 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
Denne rapport indeholder beskrivelser og erfaringer vedr. to masteruddannelser på Århus Universitet (Master i Multimedier, MIM, og Masteruddannelsen i IT, og Kommunikation og Organisation, MIKO. Uddannelsernes struktur og teknologiske platform (KursusWeb) beskrives, og undervisere og studerendes erfaringer med uddannelsens forskellige elementer formidles. Det fremgår tydeligt af rapporten, at (om-)strukturering af en uddannelse er et komplekst problemområde, som udgøres af mange forskellige perspektiver.  Indholdet af leverancen er defineret af Arne Kjær og Kaj Grønbæk på baggrund af leverance kravene til Flexnet erfaringsrapport. Undersøgelsen er gennemført og rapporten er udarbejdet af Peter Danholt, Informations- og Medievidenskab. Rapporten omfatter følgende:
Underviseres beskrivelse af kursusdesign, herunder anvendelse af kursusweb og underviseres erfaringer. For følgende moduler:
 Materialer Materialerne der har dannet baggrund for undersøgelsen og rapporten er:
Metode Studerende Interviewguiden til de åbne kvalitative interviews af de studerende har drejet sig om hvordan de forskellige elementer i undervisningen har fungeret herunder: sommerskole, IT-støtte faciliteterne, seminarerne, studiegrupperne og undervisningsmaterialet. Desuden er de studerende blev spurgt om hvilke erfaringer og anbefalinger de kunne videregive til uddannelsesstedet, undervisere og kommende studerende. Undervisere og uddannelsesansvarlig Underviserne blev spurgt om hvordan de har tilre. elagt undervisningen og deres bevæggrunde herfor, herunder sommerskole, seminarer, undervisning imellem seminarerne og den IT-støttede undervisning. På den baggrund er de også blevet bedt om at videregive erfaringer og anbefalinger til uddannelsesstedet, andre undervisere og studerende. Den uddannelsesansvarlige har udlagt uddannelsernes struktur og årsagerne til at de ser ud som de gør. Desuden er han blevet spurgt om ambitioner for uddannelserne og det IT-støttede undervisningsmiljø og hvad han ser som væsentlige problemer og fremtidige opgaver i forbindelse med IT-støttet undervisning. Bearbejdning af data Bearbejdningen af materialet har udkrystalliseret sig i kursusbeskrivelser for de seks moduler. Kursusbeskrivelserne er en blanding af intentioner for modulernes afholdelse og deres aktuelle a. oldelse. Det skyldes at visse moduler er underafvikling pt. mens andre blev a. oldt for et år siden. Hver kursusbeskrivelse rummer en konkret beskrivelse af kursets design samt en opsamling af undervisere og studerendes erfaringer. Bearbejdningen af interviewene har resulteret i en sammenskrivning af de erfaringer, der vedrører det enkelte fag. Det har resulteret i en udpegning af hvad der har været signifikant for det enkelte modul, udfra informanternes synspunkt. Udsagnene skal ikke ses som repræsentative for alle de involverede, da de studerendes deltagelsesgrad i undersøgelsen er for lav. Validiteten af deltagernes erfaringerne beror på om læseren kan identificere dem som relevante set fra læserens synspunkt. Den kvalitative metode medfører at interviewdataen kan komme til at stå i modstrid til andet data og andre interviews, fordi informanterne hver især lægger vægt på forskellige aspekter, alt efter hvad de husker og hvordan de er situerede. Der kan derfor i rapporten forekomme diskrepans mellem data. Man kan som læser og skribent blot konstatere at et problemområde, som det nærværende, er komplekst og udgøres af mange forskellige perspektiver. Det betyder dog ikke at man afholdes fra at sige noget konkret om det. Alle undervisere (pånær Jens Bennedsen, som ikke følte behovet) har kommenteret beskrivelserne efterfølgende og har haft mulighed for at foretage tilføjelser og rette misforståelser.  Uddannelser Masteruddannelse i IT, Kommunikation og Organisation (MIKO). Masteruddannelse i Multimedier (MIM). Uddannelserne er IT-støttede af netomgivelsen ”Kursusweb”. Uddannelsesansvarlige i forhold til Flexnet MIKO: Arne Kjær. MIM: Kaj Grønbæk. Masteruddannelse Masteruddannelserne retter sig primært mod folk, der ikke har mulighed for at deltage på de almindelige dagskurser, der udbydes på de højere uddannelser, typisk fordi de har fuldtidsarbejde. Masteruddannelserne har tidligere været bygget op omkring månedlige weekendseminarer over to fulde dage (fredag og lørdag) med tre til fi re seminarer pr. semester. Hvert enkelt seminar gjorde det så ud for fi re normale dagsundervisningsgange, hvilket betød en fi rdobblet arbejdsbyrde pr. seminar i forhold til normal undervisning. Denne form havde typisk følgende uheldige konsekvenser: 1. de studerende formåede sjældent at fordele den relativt store arbejdsbyrde udover måneden imellem seminarerne og var derfor ikke velforberedte. 2. Tekstmængdens omfang gjorde det vanskeligt at arbejde fokuseret med stoffet. 3. Underviseren trak primært læsset på seminarerne for at sikre gennemgangen af stoffet, en-vejs kommunikation frem for dialog og diskussion. 4. De studerende fik ikke prøvet sig selv og de andre medstuderende af i omgangen med stoffet. 5. Den dertilhørende socialisering afstedkommet af en mere diskuterende form udeblev. Det har på den baggrund været ønskeligt at restrukturere masteruddannelsen og skabe værktøjer som kan understøtte og facilitere undervisningen. Kursusweb (KW) er det IT-værktøj, eller redskab - den samling af værktøjer, der er blevet udviklet i forbindelse med Flexnet-projektet på Aarhus Universitet med henblik på at forbedre masteruddannelserne. Formål Formålet med restruktureringen af uddannelserne er:
