 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
På SDU har 3 undervisere med udgangspunkt i 2 fag, som de har undervist i, transformeret undervisningen til fjernundervisning. Artiklen dækker over de praktiske erfaringer og ideer fra disse eksperimenter udført i 2002.  Udgangspunktet for de.e projekt var at NIS lab fik bevilget 300000 kr til pædagogiske fjernundervisningseksperimenter. NIS lab leverer blandt andet 6 kurser ved navn ATM Anvendt Teori og Metode til IT-Kandidat og IT-Master studierne. Skelnen mellem kandidat og Master dækker her over at kandidat foregår ved dagtid og er en naturlig forlængelse for et Bachelorstudium. Master er ved a.entid og derfor naturligt for en i arbejde. ATM fagene dækker over praktiske og teoretiske problemstillinger ved so.ware udviklingsprojekter set hen over hele softwarelivs-cyclussen fra ideer over udvikling, implementering, drift og udfasning. På denne baggrund blev Morten Vestergård-Lund (underviser på ATM 1,3 og 5) og jeg (underviser på ATM2 og 4) spurgt om vi ville prøve .ernundervisning af på noget af undervisningen. Hurtigt blev valgt ATM 1+2 og det nye masterhold til e.erår 2002. Argumenterne var at masterholdet med a.enundervisninge må være motiveret til at kunne blive hjemme en gang imellem, og ATM 1 og 2 vil kunne belyse både teoretiske og prak 
 Morten og jeg involverede os i møder for at danne det netværk som kan gavne samarbejdet og erfaringsudvekslingen med de øvrige institutioner i IT-Vest. Vi .k inspiration her og yderligere fra vores egne møder indbyrdes og med kolleger i Odense. E.erhånden .k vi set på værktøjer til rådighed og begyndte at vælge hvad der var realistisk og relevant at prøve af:  Som udgangspunkt havde vi vores egen overbevisning og intuition. Der bør være mange situationer, hvor fjernundervisning er en god ide: • Hvad kan man i stedet når man ikke kan møde op? • Holder underviseren et bedre indlæg når han selv vælger hvornår han skal tale? • Forstår eleven budskabet bedre når han selv vælger hvornår han ser og hører det ? • Hvis eleven selv vælger hvor mange gange budskabet skal gentages, forståes det så bedre? • Hvad sker når vi skriver i stedet for at tale? • Hvad sker når vi taler i stedet for at skrive? Et fundamentalt valg er også: • Skal man satse på alle funktioner i et enkelt værktøj. • Skal man satse på udvalgte funktioner i .ere værktøjer/teknilogier. Vi valgte det sidste! I det følgende gennemgår vi de tanker, teknologier og værktøjer vi valgte at afprøve i Flexnet projektet.
Er der en forelæsning eller en “standardforklaring” man ved man skal bruge, så kan man indspille den på et tidspunkt, hvor man er sikker på resultatet bliver godt. Eleverne kan så se det hvornår de vil og hvor mange gange de vil. Lyden Hvis det kan blive ligeså ukompliceret at optage lyd/tale i MP3 format, som med en diktafon, så vil der ske noget! Hvorfor MP3? -Jo så kan det blive ca. 40 gange mindre end ukomprimeret lyd i wav eller andre formater. Så kan 5 min tale fylde mindre end en diske.e! Måske det kan bruges som forelæsning som med videoklip eller hurtig tilbagemelding af en opgave. Det kan være brugbart til at formidle er forelæsning eller feedback på en opgave. Elektroniske tekster I praksis bruger vi normalt bøger og artikler. Der kopieres meget og hvorvidt det gøres lovligt er svært at tumle i hverdagen. Det ville være ideelt om man kunne .nde de værker man skulle bruge og lade eleverne printe på papir i det omfang de selv syntes. Karen Harbo fro Århus Handelshøjskoles bibliotek var god til at formulere visionerne på dette område. Blackboard SDU har strategisk beslu.et sig for at anvende de.e system i forbindelse med fjernundervisning. Det forpligter i sig selv til at vi skulle bruge det. Under demonstrationer ved Jacob Steen Madsen fandt vi følgende fornuftige og anvendelige funktioner i systemet: • Course Documents og External Links er