 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
En beskrivelse af den portfolio-metode, der anvendes på uddannelsen Master i It, Sprog og Læring. Beskrivelsen indeholder en generel introduktion til portfoliometoden og en mere konkret introduktion til den tre-sporede model, man anvender på uddannelsen. Man skelner mellem den private portfolio, det fælles vejledningsrum og eksamensportfolioen.  Masteruddannelsen i It, Sprog og Læring er tilre.elagt som en toårig deltidsuddannelse. Uddan-nelsen er udviklet og gennemføres som et samarbejde mel-lem Ålborg Universitet og Handelshøj-skolen i Århus under it-vest. Uddannelsen re.er sig primært mod sprogundervisere på alle niveauer. Man lægger fra uddannel-sens side stor vægt på inddragelse af de studerendes praksis. Uddannelsen er tilre.elagt som .ernundervisning (platformen CampusNet) med fremmøde på 2 weekendseminarer pr. semester. På uddannelsens første år beny.es portfolio som læringsredskab, og den første eksamen e.er første år er baseret på en eksamensportfolio. Den brugte portfolio-model er udviklet af Annie Aa-rup Jensen og Kirsten Jæger fra Ålborg Universitet i samarbejde med Lone Ambjørn, Handelshøj-skolen i Århus. De studerende opfordres til at arbejde med portfolio i grupper, også til eksamen. Ved studiestart får de udleveret en såkaldt portfolioguide, som introducere metoden og argumentere for gruppe-dannelse på uddannelsen. Denne rapport er baseret på omtalte portfolioguide, dvs. den er re.et mod de studerende, der skal i gang med at beny.e metoden.  Portfoliometoden blev oprindelig udviklet som et professionsudviklingsværktøj, men anvendes nu i stigende grad også som læringsværktøj i mange uddannelsessammenhænge. I .ernstudier er det et meget velegnet værktøj, fordi det lægger op til en kontinuerlig løbende arbejdsindsats (og i de.e tilfælde også en løbende opsamling af datamateriale fra praksis) i stedet for en koncentreret arbejdsindsats ved en given studieenheds afslutning, f.eks. et projekt. Som påpeget .ere steder er portfolio i sig selv ingenting: en tom beholder eller mappe. Det er det, som lægges ind i den, som har betydning. De.e betyder altså også, at en grundlæggende aktivitet i portfolioarbejde er at samle og lægge ind i portfolioen. Portfolio og læreprocessen Det læringsredskab, man bruger, har betydning for, hvilke læreprocesser der .nder sted. Det er nærliggende at sammenligne portfolio med det problemorien-terede/baserede projektarbejde. Læreprocesser kan igangsæ.es og styres på forskellig måde. Som navnet siger, er det i det pro-blembaserede/orienterede projektarbejde et problem i erkendelsesteoretisk forstand, der igang-sæ.er og styrer læreprocessen. De.e er ikke tilfældet med portfoliostø.et læring. Den portfoliostø.ede læring drives af ønsket om at tilegne sig en bestemt faglighed samt af den lærendes egen faglige interesse. Portfolioen opbygges derfor af elementer fra en på forhånd de.-neret faglig ramme, som den sæ.es af et kursus, en bestemt fagdisciplin eller et samlet uddan-nelsesforløb. Portfolio-læreproces-sen starter med og styres af:
Portfolioens force er, at den sæ.er fokus på den lærendes relation til denne faglige ramme ved at tematisere:
Når portfolioen bruges systematisk, er den også et redskab til at styrke den studerendes personli-ge kontrol over studieforløbet og læreprocessen, fordi den hjælper til løbende at strukturere stof-mængderne i relation til den enkelte studerendes faglige interesser og særlige fokusområder. Praksisrelation og videnskabelighed Både inden for projekt-metoden og portfoliometoden arbejder man med inddragelse af praksis. Problemorienteret projekt Inden for projektmetoden tager praksisrelationen form af empiriske studier, og den studerende bevæger sig ud i verden i en distanceret forskerrolle. Derfor stilles videnskabelige krav til dataind-samling og databearbejdning (reliabilitet og validitet). Den producerede viden har almen gyldig-hed -er principielt “ny viden for alle”. Ved projekteksamen prøves man som studerende i 1. fagligheden - tilegnelse af stofområdet 2. evne til at producere ny viden inden for den faglige ramme (altså videnskabelige arbejds-metode) Portfolio Inden for portfoliometoden bevæger man sig ud i verden i en kombineret stu-deren-de/praktikerrolle, Derfor kan datamaterialet til den private portfolio udmærket bestå i personrelaterede erfaringer, dagbogsoptegnelser, iag.agelser m.v. Der stilles ikke videnskabelige krav til det indsamlede da-tamateriale (i hvert fald ikke krav om reliabilitet), det vil o.e være udvalgt e.er subjektive krite-rier og være bundet til en konkret kontekst. Den indsamlede viden er primært “viden som er værdifuld for mig” og min(e) samarbejdspart-ner(e). Ved portfolioeksamen prøves man som studerende i 1. fagligheden - tilegnelse af stofområdet 2. evne til at tilegne sig viden inden for den faglige ramme (dvs. læringsevne) - evne til at gøre stofområdet til ‘viden-som-er-værdifuld-for-mig’.  