Uddannelserne består af 5 moduler fordelt over 3 år i 6 semestre. De fleste moduler er specifi kke for den enkelte uddannelse, mens andre er gennemgående for MIM, MIKO og Softwarekonstruktion (SWK), udbudt af Datalogi, AU. Fælles for MIM, MIKO og SWK, er modulet: ’Programmering’ og HCI-delen i modulet ’HCI og Hypermedier’. Fælles for MIM og MIKO udover ’Programmering’ er: ’HCI og Hypermedier’. Omfanget af henholdsvis MIM og MIKO er 90 ECTS point. Begrundelse for struktur Det var intentionen at udbyde kurser af 15 ECTS point pr. semester, argumenterne for dette var:
Som det fremgår af ovenstående struktur, består uddannelserne af tre kurser af 20 ECTS point, ét kursus på 10 ECTS point og en afgangsopgave på 20 ECTS point. At strukturen ser sådan ud har følgende (tildels pragmatiske) begrundelser:
Ved at vælge 20 ECTS på de øvrige kurser, kunne indholdet i de tidligere kurser fastholdes og uddannelsesstedet kunne koncentrere sig om den pædagogiskfaglige udvikling i forbindelse med anvendelse af IT-støtte. At læse 20 ECTS point på et semester svarer til en 2/3-dels belastning, hvilket anses for for omfa. ende for fuldtidsarbejdende. Uddannelsesstedet valgte derfor at gøre semestret længere og starte med en sommer-/vinterskole på 20 ECTS points kurserne. Sommer/ vinterskole Sommer/vinterskole (introduktionsseminar) indebærer at studerende og undervisere samles ca. 14 dage inden den traditionelle semesterstart (1. september – 1. februar) i to til fi re dage. Formålet med seminaret er at lægge op til kurset fagligt såvel som at skabe de sociale forudsætninger for at de studerende kan opnå et frugtbart IT-støttet samarbejde i løbet af kurset. På seminaret gennemgås og arbejdes der med:
Konkluderende er det på sommer-/vinterskolen at fundamentet for gode praksisser i arbejdet med kursets stof søges etableret. Derfor er det væsentligt at de studerende og undervisere kender indholdet af kurset, kender hinanden, kender formen for kurset og kender de værktøjer, der skal understøtte kurset. Varigheden af sommer-/vinterskolen varierer for de forskellige kurser. Overvejelsen består i hvorvidt to dages introduktion og sammenrystning er tilstrækkeligt for at få etableret et godt fundament for arbejdet/undervisning på og med IT-støtte værktøjerne i KW, vejet op imod at have fi re, istedet for tre seminardage i løbet af semestret. Væsentligt for afholdelsen af sommer-/vinterskole er at de studerende i god tid får adgang til de materialer de forventes at have kendskab til ved seminarets afholdelse. Dette kræver at uddannelsesstedet er organisatorisk, administrativt og teknisk gearet til de opgaver, der består i at registere de studerende og distribuere eller tilgængeliggøre materialer til dem på tidspunkter, hvor der ellers traditionelt er ferie. Undervisningen og de pædagogisk-didaktiske overvejelser Tilrettelæggelse Konfrontationsundervisningen på uddannelserne, hvor de studerende og underviser mødes rent fysisk, er struktureret anderledes end tidligere weekend seminarer på masteruddannelsen og almindelig dagsundervisning på universitetet. Typisk er der et tre dages opstartsseminar og dere� er tre et-dags seminarer i løbet af semestret – i alt seks dages undervisning af seks timer, samt på nogle kurser et afslu� ende projektseminar. Denne form indebærer at underviseren skal tilre� elægge undervisningen anderledes end tidligere. Det kræver refl eksion over hvordan, der skabes de bedst mulige betingelser for at de studerende tilegner sig stoff et. Overvejelser som måske ikke synes så presserende ved almindelig konfrontationsundervisning, hvor man gennem det konkrete møde har gode betingelser for at korrigere misforståelser, samle op, diskutere, interagere socialt mv. Opgaven for underviseren består i at tænke i læreprocesser. Rent konkret består det i at tænke undervisningen mere problemorienteret ved at stille spørgsmål til de studerende omhandlende centrale problemstillinger i stoff et, en tilgang, der fordrer de studerendes aktive processuelle arbejde med stoff et. En sådan forståelse er i tråd med en konstruktivistisk læringstilgang, hvor det at lære ikke ses som overførelse af en bestemtmængde viden fra en underviser