content management af indhold og trakstatistikoplysning som man ellers ville bruge websider til. • Virtual classrom er spændende tiltag med virtuel tegne.ade “ovenpå en valgt hjemmeside på interne.et” Vi så klart muligheder i de.e, dels til at præsentere og kommentere kilder på nettet men også i opgaveaflevering og feedback på løsning. • Chatfunktion i virtual classroom må.e der være anvendelse for. • Kalender og forside er sikkert anvendeligt i andre sammenhænge, men ikke her fordi vi er et begrænset eksperiment. At bede de studerende fuldstændigt at ski.e vaner på grund af 2 fag ville være tosset. Dette er tilgængeligt for alle elever, det er umiddelbart at bruge. Det skal nok blive brugt. Telefon Går alt andet galt tager vi telefonen. Ikke mindst mobiltelefonen. Websider Eleverne skal have tilbudt et websted, hvor de kan præsentere opgaveløsning (husk ikke at bruge frames hvis det skal præsenteres i virtual classroom). Videostreaming Fra start sagde vi lad os bare tage det. Om ikke andet kan vi bruge det til at elever, der er forhindret i at møde op, kan få en oplevelse af at deltage alligevel. Multipoint videostreaming Nu det var muligt så kan man næsten ikke lade være med at bruge det. Tanken var at det kunne være spændende at se som tilbud til eleverne til stø.e for gruppearbejde. Ny mand og nye kurser I løbet af sommeren fik vi 2 påvirkninger: Morten fik nyt job og der kom ikke noget nyt Masterhold! Hvad skal vi nu? Vi fik ansat en ny underviser, Jacob Thommesen og valgte hurtigt at det vigtigste var at holde fast i at det skulle være et Masterhold. Derfor tog vi de ATM fag for Mastere der skulle afholdes i efteråret: ATM4 og ATM5! Vi var altså stadig på banen, men ikke uden vanskeligheder og fornyet planlægning og produktion af materialer. Hvilke erfaringer har vi så? OPSTART Inden kurset var diverse tekster, videoklip og lyd.ler lagt op på Blackboard. Første undervisningsgang a.alte jeg at Jacob-Steen Madsen lavede en 20 min intro til Blackboard systemet, incl. Introduktion af den nye e-mailstrategi. Senere kom Inge Hansen live på videolærred. Hun lavede 15 min intro til videokonference mulighederne. Sådan en begyndelse var god -måske et mønstereksempel.  Som altid når man laver et nyt teknisk eksperiment er der nogle mere eller mindre forudsigelige problemer: • Man kan ikke bare smide et webcam og et headset i en kuvert, sende til eleven og forvente at det virker dagen efter. Når det samtidigt er travle professionelle mennesker så tager det tid! Der er kompatibilitetsproblemer med computer og styresystem. Der er størrelse af computer og båndbredde af internet osv En bro-get skare elever har en broget skare computere og båndbredde (56k modem - 2 Mbit bredbånd). • Drift af servere til til .ernundervisningsformål er “mission critical” for et Universitet. Det kan sammenlignes med bankers computere, er de nede er virksomheden lukket! Klimaks i projektet var d. 4. oktober, hvor jeg havde a.alt “videotræffetid” kl 19-20: • Kl 17.30 stoppede min egen mailserver og kom i gang igen 1 time senere • Kl ca. 18.00 gik hele Blackboard systemet ned og det blev nede hele week enden • Diverse oplevelser ligner tekniske problemer: • Live video kommer ikke med det samme og ventetiden er ikke forudsi gelig. • Blackboard/chat får ofte sort skærm • Blackboards e-mail er følsom overfor bilag • Videokomprimering går nemt galt - tilsyneladende ved større længde. Jeg har dog ikke fundet nogen sammenhæng til hukommelse, diskplads eller andet. En gang lykkedes det ved at ski.e til et andet Codec. • Mikrofonindgange i næsten alt udstyr forventer aktive mikrofoner - det overraskede mig meget. Jeg valgte at de tekniske problemer argumenterede for en forlængelse af ATM4 udelukkende via Internet for at få gennemført gruppearbejdet omkring opgaven. Yderligere stø.ede jeg Jacob med ATM5 i .ernundervisningsudgave -så jeg havde kontakt denne