 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
I denne rapport evalueres brugen af et anno-teringsværktøj i forbindelse med et mindre forsøg i tilknytning til et webbaseret undervisningsforløb i databasedesign. Brugen af værktøjet reflekteres endvidere ift. forskellige fleksibilitetsparametre.  Nøgleord: annotering, hypertekstmateriale, annotations-sitemap. I projektplanen af 19. november 2002 for det tværgående materialeprojekt i Flexnet er der i delprojekt D formuleret følgende kernespørgsmål: ”Kan materialet i et kursusforløb som nævnte undervisning i databaser bringes på en form, der ved den studerendes brug af software til at tilføje egne annotationer på allerede struktureret undervisningsmateriale bevirker, at den studerende vælger at beholde undervisningsmaterialet elektronisk på web og i f.eks. Blackboard og ikke fristes til at udprinte hele kurset, som det ofte sker, når der er en kursusstruktur, der ligger tæt på en traditionel dokumentbaseret undervisning?” Dette udgør baggrunden for forsøget, hvor [Database websted 2002] blev anvendt som objekt for annoteringen. Det er denne brug af [Database websted 2002], der henvises til i ovenstående citat. For en nærmere reflekteret diskussion af det bagvedliggende kursus ”Programmering og databaser” samt rapportering af erfaringer med brug af [Database websted 2002] henvises til de øvrige leverancer i projekt Flexnet fra Informationsvidenskab ved SDU. En konklusion i anvendelsen af hypertekststrukturen i [Database websted 2002] var, at det er diskutabelt, om en omskrivning af en original lineær tekst til en hypertekststruktur er umagen værd, hvis det er muligt at producere hypertekststrukturen fra grunden. På trods af at der havde været anvendt ressourcer på at dele det lineære materiale op i klumper, der passede både i indhold og layout til hypertekststrukturen, var der passager, hvor brugeren faldt tilbage i en lineær gennemgang. Anvendelsen af et annoteringsværktøj som Webnize® FavourNotes and Highlighter, herefter benævnt FN&HL, vil ideelt set hjælpe brugeren af en hypertekststruktur med at fastholde vigtige iagttagelser og bemærkninger i en direkte sammenhæng med den originale webbaserede tekst.  På 5. semester Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet (AAU) meldte tre studerende sig til aftestning af FN&HL. Denne fandt sted efter forløbet af Access-kurset i november 2002, der havde en varighed på lidt over en uge. De fik nu hver stillet følgende tre spørgsmål, der skulle besvares i løbet af en uge: 1. Har du ved at bruge FN&HL og [Database websted 2002] i kombination fået værktøjer til din rådighed, der ville have gjort en løsning af Access-opgaven lettere, set i tilbageblik. 2. [Database websted 2002] repræsenterer groft sagt underviserens strukturering af undervisningsmaterialet. Kan du ved brug af FN&HL annotere websiderne, så du kan genskabe dine egne "veje" igennem undervisningsmaterialet, altså de websider du typisk hoppede frem og tilbage imellem, de sider du brugte til at løse Access-opgaven? 3. Er FN&HL i stand til at indeholde elektronisk det, som du sikkert har skrevet ned eller printet ud fra websiten? Svarene spændte vidt. Fordelt på de enkelte spørgsmål kan følgende citater uddrages: ______________________________________ Spørgsmål 1: ”Ja, det kan godt lade sig gøre at bruge Highlighter/Favournotes til at genskabe personlige genveje som ville kunne være anvendelige under løsningen af den opgave som blev stillet i kurset. Jeg ved ikke ligefrem om det ville kunne have gjort opgaven lettere, men måske ville det være lettere hvis jeg skulle tilbage og finde specifikke ting i materialet som jeg havde bookmarket.” ”Det syntes jeg ikke. Jeg tror ikke at jeg ville have kommet igennem materialet nemmere ved at benytte dette værktøj i forhold til at benytte menu systemet i materialet alene.” Spørgsmål 2: ”Potentielt ville det kunne indeholde det elektronisk som jeg ville have skrevet ned, men det virker stadig som om der er en del ting som kan forbedres for at det kan erstatte papir og blyant.” ”De tekststykker eller begreber, man har markeret bliver gemt lokalt som notes under den enkelte ressource/webside, man har lagret. Har brugeren eksempelvis highlightet en sektion omkring relationer i en database, og gemt denne, skal vedkommende