til en studerende, men i stedet som en proces hvor den studerende selv opbygger sin viden funderet i den studerendes egen livsverden. Underviseren er i en sådan tilgang ikke én, der implementerer viden i den studerende, men én der ”forstyrrer” og skubber til den studerendes eksisterende forståelser med det resultat at nye forståelser skabes og etableres. Underviseren på masteruddannelsen bør forholde sig til undervisningen, som en samling af forskellige elementer. Et element er konfrontationsundervisning. Et andet er spørgsmål stillet til stoff et af underviseren. Et tredje er en gruppe studerendes arbejde med stoff et. Et fjerde er den enkelte studerendes tilegnelse af stoffet. Et femte er opklarende spørgsmål stillet af de studerende til underviseren og/eller medstuderende om stoff et. Et sje� e er holdets diskussion af stoff et. Et syvende er evaluering og opsamling etc. Alle disse elementer kræver forskellige interaktionsmuligheder og tilstedeværelsesgrader eller sagt på en anden måde de kræver ikke alle de samme betingelser. For underviseren består opgaven i at sammensætte undervisningen således at disse elementer danner et meningsfuldt hele for det kursus, der holdes og at IT-støtte en til faget anvendes så læring faciliteres. KW er et redskab, der i sig selv består af en række værktøjer, der ideelt set understøtter de ovennævnte eksempler på undervisningselementer. Konfrontationsundervisningen på masteruddannelserne er reduceret i forhold til tidligere. Den er uundværlig, men derfor også kostbar. Derfor skal al aktivitet, der kan tilrettelægges via andre undervisnings- og interaktionsformer, af underviseren søges lagt her. Konfrontationsundervisningen får derfor typisk til formål at foretage opsamling af den forløbne tids arbejde, herunder opklare eventuelle misforståelser, og til at lægge op til det arbejde der skal foretages i den kommende tid. Undervisning i løbet af kurset På baggrund af tidligere erfaringer med masteruddannelserne skitseret ovenfor er det væsentligt at de studerende får arbejdet med stoff et i perioderne mellem seminarerne. Man kan som underviser eksempelvis tænke undervisningen i perioder af én uge. Hvor en uges program rummer læsning af en given tekstmængde, arbejde med stoff et, og diskussion og opsamling. Denne form skal afstedekomme at de studerende får fordelt arbejdspresset over hele semestret og at det ikke hober sig op i forbindelse med de månedlige seminarer eller i forbindelse med eksamen. Ligeledes er de studerendes kontinuerlige arbejde med stoff et og kurset med til at konsolidere det. Det paradoks, der knytter sig til de studerende på masteruddannelserne er, at de på den ene side er selvstændige voksne mennesker, der er dedikerede til opgaven om at tage en uddannelse og derfor er højt motiverede. På den anden side er de bundet op på en lang række forpligtelser i job og familieliv, der gør at de, hvis de ikke holdes til ilden, uværgeligt kommer til at nedprioritere uddannelsen. Derfor er det væsentligt at uddannelsen kommer til at optage en plads i - og bliver en del af - deres daglige liv. Underviseren i en konstruktivistisk læringstilgang skal søge at henlede de studerendes opmærksomhed på væsentlige elementer i stoff et for at få de studerendes arbejde med stoff et til at dreje sig herom. Midlet hertil er at stille spørgsmål, fremdrage eksempler, opstille scenarier mv. Den studerende er i et sådan perspektiv meget aktiv, da det ud fra underviserens tilrettelæggelse er op til den studerende selv at tilegne sig stoff et. Etableringen af velfungerende studiegrupper anser uddannelsesstedet for afgørende, da de studerende i en gruppe gensidigt motiverer og inspirerer hinanden. De kan sparre med hinanden fagligt og socialt. Gruppen udgør i undervisningsforløb med en lav grad af tilstedeværelse, det omdrejningspunkt som ikke er etableret i forhold til traditionel konfrontationsundervisning. Kursusweb Det er intentionen med KW og masteruddannelsen at skabe et læringsmiljø som er fl eksibelt og rummeligt. Et læringsmiljø som er eksperimenterende i den forstand at læring forståes som en størrelse, der kan faciliteres på mange måder og via forskellig IT-støtte. KW er derfor ikke et fjernundervisningsredskab, men en del af et læringsmiljø, hvor konkret tilstedeværelse er en nødvendig - men ikke overskyggende - del af undervisningen. Det er derfor relevant at etablere en omgivelse, der understøtter og tilbyder forskellige måder at undervise på. Relevansen af et IT-støtte værktøj som KW begrundes således:
KW rummer en række værktøjer. Værktøjer til samarbejde over nettet, til netdiskussioner, til at forelæse i, til at afl evere opgaver i, til at gemme tidligere arbejder i mv. Det er op til den enkelte underviser, hvilke værktøjer hun ønsker at anvende. Ligeledes kan underviseren indfører andre værktøjer på den kursushjemmeside hun opretter i- eller i tilknytning til- KW. Pointen er at KW skal være en omgivelse, hvor man kan benytte de værktøjer der tilbydes, i den udstrækning man ønsker det, eller man kan vælge nogle helt andre. Omfanget af anvendelsen af KW på uddannelserne er op til den enkelte underviser, vurderet i forhold til det faglige indhold i modulet. Det er tanken at man skal anvende KW i den udstrækning det giver mening. Teknologien skal ikke diktere anvendelsen, men skal facilitere og understøtte undervisningen og tilbyde måder at lave fl eksibel undervisning for studerende, der er spredt geografi sk og tidsmæssigt i forhold til hinanden og uddannelsesstedet. KW er samtidigt et arkiv hvor al korrespondance, fagbeskrivelser, opgaver, læseplaner, litteratur, deltagerlister mv. gemmes. På den måde etableres og sikres uddannelsernes historik. Man kan se, hvordan man som underviser tilrettelagde undervisningen sidste år, man kan genbruge ting, forholde sig refl ekterende til tidligere forløb og gøre visse ting anderledes i kommende undervisningsforløb. Man kan hente inspiration fra andre fag. Fra uddannelsesstedets opnåes over tid en væsentlig ressource, der kan danne baggrund for fremtidige tiltag og forandringer. Ambitioner Ambitionen med KW er at det med tiden skal anvendes af alle studerende og undervisere, omend i forskellig udstrækning og på forskellig vis. På den måde skabes det elektroniske uddannelsesarkiv for IT-byen Katrinebjerg. Ligeledes er det ambitionen at KW via de studerendes log-in tager højde for de studerendes meritter således at KW giver den enkelte adgang til de kurser, der er relevante for vedkommende, men samtidig også åbner op for andre potentielle uddannelsesmuligheder. Med andre ord at KW giver den studerende et vejledende overblik over den studerendes uddannelse. Ligeledes er det væsentligt at potentielle studerende kan ’snuse’ rundt i KW og få kursusbeskrivelser og reklame for uddannelsesudbuddet og miljøet i IT-byen Katrinebjerg. Problemer Det anses som problematisk at masteruddannelserne og KW organisatorisk er placeret under Multimedieuddannelsen. Det skaber forvirring for studerende på eksempelvis Informationsvidenskab at de skal over Multimedie for at få adgang til kursusudbuddet. Istedet forslåes det at KW bliver en selvstændig portal, der kunne hedde eksempelvis: ”IT-Parkens Kursusweb” for at skabe et fælles ansigt udadtil og mindske forvirringen indadtil. I den sammenhæng burde, der derfor nedsættes en formel Kursusweb styregruppe, hvor de forskellige interessenter i KW er repræsenteret.  Beskrivelse og erfaringsopsamling af it-medier og kommunikation E02 Udformet på baggrund af interview med Michael B. Rasmussen og kursets ressourcer i BSCW i KW, samt interview med 2 kvindelige studerende. Undervisere Michael Barner Rasmussen, ekstern lektor Informations- og Medievidenskab. Simon Kiilerich Madsen, ph.d.-stud. Informations- og Medievidenskab. Kursusbeskrivelse ’IT, Medier og Kommunikation – i organisationer’ er et 20 ECTS points modul og derfor organiseret med sommerskole. Deltagere Der deltog 19 studerende på kurset. 11 kvinder og otte mænd. De var fordelt i seks studiegrupper og to studerende arbejdede alene. Anvendelse af kursusweb På ITMK var der en begrænset brug af KW, og andre lignende IT-støtte værktøjer. Faciliteter som ’Sidste Nyt’, ’Tid, sted og bemanding’ mv. blev ikke anvendt. Karakteristik af anvendelsen:
Kursusdesign Den interviewede underviser forberedte kurset – med Donald Normans ord: ’Designed for errors’ -så det ville kunne afvikles selvom KW helt eller delvist ikke fungerede, da informanten imødeså at et nyt system let ville kunne have startvanskeligheder. Der var derfor i udgangspunktet lagt op til at man på kurset som minimum ville anvende BSCW, som kollaborationsværktøj til upload af leverancer fra underviser til studerende og fra studerende til hold og underviser, og til opbevaring af gruppearbejde. Semestret var organiseret i fire moduler:
Sommerskole Sommerskolen forløb over tre dage. Indholdet på sommerskolen bestod i præsentation af IT-vest, KW samt en faglig introduktion. Der var problemer med KW, herunder svartider og de studerende e�erspurgte mere konfrontationstid. Konfrontationsundervisning I løbet af semestret var der tre 1-dags seminarer af syv timer. Seminarerne bestod i forelæsninger og diskussion samt fremlæggelse af gruppearbejde foretaget i de mellemliggende perioder. Det kontinuerlige selvstændige arbejde I perioderne mellem seminarerne var arbejdet organiseret således at underviserne præsenterede et skriftligt oplæg omhandlende det pågældende moduls tema. Oplægget blev leveret i BSCW. Grupperne skulle så lave en besvarelse eller en analyse med afsæt i dette oplæg. De studerende skulle gøre deres besvarelse tilgængelig for holdet i BSCW i god tid op til det næste seminar. Underviserne udvalgte nogle besvarelser, der så blev fremlagt på seminaret, de resterende blev