Portfolio anvendes o.e ved bedømmelse af personers faglige kvali.kationer, både inden for ud-dannelsessammenhæng og i professionssammenhæng. Inden for lærer-videreuddannelse på uni-versiteterne er portfolio netop blevet brugt til at skabe øget synlighed af pædagogiske kvali.kati-oner; forskning foreligger jo dokumenteret i publiceret form; det gør undervisningskompetencen normalt ikke. Både i professionelle og uddannelses/læringsmæssige sammenhænge anvendes o.e en redigeret portfolio i forbindelse med bedømmelse. Dvs. at ‘portfolioejeren’ sammensæ.er en præsentationsportfolio med et særligt formål, f.eks. at dokumentere udvikling eller progression over en tidsperiode eller kvali.kationer inden for et bestemt område, f.eks. uddannelsesudvikling eller .ernundervisning. Portfoliometoden som læringsmetode indeholder et indbygget spændingsfelt omkring bedømmel-se, fordi metoden kan anvendes på den måde, at lærer/vejle-der/bedømmer får adgang til at se alt -også i ufærdige former. Portfoliometoden giver altså principielt vejlederen mulighed for proces-bedømmelse. De.e kan have en vis negativ ind.ydelse på tillidsforholdet mellem lærende og vej-leder. I den portfoliomodel, som anvendes på MIL(S), arbejdes der med et privat portfoliorum, som vejlederen ikke har adgang til. Kun de ting, som den studerende bevidst vælger at lægge til diskussion i vejledningsrummet i CampusNet, er synlige for vejlederen og andre studerende under processen. Som det ses af nedenstående model fungerer vejlederen under forløbet, ikke som be-dømmer, men netop som vejleder/stø.e for de studerendes læreproces. Herved bliver portfolioen også et redskab og et forum for samarbejde mellem vejleder og studerende processen igennem. Selve bedømmelsesproceduren bygger på en redigeret portfolio, kaldet en eksamensportfolio. De.e svarer til, at man i professionelle sammenhænge sammen-sæ.er en præsentationsportfolio til et ganske bestemt formål. Den redigerede portfolio fremstår i sin slutform som et tekstdoku-ment, konstrueret ved at ‘klippe’ uddrag fra den private portfolio. Denne eksamensportfolio skal sammensæ.es med henblik på at vise: • man har et dybtgående teori-baseret kendskab til et udvalgt emne inden for fagområdet IT og (sproglig)læring, og at man behersker det i en sådan grad, at man i sin (eller evt. an-dres) praksis kan .nde eksempler, som illustrerer (eller evt. problematiserer) de teoretiske hovedtanker. • at man har et fagligt overblik over stofområdet som helhed, et overblik, som sæ.er én i stand til meningsfuldt at udvælge et studiemæssigt og personligt relevant emne • man har en forståelse af egen læreproces og faglige udvikling i den periode, hvor portfo-lioen er blevet anvendt. I den portfoliomodel, som anvendes på Masteruddannelsen i IT, sprog og læring er det indtænkt, at portfolioarbejdet foregår i forskellige ‘rum’. Portfolioarbejdet består således af følgende elemen-ter: Den private portfolio Den private portfolio er helt privat og personlig. Den er tænkt som det opsamlingssted, hvor alle produkter, overvejelser m.v. lægges, og hvorfra der e.erhån-den udvælges, hvilke materialer det vil være mest hensigtsmæssigt at diskutere i det fælles vejledningsrum. Derudover er den private portfolio det sted, hvor man kan lægge de private re.eksioner og over-vejelser, der ikke ønskes kommenteret, eller som på anden måde vedrører den enkeltes eget pro-jekt. Den private portfolio kan samles i eget tekstbehandlingsprogram. Der kan også anvendes andre elektroniske tankestrukturerende og læringsstø.ende værktøjer e.er den studerendes eget valg. Indhold i privat portfolio Den private del af portfolioen skal bl.a. bruges til at indsamle data om éns egen arbejdspraksis, i det omfang at denne praksis er studierelevant. Fra denne og andre .ernundervisningsuddannelser er der erfaring for, at .ernundervisnings-og masterstuderende