såfremt han ønsker at finde det igen, klikke samtlige ressourcer igennem, og gennemse de tilhørende highlighter notes for at finde frem til denne sektion. Man kan ikke ”springe” direkte til det sted i materialet, som man har overstreget.” Spørgsmål 3: ”Nej det mener jeg ikke. Jeg syntes den måde webnize håndtere noterne på er ganske ubrugelig. Det er jo blot en avanceret bookmark funktion som egentligt er mere generende end gavnlig. Ideen er god nok, men der mangler mange ting i at gøre den anvendelig.” ______________________________________ Dertil kommer bemærkninger om konkrete fejl og ustabilitet i den udgave af FN&HL, der blev anvendt. Disse rapporteringer blev videregivet til Hypergenic. Fælles for ovennævnte synes at være, at FN&HL ikke er stærkt nok som annoteringsværktøj. Anvendelsen her er koncentreret om netop [Database websted 2002]. FN&HL er i andre sammenhænge blevet brugt som annotationsværktøj på flere strukturelt meget forskellige websteder. Her har FN&HL sandsynligvis en bedre mulighed for at virke som en overordnet og nemt tilgængelig strukturering. Modsat ved [Database websted 2002], hvor FN&HL let degenererer til en ”avanceret bookmark funktion” uden fortrin frem for håndskrevne noter. På figur 1 er gengivet en af listerne med Favournotes fra aftestningen. Mængden af annotationer giver et indtryk af, hvor koncentreret brugeren har annoteret [Database websted 2002].Det enkelte emne på listen fra figur 1 er i FN&HL genereret ud fra en XML-struktur. På figur 2 vises en annotation, som kaldes frem ved at klikke på et emne fra listen under fanebladet ”Favournotes” og derefter pege på den markerede tekst. Hvis fanebladet ”Highlighter” vælges, får man en liste over annotationer på siden. Hvis man en klikker på en af dem med højre museknap, får man mulighed for at redigere annotationen, som vist på figur 3. I Bilag gengives den tilsvarende XML-kode. I senere udgaver af FN&HL er det muligt at redigere titlen i listen med FavourNotes og på den måde gøre navigeringen lettere. Derved er det formentlig lettere at følge de ”veje” igennem materialet, som blev beskrevet i spørgsmål 2. En så tæt annotering, som der her er tale om, kan derved gøres mere overskuelig og personlig.  I relation til de fem fleksibilitetsparametre, som defineret i [Collis & Moonen (2001)] p. 10, kan brugen af FN&HL i et netbaseret kursus indpasses som følger:
 Et softwareværktøj som FN&HL vil alt andet lige styrke kvaliteten af en netbaseret fleksibel undervisning. I den nuværende og her benyttede udgave er det imidlertid spørgsmålet, om FN&HL kan erstatte papir som medie for annotation, så at sige. En afgørende forskel i brugen af et værktøj som FN&HL vil være, hvis underviser og kursusdeltager på et fleksibelt netbaseret kursus har annotationsværktøjet som fælles referencepunkt. Desuden har FN&HL oplagte muligheder som støtte i projektbaseret undervisning, hvor en fælles opgave løses med den tilhørende eventuelt netbaserede undervisning som støtte hertil. Dermed sagt at hele potentialet for annotationsværktøjer slet ikke er udnyttet og kræver en yderligere tilpasning af såvel det netbaserede undervisningsmateriale som den bagvedliggende pædagogik. Den foreliggende rapport synes at pege på, at en koncentreret annotering af et websted med FN&HL let kan blive for uoverskuelig. Hvis FN&HL kan udbygges med værktøjer til strukturering af annotationer, man kan kalde det en form for annotations-sitemap, hvor brugeren selv kan få det måske manglende overblik tilbage, vil der være oplagte koblinger til fagområdet web-augmentation inden for hypermedier. Et annotations-sitemap tænkes visuelt at præsentere brugeren for den tids- eller emnemæssige rækkefølge af annotationer, hvilke sider har hvilke annotationer, krydsreferencer imellem annotationer samt ved et projektsamarbejde, hvem er forfatteren til annotationer og hvem har kommenteret. Dette vil betyde en øget fleksibilitet og sikre en større interaktion i en projektgruppe, samt imellem underviser og den enkelte kursusdeltager i et netbaseret undervisningsforløb.  Collis & Moonen (2001): Flexible Learning in a Digital World, Kogan Page, ISBN 0 7494 3372 8 Database websted (2002): www.hum.auc.dk/flexnet/access Hypergenic websted (2003): www.hypergenic.com/highlighter/highlighter.htm |
|