kommenteret skriftligt, leveret i BSCW. Arbejdet med oplæggene var iterativt, idet at grupperne kunne blive bedt om at forfine og omskrive en leverance ovenpå den enten mundtlige eller skriftlige kritik. Underviseren opfordrede de studerende til at få en peer-to-peer forbindelse som ICQ eller Messenger. Der var ingen planlagte sessioner i denne interaktion, men underviserne havde kontortid når de selv var på. Der kom omkring 20 henvendelser i løbet af semestret til informanten fra de studerende. E-mail var den primære kommunikationskanal, hvilket gav problemer. BSCW, der ikke kunne ’opsnappe’ disse og lagre/vise dem historisk. Væsentlige dele af kursuskommunikationen fremgår derfor ikke af BSCW. Den typiske arbejdsgang i grupperne bestod i afholdelsen af ét til to møder i forbindelse med en leverance. Møder der enten var face-to-face eller telefonmøder. Arbejdet koordineredes derudover ved hjælp af telefon og e-mail. Erfaringer - undervisere Underviserne oplevede en række problemer med KW portalen i forbindelse med opstarten af kurset og fravalgte anvendelse af MOO’en og diskussionsforummet: MOO’en fordi den ikke er god til synkron interaktion/kommunikation. Diskussionsforummet fordi der ikke er mulighed for trådet diskussion, hvilket resulterer i at det er vanskeligt at overskue debatten i forummet. BSCW som container fandt underviseren glimrende. 4. Interaktion. Sommerskole Sommerskolen forløb over tre dage. Indholdet på sommerskolen bestod i præsentation af IT-vest, KW samt en faglig introduktion. Der var problemer med KW, herunder svartider og de studerende efterspurgte mere konfrontationstid. Konfrontationsundervisning I løbet af semestret var der tre 1-dags seminarer af syv timer. Seminarerne bestod i forelæsninger og diskussion samt fremlæggelse af gruppearbejde foretaget i de mellemliggende perioder. Det kontinuerlige selvstændige arbejde I perioderne mellem seminarerne var arbejdet organiseret således at underviserne præsenterede et skriftligt oplæg omhandlende det pågældende moduls tema. Oplægget blev leveret i BSCW. Grupperne skulle så lave en besvarelse eller en analyse med afsæt i dette oplæg. De studerende skulle gøre deres besvarelse tilgængelig for holdet i BSCW i god tid op til det næste seminar. Underviserne udvalgte nogle besvarelser, der så blev fremlagt på seminaret, de resterende blev kommenteret skriftligt, leveret i BSCW. Arbejdet med oplæggene var iterativt, idet at grupperne kunne blive bedt om at forfatterne og omskrive en leverance ovenpå den enten mundtlige eller skriftlige kritik. Underviseren opfordrede de studerende til at få en peer-to-peer forbindelse som ICQ eller Messenger. Der var ingen planlagte sessioner i denne interaktion, men underviserne havde kontortid når de selv var på. Der kom omkring 20 henvendelser i løbet af semestret til informanten fra de studerende. E-mail var den primære kommunikationskanal, hvilket gav problemer i BSCW, der ikke kunne ’opsnappe’ disse og lagre/vise dem historisk. Væsentlige dele af kursuskommunikationen fremgår derfor ikke af BSCW. Den typiske arbejdsgang i grupperne bestod i afholdelsen af ét til to møder i forbindelse med en leverance. Møder der enten var face-to-face eller telefonmøder. Arbejdet koordineredes derudover ved hjælp af telefon og e-mail. Erfaringer - undervisere Underviserne oplevede en række problemer med KW portalen i forbindelse med opstarten af kurset og fravalgte anvendelse af MOO’en og diskussionsforummet: MOO’en fordi den ikke er god til synkron interaktion/kommunikation. Diskussionsforummet fordi der ikke er mulighed for trådet diskussion, hvilket resulterer i at det er vanskeligt at overskue debatten i forummet. BSCW som container fandt underviseren glimrende. Evalueringen af kurset viste, ifølge informanten, tilfredshed med undervisningens faglige niveau, men fandt den tekniske platform uanvendelig. Erfaringer - studerende Der var spildtid på sommerskolen på grund af tekniske problemer Der var spildtid forbundet med undervisningsformen på seminarerne, hvor alle grupperne lavede præsentationer for holdet med baggrund i deres arbejde foretaget mellem seminarerne. BSCW fungerede fint – der var leverancer til og fra underviser og studerende. Der anvendtes ikke andre af de IT-støtte værktøjer, der er tilgængelige i KW. Begge de studerendes grupper kommunikerede internt via Messenger og e-mail. De kommunikerede ikke med underviser via Messenger, men med mail. Arbejdet imellem seminarerne skulle de studerende selv organisere. Grupperne fungerede udmærket. Underviseren var ikke progressiv nok i arbejdet med at etablere IT-støtten. Forslag - underviser At BSCW sættes til at modtage holdets e-mail trafik for at undgå at der er to adskilte kommunikationskanaler, hvilket kan betyde at der opstår tvivl om kommunikationen autencitet. Alternativt at underviser uploader al e-mail trafik hun modtager, i BSCW. Forslag - studerende At der anvendes en platform som diskussionsforummet på kurset til at skabe kontakt til resten af holdet. At de studerendes CV bruges mere aktivt fra uddannelsessted og underviseres side i tilrettelæggelsen af kurserne. Beskrivelse og erfaringsopsamling af multimedieæstetik og designstilarter, E02 Udformet på baggrund af interview med Søren Pold, samtaler med Christian W. Bech og kursushjemmesiden i KW, samt interview med to mandlige studerendes deltagelse og kursus-evaluering foretaget af underviserne. Undervisere • Søren Pold, ph.d, adjunkt, Informations- og Medievidenskab • Christian Winther Bech, ekstern lektor, Informations- og Medievidenskab Kursusbeskrivelse ’Multimedieæstetik og designstilarter’ er et 20 ECTS points modul og derfor organiseret med sommerskole. Kurset er et analytisk tekstlæsningsfag, der som sit empiriske omdrejningspunkt har æstetiske multimedieproduktioner såsom computerspil, netkunst mv. Kurset har til formål at give den studerende kompetencer til at analysere og dermed konstruere multimedieproduktioner udfra æstetiske og designmæssige kriterier. Deltagere Der deltog 14 studerende på kurset. Fem kvinder og ni mænd. De var fordelt i fire studiegrupper. Anvendelse af kursusweb MMÆ-D blev afholdt med en høj anvendelse af KW. Der anvendtes ikke andre IT-støtte værktøjer eksternt til KW. Karakteristik af anvendelsen: ’Sidste nyt’, ’Tid, sted og bemanding’. BSCW til filhåndtering blev anvendt til: Aflevering, Forelæsningsmateriale, Kursusplan, Grupper, Links, Litteraturliste, Oplæg, Tekstlæsningsopgaver, Evaluering, Præsentation, Ugesedler. Diskussionsforummer anvendtes ikke. MOO’en blev brugt til tre synkrone sessioner. Sommerskole Sommerskolen forløb over 3,5 dage fra d. 21-08-02 til 24-08-02. Sommerskolen var bygget op omkring fire blokke. Blok 1 bestod af følgende:
Blok 2: Med baggrund i litteratur distribueret til de studerende blev der forlæst i: ”Kunst, æstetik, medier, Hvad er æstetik? Hvad er moderne æstetik og moderne æstetikforståelse? Avantgarde æstetik og digitale medier.” Blok 3: bestod i et besøg i CAVI’en i IT-byen Katrinebjerg. Et sofistikeret 3D studie. Blok 4: Igen med afsæt i litteratur forlæstes der i ”Digitale mediers ontologi” , ”Hvad er digitale medier og hvordan får det indflydelse på deres æstetiske udtryk?” Konfrontationsundervisning I løbet af semestret var der tre seminarer af syv timer henholdsvis fredag d. 27-09-02, fredag d. 1-11-02 og fredag d. 6-12-02. Indholdet på seminarerne bestod i forelæsning, opsamling, kortere analytiske studenteroplæg og introduktion til det kommende. Underviseren tog på seminarerne udgangspunkt i de tekstlæsningsøvelser de studerende havde produceret i perioderne mellem seminarerne. De�e gav nogle vedrørende og konkrete seminarer med et højt engagement. På den baggrund havde underviseren et godt overblik over de studerendes arbejde og kunne på seminarerne fokusere på gode pointer gjort i tekstlæsningsøvelserne, eller underviseren kunne opklare og re�e eventuelle misforståelser. Det kontinuerlige selvstændige arbejde Tekstlæsningsøvelser Undervisningen i de månedlange perioder mellem de tre seminarer var organiseret i overlappende to ugers intervaler, hvor der til hver uge var henholdvis intensivt og ekstensivt pensum. De fire studiegrupper på holdet havde hver især en opgave i forhold til det intensive pensum. Disse opgaver bestod i: Tekstlæsning, Perspektivering, Eksempler, Moderator. Tekstlæsningsgruppen refererede og udredte væsentlige pointer i det læste. Perspektiveringsgruppen perspektiverede det læste og tekstlæsningsgruppens arbejde. Eksempelgruppen fandt et par eksempler primært bestående i websider, der illustrerede pointer i det læste og moderator-gruppen bandt det hele sammen og var ansvarlig for at de forskellige opgaver blev løst. De fire typer opgaver roterede mellem grupperne kursusforløbet igennem. I uge 1 ud af de to uger, som arbejdet var organiseret i, blev der foretaget tekstlæsning. Tekstlæsningsgruppen afleverede deres arbejde i BSCW i KW sidst i uge 1, hvorefter perspektiverings-og eksempelgruppen med afsæt i dette arbejde kunne løse deres opgaver, der så skulle afleveres i BSCW et par dag inde i uge 2. Moderator gruppen sørgede for at arbejdet blev afleveret og kom derfor også uvægerligt forbi de andres arbejde. Uge 2 i første rotation var så samtidig også uge 1 i den næste rotation med tekstlæsning, forberedelse og aflevering fra den nye tekstlæsningsgruppe sidst i denne uge. Hver gruppe nåede at have den samme type opgave to gange i løbet af kurset. Undervisning i MOO Der blev på kurset afholdt tre undervisningssessioner i MOO. To af disse var med gæsteforelæsere, den sidste med underviseren på kurset. Den første session var ingen succes, idet den blev afholdt på gæsteforelæserens MOO. Det resultere-de i at mange af de studerende ikke kunne komme på eller blev smidt af, af forskellige tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. De to andre sessioner forløb rimeligt ikke mindst på grund af en stor indsats fra instruktoren på kurset. Opgaver Udover eksamen var der to skriveøvelser på kurset. Én til aflevering ultimo oktober og én ultimo november. Disse havde hver især et omfang af 3-5 sider pr. studerende. Opgaveformuleringerne var lavet af underviserne. Erfaringer underviser
