisk vurdering af e-læringssystemer.
Læs hele artiklen! Af Jakob Cloos Bojesen, AAU
Denne rapport beskriver erfaringer med at anvende samarbejdssystemet Lotus QuickPlace i forskellige forsøg i relation til projekter ved e-learning lab. Systemet beskrives ud fra et pædagogisk, kommunikativt og organisatorisk brugsperspektiv, og der reflekteres over de opnåede erfaringer. Samtidig beskrives status og fremtidsudsigter for brugen af systemet på Aalborg Universitet. De opnåede erfaringer med emner som mulige anvendelsesområder, organisatorisk forankring, support og tilretning af systemet beskrives, og rapporten kan således inspirere og informere andre, som står over for at vælge en samarbejdsplatform til et uddannelsesmiljø.
Læs hele artiklen!  Af Ole Rokkjær
På baggrund af egne erfaringer luftes her en række tanker om hvordan master- og diplomuddannelser kan blive/forblive aktuelle, opdaterede, dynamiske, vedkommende, fleksible, interessante og moderne. Der præsenteres en række problemstillinger og nogle overvejelser om, hvordan man i højere grad kan sikre relevansen af uddannelserne.
Læs hele artiklen! Af Poul Grønkjær, AAU
Denne statusrapport bygger primært på praktiske erfaringer med produktion af en række forskelligartede streaming-video produktioner. Rapporten formidler centrale aspekter ved hele produktionsforløbet af et streaming-video produkt, og giver inspiration til brug af denne type materialer.
Læs hele artiklen! Af Jørgen Albretsen, SDU
I denne rapport evalueres brugen af et anno-teringsværktøj i forbindelse med et mindre forsøg i tilknytning til et webbaseret undervisningsforløb i databasedesign. Brugen af værktøjet reflekteres endvidere ift. forskellige fleksibilitetsparametre.
Læs hele artiklen! Af Tine W. Jensen, AU
I denne rapport formidles erfaringer med at opbygge en internetressource bestående af en blanding af selvproduceret materiale, andres materiale og eksterne links. Indholdet er en blanding af tekster, tjeklister, henvisninger til relevant materiale og øvelses-moduler. Rapporten beskriver ressourcen Studiemetroen og reflekterer over betingelser og udfordringer for brug af Studiemetroen.
Læs hele artiklen! Af Ole Borch m.fl., AAU.
Rapporten beskriver et teknisk udviklings-arbejde omkring en komponentbaseret delt whiteboard, som let kan indlejres i en java frame eller en applet. Der ønskes et design med stor vægt på komponenter og genbrug. Rapporten beskriver test af forskellige protokoller og undersøgelser af eksisterende shared whiteboards.
Læs hele artiklen! Af Torben Andresen, SDU
Denne tekniske rapport beskriver detaljeret, hvordan man laver opsætning og konfigure-ring af følgende videobaserede værktøjer:  | Multipoint Conference Unit - MCU |
 | Applikationsdeling med Microsoft Net-Meeting |
 | H.323 klient, Polycom ViaVideo |
 | H.323 klient, Polycom Viewstation FX |
 | H.323 klient, Microsoft NetMeeting |
 | H.323 klient, Tandberg 6000 |
 | Live Webcasting med Microsoft Windows Media. |
Læs hele artiklen! Af Viggo Liebmann Hansen, SDU
På SDU har 3 undervisere med udgangspunkt i 2 fag, som de har undervist i, transformeret undervisningen til fjernundervisning. Artiklen dækker over de praktiske erfaringer og ideer fra disse eksperimenter udført i 2002.
Læs hele artiklen! Af Peter Øhrstrøm, AAU, m.fl.
Projektet drejer sig om udbud af en netbase-ret uddannelse i multimedier med relation til spørgsmål om livssyn. Der er i forbindelse med projektet udviklet seks netbaserede kurser (projektenhedskurser) med hertil hørende undervisningsmaterialer. Rapporten beskriver de udviklede kurser og reflekterer over det pædagogiske og teknologiske koncept for uddannelsen.
Læs hele artiklen! Af John Nørgård Nielsen m.fl., AAU
Der er til Flexnet-projektet udviklet to moduler på hver 15 ECTS. De to moduler udgør til-sammen grunduddannelsen i uddannelsen til ”Master i Industriel IT”. Denne rapport beskriver de to moduler i detaljer, og kan således inspirere andre til strukturering af indhold og aktiviteter i netbaserede undervisningsforløb.
Læs hele artiklen! Af Peter Øhrstrøm, AAU og Jørgen Albretsen, SDU
I undervisning i den nye disciplin IT-etik er det vigtigt at kunne illustrere, hvorledes en debat om etiske spørgsmål foregår. I netbaseret undervisning er det nogenlunde klart, hvorledes den skriftlige debat om etiske emner vil kunne introduceres i undervisningen. Det er derimod ikke uden videre givet, hvordan vilkår og karakteristiske træk ved den mundtlige etik-debat bedst repræsenteres i undervisningen. I denne erfaringsrapport beskrives, hvorfor introduktionen til den mundtlige etiske debat i praksis er vigtig, samt hvordan videomediet kan udnyttes i denne undervisningssammenhæng.
Læs hele artiklen! |
|
 |
 |
 |
 |


 | Bogen "Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konse-kvenser og muligheder med IKT" er udgivet i sammenhæng med learningnet.dk - læs mere om bogen her. |
|
 |
 |
 |
 |
|