vej til de samme elever. Videoklip Ved planlægningen i foråret lavede Morten og jeg et par video workshops. Vi fik lavet lidt materiale til ATM 1 og 2. Det var vores klare billede at man skulle være 2 til sådan noget. I nødens stund uden Morten og beslutningen om at ski.e til ATM4, så må.e jeg klare mig selv. Jeg barrikaderese mig i mit sommerhus, hvor det som regel er meget lydefrit. Min erfaring er nu at med passende små testoptagelser, så kan de godt lykkes at få en fornemmelse af billedfeltet. Første eleverfaring var da jeg lod eleverne til ATM 2 eksamen se klippene vi havde lavet i foråret. De meldte at det var en god måde at repetere. De nye klip jeg lavede gav mig også erfaringen at typiske små foredrag ender med 5-10 min og dermed 10-25 MB i størrelse. Det er for meget at tilbyde via interne.et, så jeg brændte CD-ROM med alle klip og delte dem ud. Hvis man vil holde sig til, hvad man vil være bekendt at dele ud fra en hjemmeside. Så giver et digitalkamera men mulighed for 1 min videoklip faktisk mening! Få gerne mere inspiration fra bogen ”How to read a .lm” eller danmarks radios hjemmeside www.dr.dk/undervisning – klik på ”Kort.lm” Dette havde jeg de største forventninger til, og er derfor meget sku.et lige nu! Drømmen var at lave tale til MP3 nemmest muligt. Vi forfulgte om man kunne finde en ”MP3-man”, der selv kunne skabe MP3 komprimeringen. Vi fandt 2 nye modeller og købte den ene (Creative Nomad sidste nye model). Der manglede dog mikrofon, krævede aktiv mikrofon, betjeningen af apparatet var mystisk og det tilhørende software til overførsel var endnu værre. Jeg konstaterede at en mikrofon i PC og optagelse direkte til Cooledit2000 programmet måtte være nemmere. Så er det dog ikke i lommeformat længere, og jeg er endnu engang stødt på behov for aktiv mikrofon. Jeg har indtalt 3 MP3 tilbagemeldinger som blev så svage efter komprimering at eleverne ikke kan høre hvad jeg siger. Kravet om aktive mikrofoner er åbenbart generelt for computere. Det er nyt og overraskende for mig, men jeg har åbenbart kun spekuleret over mikrofoner i bærbare computere og Compaq Presario hjemmecomputere, hvor mikrofonen er indbygget i skærmen. I disse tilfælde er der nok forforstærker indbygget. Efter omfangsrig afprøvning af mikrofoner jeg selv har liggende og hvad jeg kunne låne mig til endte jeg med en tålelig opstilling. Men jeg ønsker mig en ordentlig aktiv mikrofon i julegave! Tekster En fælles søgning/sur.ng med Karen Harbo gav visse materialer. Men det er langt fra situationen at man bare kan henvende sig til sit forlag og så sige -“kan vi lige købe vores li.eratur elektronisk”? Jacob laver en del eksperimenter med egen scanning til PDF, som så distribueres. Jeg prøvede at supplere med GIF format, som kan gøres mindre og læses umiddelbart af en Internet browser. Blackboard • Upload til Course Documents og Extarnal Links foregår udmærket og kan bruges uden viden om HTML. • Elevopre.elser er udført helt amatøragtigt. Kun søgning på e.ernavn gør, at det bedste er søgning på brugernavne. De er til gengæld nye så eleverne ikke kendte dem. Man kunne formidle de søgefaciliteter de må være i den bagved liggende database. • Classroom med chat er det mest spændende tiltag. Dri.sstabilitetetn bør forbedres og en ny udgave, der kan håndtere frames i hjemmesider, bør kunne laves. • Mail service fungerer betjeningsmæssigt godt. Sammenlignet med list servere er det fremragende, at man kan se hvem man sender til og man kan nemt fravælge. Endvidere er det åbenbart ikke dri.sstabilt overfor bilag til e-mails. Kalender og informationstavlen er ikke brugt - bevidst fravalgt fordi det var et begrænset eksperiment. E-mail bruges til al mulig kommunikation. Det var dog overraskende at man havde besluttet sig for ny e-mail standard med udgangspunkt i Blackboard og vi fik det at vide ved første møde. Sekretariat, elever og jeg selv var ikke