Erfaringer studerende
Forslag underviser
Beskrivelse og erfaringsopsamling af hci og hypermedier, f03 Denne er udformet på baggrund af interview med Marianne G. Petersen og kursushjemmesiden i KW, samt interview med 3 studerende, en mand og to kvinder. Undervisere Marianne Gravers Petersen, ph.d, Datalogi. Niels Olof Bouvin, ph.d, adjunkt, Datalogi. Kursusbeskrivelse ’HCI (Human Computer Interaction) og Hypermedier’ er et 20 ECTS points modul og derfor organiseret med vinterskole. I kursusbeskrivelsen står der: ”Human-Computer Interaction og Hypermedier handler om forståelsen af computeres brug samt forskellige typer hypermedie teknologier. En del af kurset vil have separat fokus på hvert af de to emner, men vi vil også se på deres sammensmeltning. F.eks. i form af historiske systemer, som er kendte for såvel deres fokus på HCI som for gode eksempler på Hypermedie systemer.” Deltagere Der var 25 studerende tilmeldt kurset. 11 kvinder og 14 mænd. De var fordelt i ni studiegrupper og tre studerende arbejdede alene. 11 af dem var MIKO/IT-O studerende. Ni var Multimediestuderende på MIM og tidligere studieordninger. Fire var SWK studerende og to var enkeltfagsstuderende. Anvendelse af kursusWeb På HCI og Hypermedier var der en høj anvendelse af KW, ligesom der også anvendtes andre IT-støtte værktøjer. Karakteristik af anvendelsen:
Kursusdesign ’HCI og Hypermedier’ udbydes både på MIM, MIKO og SWK. Studerende på SWK skal kun have HCI-delen af kurset, som er på 10 ECTS point, mens studerende på MIKO og MIM har hele kurset. Dog forholder det sig sådan at der anvendes MIM studerende, som er på en tidligere studieordning og har haft enten HCIdelen eller Hypermedier-delen og derfor mangler den anden del. Det betød at nogle studerende på kurset i foråret 2003 skulle tage ’HCI og Hypermedier’, andre skulle blot have ’HCI’ og endnu andre blot ’Hypermedier’. Denne kompleksitet er krævende for undervisere og studerende. Vinterskole Vinterskolen varede i fire dag og fandt sted d. 27-30 januar 2003. Indholdet på vinterskolen bestod i:
I løbet af semestret var der tre seminarer af syv timer henholdsvis fredag d. 7-03-03, fredag d. 11-04-03, fredag d. 9-05-03. Indholdet på seminarerne bestod i:
Det kontinuerlige arbejde I perioderne imellem seminarerne mødtes holdet jævnligt i MOO’en. I nogle uger havde to grupper fundet et eksempel på henholdsvist et dårligt og et godt interface design, som så dannede oplæg til diskussion. I andre uger var der tekstlæsningsmoduler, hvor en gruppe refererede udvalgte artikler og en anden perpektiverede. Desuden skulle de studerende undersøge forskellige websites. Midt i perioderne var der aflevering af obligatoriske opgaver med udgangspunkt i det hidtidige pensum og de studerendes arbejde med deres empiri. Underviseren lavede også en enkelt videopræsentation, der blev uploaded i BSCW og dannede udgangspunkt for en MOO session. Opgaver HCI og Hypermedier: For studerende som fulgte HCI og Hypermedier var der fire obligatoriske opgaver på kurset. Den første opgave bestod i refleksion over HCI evalueringsmetoder med udgangspunkt i pensum. Omfang 5-8 sider pr. gruppe. De kommende obligatoriske opgaver bestod i udvælgelse af-og arbejde med et problemområde, som kunne have en HCI/hypermedie teknologisk løsning. Arbejdet var fordelt i tre opgaver: 1) udvælgelse og afdækning af problemområde. Omfang 8-12 sider pr. gruppe. 2) Design og udvikling af teknologi og 3) evaluering af teknologi. Omfang 5-8 sider pr. gruppe. HCI: For studerende som fulgte HCI-delen var den obligatoriske opgave den samme som for de ovennævnte, mens de tre andre opgaver var af mere teoretisk og analytisk karakter og bestod i: 1) en tekstanalytisk opgave i pensum. Omfang 5-8 sider pr. gruppe. 2) Analyse af et website. Omfang 5-8 sider pr. gruppe. 3) Evaluering af ’HCI og Hypermedier’ studerendes design og udviklings arbejde. Om-fang 5-8 sider pr. gruppe. Hypermedier: For studerende som fulgte Hypermedie-delen bestod den obligatoriske opgave i en formidlingsopgave. Omfang 3-5 sider pr. gruppe. Derudover var der to opgaver: 1) udvælgelse og afdækning af problemområde. Omfang 5-8 sider pr. gruppe. 