i deres egen arbejdspraksis nor-malt arbejder med opgaver og projekter, som er yderst relevante for studiet. Der er mulighed for at skabe en tæt forbindelse mellem teori og praksis. Samtidig er den .ernstuderende o.e tidspresset og skal udny.e sin tid bedst muligt. Derfor opfordres den studerende til på første år at arbejde studiemæssigt med praksis-erfaringer, dvs. observationer og overvejelser, projekter og ideer oplevet i egen arbejdspraksis. Disse problemstillinger inddrages løbende i den studerendes arbejde med det teoretiske stof og vil i eksamenssituationen kunne anvendes som eksempelmate-riale eller praksisorienteret udgangspunkt for at diskutere mere overordnede teoretiske problemstillinger. I den private portfolio indsamles altså dokumentation for de praktiske erfaringer med studierelevante problemstillinger. Portfoliomodellen lægger altså op til en vekselvirkning mellem studium og arbejdspraksis. Men den private portfolio kan også anvendes som et sted, hvor man placerer overvejelser om studiet, iag.agelser af egen læreproces, nye ‘opdagelser’ osv. Be.nder man sig i en situation, hvor man aktuelt ikke har nogen arbejdspraksis, eller i en arbejdspraksis, som man ønsker at ændre, vil det være en god ide at samarbejde med andre studerende, som er interesserede i en diskussions-og samarbejdspartner i forhold til re.eksioner over deres praksis. Den private portfolio kan f.eks. underinddeles i følgende områder: • ideer • projekter • data • observationer • feedback/evalueringer Ideer: kan f.eks. være mere ‘løse’ tanker om, hvordan et givent problem kan løses, eller hvilke initiativer der kan igangsæ.es for at nå et givent mål. Projekter: tiltag eller forløb som rent faktisk gennemføres, og som derfor kan analyse-res/evalueres. Data: Ubearbejdet, indsamlet materiale om forskellige projekter, f.eks. udskrifter af kommunika-tionen i e-mail/tandemforløb. Observation: nedskrevne beskrivelser af særlig eller typiske hændelser fra éns jobpraksis. Feedback/evaluering: elevers, kunders, klienters el.lign. reaktion på forløb, nye tilbud, iværksa.e tiltag osv. De.e indebærer, at man som studerende systematisk indsamler beskrivelser af projekter og op-gaver, som kan være relevante for Masteruddannelsen i IT, sprog og læring. Relevant materiale er f.eks. projektbeskrivelser, elev-opgaver, mødereferater, evalueringer, undersøgelser af kundetil-fredshed, notater om undervisningsforløb etc. Dvs. at den private portfolio udover at være en samling af elektroniske tekster også kan bestå af en fysisk mappe med forskellige former for dokumentation. Det fælles vejledningsrum Ved studiestart opdeles de studerende i to grupper, som får tildelt hver sin vejleder. Hver gruppe har sit eget rum på Campusnet. Tekster, som vejlederen skal læse og forholde sig til, lægges i de.e fælles vejledningsrum (hvis der er tale om længere tekster, da under ‘Fildeling’). Det fælles vejledningsrum bevirker, at de øvrige studerende i gruppen også har mulighed for at læse og for-holde sig til den enkelte studerendes bidrag. Vejlederens respons på de enkelte indlæg lægges også i det fælles vejledningsrum. I vejledningsrummet vil de studerende og vejlederen typisk bearbejde og diskutere to aspekter af de studerendes arbejde: 1) de studerendes overvejelser om og udby.e af udby.e af modulerne “IT og læring” (1. sem.) og “IT og sproglige læringsprocesser” (2. sem.) samt hvor det er relevant i den faglige sam-menhæng 2) problemstillinger fra de studerendes arbejdspraksis, klippet fra den private portfolio Arbejdets strukturering i det fælles vejledningsrum Kommunikationen i vejledningsrummet skal primært relatere sig til de bidrag m.m., man som studerende indlægger deri. For hver studieblok udfyldes en skabelon, der giver anledning til at beskrive aktiviteterne, evaluere dem, re.ektere over læringsudby.e i forhold til faglig forbedring, personlig udvikling etc. Der er altid fastsat en deadline for denne opgave. Det skal understreges, at skabelonen skal opfa.es som en stø.e til bearbejdning af sto.et. Hvis man ønsker et bearbejde sto.et på anden vis, f.eks. i form af et mere frit formuleret, evt. diskuterende essay, er man velkommen til det. Skabelonen eller essayet går på den blok, den hører til – ikke på hele årets arbejde. Skabelonen er med andre ord et redskab til løbende bearbejdning og re.eksion. Følgende uddannelseselementer behandles i portfolioen: 1. semester