informeret. Hvorvidt eleverne har sat forward til andre adresser aner jeg ikke og sender dobbelt i mange situationer. Telefon Brugt meget -specielt mobiltelefon når vi skal have support i.f.m. videostreaming. Websted Ofte har eleverne et andet sted de er mere familiær med. Vi lod dem bruge det. Men eleverne bør have tilbudt websted hvis ikke de har noget selv. Videostreaming Selve ideen med at elever der var forhindret .k denne ekstra service var sund. I forløbet strejkede børnehaverne og Marisa var tvunget til at blive hjemme. Sene-re fandt eleverne på at vi kunne kombinere de.e med chat og tegne.aden i Blackboard. De.e koncept har virket rigtig godt. Vi har også erfaringen at man ikke skal forsøge sig med tavle og kridt. Vi overvejer digitizer eller Tool Tribe. Multipoint video Det er svært at få overblik over hvem der kan bruge det og hven der ikke kan. Derfor er det næsten helt umuligt at forvente gruppearbejde. Vi .k dog opdelt grupperne e.er geogra.. Så de selv kan .nde ud af at mødes. Vi a.alte at: • Aflevering af opgaver er på hjemmeside eller word • Feedback er enten multipoint video kombineret med virtual classroom -jeg begyndte at kalde dette video træffetid. Eller også får de en MP3 lydfil (når det virker). Det ser derfor ud som om at vi har 2 specielt positive scenarier: “VIDEO TRÆFFETID” Læreren kalenderlægger træ.etid og sæ.er sig klar med multipoint video, blackboard virtual claccroom og selvfølgelig alle andre programmer ad hoc. Eleven kommer derfor igennem med billede og lyd. En opgaveløsning præsenteres i virtual classroom, den kommenteres med lyd, pile og tegninger. Videobilledet viser begge parter at man er der. “INTERAKTIV FJERNFORELÆSNING” Traditionel forelæsning suppleret med streaming video og feedback fra elever via chat i classroom er prøvet og virker ganske fornu.igt. Det kræver at forelæsningesnmateriale er tilgængeligt i Blackboard “Course documents”. Det typiske vil være præsentation i powerpoint. Her har vi prøvet både at hver elev fik sin udgave at pptfillen og den anden metode hvor pptfillen konverteres til et websted som alle kan kommentere i virtual classroom. Det sidste var vi lige ved at kalde fjernstyret forelæser” fordi spørgelysten lige pludselig gik amok. Eleverne tilkendegav at de helst vil have ppt filen fordi de så laver deres egen udgave med notater. OPSAMLING FRA UNDERVISNING I ATM5 FREDAG D. 1. NOVEMBER. • Flere nævnte at lyden er vigtigere end videoen. Måske vi skal prøve et eksperiment med lydstreaming kombineret med Blackboard chat og tegne.ade. Evt. kan man sende billeder med en opdatering på 1-2 sek. • Der er et paradoks omkring deltagere i lokalet: På den ene side er det vigtigt for forelæseren at der er mennesker i nærheden så man stimuleres og kan se om det er spændende, det man siger og om det siver ind. På den anden side kan det give en følelse af nedprioritering for de, der sidder internt og kun kan komme med feedback via chat og sekretær. • Tegning på kridtavle gik helt galt. Tavlen er et naturligt kreativt medie som grafikprogrammer har svært ved at matche. Måske vi skal prøve digitizer eller tooltribe (elektronisk whiteboard med tuchpenne) af i live undervisning. • Sekretærrollen har været spændende og effektiv. Den er nok dyr i praksis så vi skal prøve en elev af i denne rolle. Evt. skal vi prøve kombinationen kun lyd og så læreren i moderatorrolle samtidigt.  • Studio 8 videoredigering • 2 forskellige DV kameraer. Et JVC og et SONY kamera • MP3 man og optager fra Creative model Nomad. • Cooledit 2000 • Mediaplayer version 8 • Videokonference via studienettets CuSeeMee server i Lundtofte. Hvad nu? • ATM 4 og 5 gennemføres med en vis aktivitet – kun via internet. • Spørgeskemaundersøgelse af elever. • Dette skrives gennemlæses og kommenteres af eleverne. • Deltagelse i Flexnetaktiviteter i 2003 • En speciel Blackboard rapport sammen med Kolding. |
|
