 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||
                                         |
I denne rapport formidles erfaringer med at opbygge en internetressource bestående af en blanding af selvproduceret materiale, andres materiale og eksterne links. Indholdet er en blanding af tekster, tjeklister, henvisninger til relevant materiale og øvelses-moduler. Rapporten beskriver ressourcen Studiemetroen og reflekterer over betingelser og udfordringer for brug af Studiemetroen.  Studiemetroen er en internetressource hvor studerende kan hente information om emnerne: • at studere • om informationssøgning • om at skrive universitetsopgaver • om krav til universitetsopgaver Indholdet i Studiemetroen er en blanding af selvproduceret materiale, andres materiale og eksterne links. Indholdet består af en blanding af tekster, tjeklister, henvisninger til relevant materiale og øvelsesmoduler. Studiemetroens målgruppe er alle studerende på videregående uddannelser. Men studerende der følger .ernundervisning har særligt brug for information om Studiemetroens emner. Modsat studerende der undervises face to face har de ikke mulighed for at indhente information i uformelle sammenhænge. Der opstår ikke samme mulighed for at tale med medstuderende, ældre studerende og undervisere på uddannelsesinstitutionen. At Studiemetroen er designet til ne.et muliggør: • at organisere materialet i et digitalt mediespeci.kt interface (se note 1) • at medtage interaktive øvelsesmoduler <se note 2> Det betyder at .ernundervisningen står over for en udfordring i forhold til at sikre at de studerende har adgang til information om Studiemetroens emner. Man kan kke sæ.e sin lid til de uformelle sammenhænge, men er i stedet nødt til at forsøge at formalisere informationen. At overlade viden om krav til den akademiske genre og skriveprocesser til uformelle sammenhænge har altid nogle konsekvenser. Studerende der ikke har stor erfaring med genren eller har mulighed for at få hjælp fra venner og familie stilles ringere end andre. At eksplicitere krav og give værktøjer til skrive-og læseprocessen er en måde at forsøge at ligestille studerende uanset baggrund. 
 Studiemetroen er et tilbud der kan konsulteres på studerendes egne præmisser – når de har brug for det. Samtidig kan materialet inddrages på kurser om emnerne og henvises til af undervisere fx til vejledning. At studere består af to dele der ikke kan adskilles og som begge skal læres. Den ene del er det faglige indhold der undervises i på uddannelsesinstitutionen. Den anden del er selve det at lære at studere. Hvordan man: • organiserer en arbejdsproces • søger information • læser tekster • skriver opgaver • lever op til krav til opgaver De to dele et tæt forbundne. Men det betyder ikke at fagligt stærke studerende automatisk ved hvordan man fx bedst muligt planlægger sin skriveproces. Alle studerende, uanset niveau, har gavn af at arbejde med skrive-og læseprocesser. Man skal lære altså at beherske genren og have redskaber til at producere opgaver. Det er ikke noget man bare kan eller ikke kan. Studiemetroen indeholder information om de færdigheder der er nødvendige for at studere og giver konkrete værktøjer til arbejdsprocessen.  Den største fordel ved Studiemetroen er at den eksplicit formulerer krav til de akademiske genre og giver værktøjer til at studere. Idet Studiemetroen er en internetressource kan de studerende få adgang til den nødvendige information på egne præmisser. Organiseringen af materialet i metrometaforen giver mulighed for at organisere sto.et visuelt så indbyrdes relationer i sto.et bliver synlige. Metroen er nem for brugere at genkende og navigere i. Den giver mulighed for at henvise til spor, ruter, stops m.v. Den største udfordring for brug af Studiemetroen er at få den integreret i uddannelsen. Det kan ske på forskellige vis, fx via kurser, studieintroduktioner, inddragelse i undervisningen og henvisninger til den fra undervisere og studievejledere. Metrometaforen har også svagheder: Værktøjet lægger op til at man bygger en metro med et tomt centrum. Det giver ikke mening i forhold til virkelighedens metroer. I Studiemetroen er det løst ved at lægge en FAQ ind i centrum. Derudover lægger metrometaforen op til at der en progressiv rækkefølge i de enkelte spor – at man skal have læst de inderste stops før man kan læse dem længere ude af et spor. Det er ikke alt materiale der giver mening at organisere på den måde – specielt ikke hvor iterative processer er involveret.  • Værktøjet bag Studiemetroen <se note 3> • Artikel om nonstopmodul i Studiemetroen <er ikke tilgængelig på ne.et endnu> • Artikel fra IT-Vest Nyt nr. 5 “Studiemetroen – en stø.e til opgaveskrivningen” <se note 4> NOTER <1> METROEN SOM METAFOR Studiemetroen er bygget med Hypergenics værktøj Webnize 1000. Værktøjet beny.er sig af metroen som metafor. Idéen bag er at man ved at trække på brugernes erfaring fra metrokort fra fx London eller Paris gør det nemmere at navigere rundt på ne.et. Netop overskueligheden og den umiddelbare genkendelse fra brugernes side var en vigtig grund til valget af metrometaforen. Samtidig betyder den visuelle repræsentation af sto.et i spor at man med sin organisering kan kommunikere centrale forhold om sto.et. Fx er Studiemetroens to spor ”Om at skrive universitetsopgaver” og ”Om krav til universitetsopgaver” to skarpt adskilte spor, hvor man ikke kan være begge steder på én gang. Her har et grundlæggende princip fra skriveprocessen (at adskille skriveproces fra produktkrav) manifesteret sig i selve interfacets organisering. Et problem med værktøjet var at midten i metroen var tomt. For det første kan man diskuterer om metroer på denne måde har en ”midte”. Hvis de har, så er det ikke tomt. Problemet blev løst ved at tilføje en såkaldt FAQ (Frequently asked questions) i midten. Hermed .k Studiemetroen en alternativ indgang, der i udgangspunktet var problemorienteret organiseret som en række typiske spørgsmål fra studerende <2> INTERAKTIVITET I STUDIEMETROEN Det digitale medium åbner nye muligheder for at designe interaktive øvelsesmoduler. I Studiemetroen har vi i stoppet om Nonstopskrivning designet et interaktivt øvelsesmodul om en teknik der kan e.ektivisere skriveprocessen. Se http://www.studiemetro.au.dk Målet har været at skabe et interaktivt øvelsesrum, der gør det muligt for brugerne at prøve en skriveteknik af samtidig med at de får individuel feedback på processen. Den feedback modulet tilbyder, er af en karakter, man ikke kan tilbyde i face-to face undervisningen. Modulet forsøger altså ikke at imitere face-to-face undervisning men udny.er det det digitale mediums unikke muligheder. Det betyder blandt andet at brugeren får meget konkret, individuel feedback på sin skriveproces. I artiklen ”Next stop in the studymetro” er nonstopmodul beskrevet mere uddybet. Artiklen blev præsenteret på den internationale konference ED-Media 2003. <3> VÆRKTØJET BAG STUDIEMETROEN Se forskellige eksempler på brug af værktøjet på Hypergenics hjemme. www.hypergenic.com/ |
|