Blok 1: IT og generel læringsteori Blok 2: IT og problembaseret læring 2. semester Blok 1: IT og formalsproglig kompetence Blok 2: IT og sproglig produktion Blok 3: IT og sproglig reception Eksamensportfolioen Eksamensportfolioen kan sammenlignes med en rapport, forstået på den måde at det skal være en selvstændigt udarbejdet portfolio, der indleveres til bedømmelse og ligger som udgangspunkt for mundtlig eksamen. Eksamensportfolioen udarbejdes på grundlag af den private portfolio og de kommentarer, man som studerende har fået til årets arbejde i vejledningsrummet. Til eksamensportfolioen udvælges et emne ud af det samlede stofområde, som er gennemarbejdet på 1. og 2. semester. Hvis to eller tre studerende udarbejder en fælles eksamensportfolio, kan den enkelte studerende vælge at beskæ.ige sig med et delemne inden for det overordnede emne. Eksempler på emner: • Problembaseret læring (fra modulet IT og læring) • IT og mundtlig sprogproduktion (fra modulet IT og sproglige læringsprocesser) • Det sociale samspils betydning for læring (fra modulet IT og læring) • IT og skri.lig sprogproduktion (fra modulet IT og sproglige læringsprocesser) Som beskrevet ovenfor er én af grundene til at arbejde med portfolio at man via denne løbende indsamler dokumentation for gennemførte aktiviteter og opnåede kvali.kationer. Ud fra den sam-lede portfolio kan man så sammensæ.e en præsentationsportfolio med henblik på bestemte for-mål -f.eks. jobsøgning, lønforhandling eller evaluering. På denne masteruddannelse er det natur-ligvis også vigtigt, at man som studerende dokumenterer sin faglige progression, og de.e gøres på første år bl.a. ved hjælp af eksamensportfolioen, som danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen e.er 1. år. For eksamensportfolioen gælder følgende: • det er frivilligt om man vil udarbejde eksamensportfolioen individuelt eller som gruppe • eksamen a.ægges under alle omstændigheder som gruppe-eksamen. Dvs. at hvis et antal studerende på årgangen vælger at udarbejde og a.evere individuelle eksamensportfolios, vil de alligevel skulle gå til eksamen sammen med én eller .ere andre studerende. • alle studerende har læst de eksamensportfolios, som er udarbejdet af deltagerne i den pågældende eksamensgruppe, således eksamensdeltagerne kan forholde sig til hinandens arbejder. • som studerende kan man selv tage initiativ til sammensæ.e en samarbejdsgruppe med henblik på portfolioeksamen, eller man kan vælge at overlade gruppesammensætningen til portfoliovejlederen. • hvis en gruppe studerende ønsker et samarbejde omkring eksamensportfolio, evt. med henblik på udarbejdelse af en fælles eksamensportfolio, opre.es et særskilt rum hertil på Campusnet • senest en måned før a.oldelsen af den mundtlige eksamen o.entliggøres sam-mensætnin-gen af eksamensgrupper. De.e gælder både de grupper som de studerende selv har etab-leret, og de grupper som er sammensat af portfoliovejlederen. Forslag til opbygning af eksamensportfolio En eksamensportfolio kan f.eks. have følgende form: 1. Indledning Målformulering for eksamensportfolio, Kort redegørelse for hvilket emne, man har udvalgt, Begrundelse for valget af emne 2. Selve behandlingen af emnet De.e valg foretages på baggrund af sto.et i de pågældende moduler. Det er også relevant at inddrage de diskussioner, som har fundet sted i vejledningsrummet, og de kommentarer som vejlederen har ha. til den studerendes behandling af emnet i det fælles vejledningsrum. Der hentes illustrative empiriske eksempler fra den private portfolio. Disse struktureres i for-hold til det udvalgte emne og beskrives systematisk i forhold til problemstillingen. Der gøres rede for, hvordan de kny.er sig til problemstillingen og illustrerer teoretiske pointer. Fremgangsmåde: der klippes fra den private portfolio. Der skabes forbindelse til teoriredegø-relsen for emnet med forklarende, beskrivende og analyserende kommentarer. 3. Re.eksion og selvevaluering Omfang af eksamensportfolio I studieordningen er eksamensportfolioens omfang fastsat til 15 sider pr. studerende. De.e er ekskl. bilag. Dvs. de 15 sider betegner den tekst, som den studerende forfa.er decideret til sin eksamensportfolio, men ikke vedlagt materiale og heller ikke materiale fra vejledningsrummet og den private portfolio. Man placerer altid eksempler/indklip fra den private portfolio bagest e.er selve teksten som bilag i traditionel forstand. 
