 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||
                                         |
Modulmetroen er et alternativt opbygget kursusinterface. Den er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med at designe interfaces, der tager udgangspunkt i den enkelte uddannelses opbygning. Rapporten behandler spørgsmål som: Hvad er Modulmetro, hvordan bruges Modulmetro, betingelser og udfordringer for design af uddannelsesinterfaces – med WebNize 1000.  Modulmetroen er et alternativt opbygget kursusinterface. Den er et eksempel på hvordan man kan arbejde med at designe interfaces der tager udgangspunkt i den enkelte uddannelses opbygning. På Masteruddannelsen i IKT og læring er der blevet arbejdet med alternative repræsentationer af kursusmoduler. Til undervisningsmodulet ”Didaktisk design” har vi designet et nyt interface som et alternativ til det oprindelige (se fi gur 1 herunder). Målet var at designe et interface der var mere tilgængeligt for de studerende end de eksisterende og skabte mere overblik. Målgruppen er de studerende der følger undervisningsmodulet som en del af fjernundervisningsuddannelsen i IKT & Læring. Målgruppen for en menubaseret version er offentligheden og potentielle nye studerende, der gerne vil vide mere om uddannelsen (se: http://www.hum.auc.dk/mil/). De to målgrupper har forskellige behov. 
 Værktøjet bag Modulmetroen er meget fleksibelt. Det betyder det er muligt at tage udgangspunkt i uddannelsens opbygning frem for i værktøjet. I dette tilfælde er udgangspunktet en didaktisk model. Denne tilgang er primært præget af to didaktiske retninger, nemlig dels den såkaldte didaktiske relationstænkning (Hiim og Hippe 1998, s. 48ff ), dels den såkaldte refl eksive didaktik (Fibæk Laursen 1997, s. 68ff ). Fælles for de fleste didaktiske retninger er, at de bygger op omkring fem grundlæggende elementer: • formål • indhold • ressourcer • læringsaktiviteter • evaluering Det er vigtigt i relationsdidaktikken at sammenhængen mellem de enkelte elementer i den didaktiske model er refl ekteret. Derfor er det hensigtsmæssigt med en model der dels kan afspejle sammenhængen både mellem de enkelte elementer, men også mellem modulets helhed og de enkelte kurser. Den ønskede model skulle samtidig gerne være et værktøj til at åbne op for metakognitive ræsonnementer.  Den største styrke ved at designe et webinterface med udgangspunkt i den enkelte uddannelse er at det gennem interfacet bliver muligt at anskueliggøre principper bag uddannelsens opbygning. Som fx i Modulmetroen hvor der knyttes an til en mental model, hvor didaktik og kurser sammenflettes i et netværk over to akser. Det spor, der indeholder ”Didaktik”, ”Intelligenser”, ”Læringsstil” og ”Livsstil” indeholder materiale som er centralt for alle de tre kurser. Derfor har vi valgt grafi sk at placere didaktikken som en fælles forudsætning for modul/kurser. Hermed viser interfacet en grundlæggende sammenhæng mellem modulets kurser. Den største svaghed ved at opbygge specialdesignede webinterfaces med udgangspunkt i uddannelsen ligger i værktøjet. Selv om det er meget fl eksibelt lægger det alligevel op til en ganske bestemt brug af det. Vi opgav fx på forhånd at opbygge vore interface medudgangspunkt i et centrum med udadgående spor. Det er jo netop væsentligt at relatere de enkelte delmål i kurserne til modulets overordnede mål. Og det ville ikke kunne lade sig gøre hvis der blev anlagt fi re spor med udgangspunkt i et centrum. Metrometaforen som værktøjet WebNize 1000 værktøjet lægger op til fungerede altså ikke i denne sammenhæng. Hvorvidt der overhovedet er tale om en metro kan diskuteres. Metroen som metafor har ingen betydning for denne anvendelse af Webize 1000, selv om værktøjet lægger op til at bygge metroer som fx Studiemetroen. I dette eksempel er snarere tale om en netværksmodel. 
|
|