 På masteruddannelsen opfordres til , at de studerende får etableret frugtbare samarbejder med hinanden, på holdet som helhed og mellem enkeltpersoner. Samarbejdet kan bruges til: • løbende idéudveksling • at komme i dybden med teoridiskussion • stø.e hinanden i at få opbygget privat portfolio • kendskab til den andens praksis, at få inspiration herfra • at udny.e hinandens ressourcer • samarbejde om udarbejdelse af eksamensportfolio Som nævnt opfordres den enkelte studerende til at samarbejde med medstuderende, således at det bliver le.ere at gennemføre studiet. Flere af de mere overordnede læringsmål, så som tileg-nelse af samarbejds-og diskussionsfærdighed, færdighed i konstruktiv kritik og læring gennem bedømmelse af andres arbejder (peer assessment) lader sig kun opnå inden for rammerne af samarbejde. Når de.e er sagt, er det imidlertid også vigtigt at gøre opmærksom på, at vi på masteruddannelsen lægger op til, at de studerende selv er medbestemmende i for-hold til at de.nere, hvor tæt og forpligtende samarbejdet skal være. Nogle studerende ønsker et tæt samarbejde om-kring en stor del af portfolio-aktiviteterne , mens andre primært er interesserede i at have diskus-sionspartnere i relation til de decideret faglige problemstillinger. Begge grader af samarbejde er mulige inden for den ovenfor beskrevne portfolio-model. Begrundelsen herfor er bl.a. erfaringer fra .ernundervisning, som betoner nødvendigheden af .eksibilitet, også på samarbejdsområdet. Nogle studerende har tid/overskud til et tæt og forpligtende samarbejde, andre kan i perioder være mere eller mindre ‘ukampdygtige’ pga. arbejdsmæssige eller andre forpligtelser. De.e giver naturligvis en interesse for at etablere forskellige typer af samarbejde, alt e.er den enkelte studerendes situation.: Man kan vælge at samarbejde om den private portfolio, hvilket indebærer, at man deler ‘data’ og erfaringer. De.e kan være udby.erigt i det tilfælde, hvor kolleger fra samme organisati-on/institution arbejder sammen, hvis man kører sammenlignelige forløb i forskellige kontekster, afprøver samme so.ware el.lign. Med andre ord: hvis man i forhold til den private portfolio har oplagte fællestræk og/ eller samarbejdspunkter. Det er også muligt at udarbejde en fælles eksamensportfolio med den (dem), man arbejder sam-men med. Hvis de.e ønskes, gælder særlige regler for omfanget af portfolioen (sideantallet). Hvis to studerende vælger at udarbejde en fælles eksamensportfolio, er omfanget for den fælles portfolio max. 25 normalsider. Hvis tre studerende vælger at udarbejde en fælles eksamensportfolio, må omfanget højst være på 35 normalsider. Disse tal er fastsat ud fra den tanke, at det er muligt for at samarbejdende par eller en gruppe på tre at nå at dække et lidt større område, end en individuel studerende. Det kræves dog ikke, at man dækker et dobbelt eller tre gange så stort område, fordi vi fra uddannelsens side går ud fra, at det tæ.ere samarbejde ved udarbejdelsen af en fælles eksamensportfolio også er tidsmæssigt krævende. I studieordningen er det fastsat, at man altid skal kunne foretage individuel bedømmelse. Derfor er det nødvendigt ved gruppea.everede eksamensportfolios at angive, hvilke sider hver bidrag-yder står for. Der kan dog også udmærket være fælles afsnit, f.eks. indledning og konklusion. |
|