2) Design og udvikling af hypermedie teknologi. På kurset var BSCW i KW det væsentlige omdrejningspunkt. Her var gruppernes foldere. Her blev opgaver stillet, besvaret og kommenteret af underviser. Det var pladsholder for gruppens og den enkeltes arbejde. Grupperne koordinerede deres indbyrdes arbejde via BSCW. Det var her al litteraturen var at hente, ugesedler, links etc. Diskussionsforummet i BSCW anvendtes kun sporadisk og der opstod ikke en decideret praksis herom. Der var flere sessioner i MOO’en fælles for dem var at man fandt mediet for svært tilgængeligt. Mediet stjæler opmærksomheden og faciliterer ikke kommunikationen godt nok. Udemærket til kontakt og lidt chat, men fagligt er udbyttet begrænset. Nogle studerende anvendte andre synkrone værktøjer, såsom MSN Messenger til samarbejde. Underviser havde god erfaring med en videostreamet forelæsning, selvom der var visse tekniske problemer. Erfaringer - underviser Informanten finder: At vinterskolen kunne afkortes med én dag fra fire til tre dage, hvilket så ville give en ekstra seminar dag i løbet af semestret. At hun gerne ville have lavet flere videoforelæsninger/præsentationer, da de fungerede godt og som så kunne have frigivet noget seminartid til gruppearbejde og dialog. Erfaringer - studerende
Kortere vinterskole
Forslag studerende Informanterne har ingen forslag, men en stor tilfredshed med kurset. Beskrivelse og erfaringsopsamling af organisationsanalyse, E03 Udformet på baggrund af interview med Jonas Kroustrup og kursushjemmesiden i KW, samt interview med fem studerendes, tre mænd og to kvinder. Undervisere
Kursusbeskrivelse ’Organisationsanalyse’ er et 20 ECTS points modul og derfor organiseret med sommerskole. Kurset er et analytisk tekstlæsningsfag. Det lægger op til en afsluttende opgave, der består i en empirisk undersøgelse af en organisation/virksom-hed ved hjælp af det teoretiske og metodologiske fundament etableret i løbet af kurset. I fagbeskrivelsen til kurset lyder det: ”Kurset ‘Organisationsanalyse’ har til formål at sætte den studerende i stand til at forstå og analysere de strategiske, sociale og kommunikative dimensioner i organisationers udvikling og relationer til omverdenen med vægt på samspillet mellem ledelse, arbejdsprocesser og informationsteknologi.” Deltagere Der er 17 studerende tilmeldt kurset. Seks kvinder og 11 mænd. De er fordelt i fem studiegrupper. Anvendelse af KursusWeb På OA er der en høj grad af anvendelse af KW. Der anvendes ikke andre IT-støtte værktøjer end KW. På OA anvendes ikke ’Sidste nyt’, ’Tid, sted og bemanding’ mv. Karakteristik af anvendelsen:
Sommerskole Sommerskolen fandt sted i uge 34 i tre dage. På sommerskolen var der udover introduktion til kurset og socialisering en overordnet introduktion til KW varetaget af KW supporten. Det var undervisernes intention at undervisere og studerende skulle have brugt tid på at få praktisk erfaring med KW, herunder MOO’en ved at sætte sig sammen i studenterhallen og prøve MOO’en. Dette lod sig dog ikke gøre (uddybes senere). Konfrontationsundervisning I løbet af semestret er der planlagt tre seminarer af syv timer henholdsvis fredag d. 26-09-03, fredag d. 31-10-03 og fredag d. 5-12-03. Fredag d. 26-09-03 bestod af: gennemgang og gruppediskussion af udvalgte tekster, opsamling og evaluering af den netbaserede undervisning hidtil, opsamling på den forløbende periode siden sommerskolen og oplæg til den kommende periode frem til næste seminar. Fredag d. 31-10-03: samles der op på en midtvejsopgave på ca. ti sider pr. gruppe, der er blevet lavet i den mellemliggende periode. Der er gennemgang og diskussion af en udvalgt tekst. Samt introduktion til det kommende. Fredag d. 5-12-03: Gæsteforelæsning, opsamling på feltarbejde foretaget af grupperne, ligesom der er opsamling på det læste i den forgangne måned og der gennemgåes tre tekster. Derudover kan det være at der arrangeres et projektseminar på en til to dage i forbindelse med opgaveskrivning i uge 2 i 2004. Det kontinuerlige selvstændige arbejde Undervisningen i de månedslange perioder mellem de tre seminarer forløber på dette kursus således: Første periode: Uge 35 til 39: Uge 35: læsning af 50-80 sider. Spørgetime torsdag aften og søndag aften med hjælp og tilstedeværelse af KW supporten. Tre-fire af de studerende havde problemer med at deltage. Interaktionsform: MOO. Uge 36: Torsdag: studiegruppe 1 afleverer et oplæg, der udreder centrale pointer i det læste. Oplægget afleveres i mappen: ”Afleveringer” i BSCW i KW. Søndag aften mødes holdet for at diskutere oplægget. Studiegruppe 2 kommenterer oplægget og lægger op til diskussion. Interaktionsform: MOO. Interaktionen fungerer dog stadig ikke optimalt i MOO’en. Uge 37: Alle grupper laver tekstanalyseopgave. Omfang ca. 5 sider. Spørgetime søndag aften. Interaktionsform: MOO. Uge 38: Onsdag aften: Gruppe 3 kommenterer øvelsen udfra tekstanalyseoplæggene. Søndag aften kommenterer undervisere oplæggene. Interaktionsform: MOO. Uge 39: Læsning af 50-80 sider til seminar fredag. Anden periode: Uge 40 til 44: Anden periode gennemløber de samme elementer som den første: Læsning i første uge, dernæst oplæg fra gruppe 4, kommentering fra gruppe 5 med net disskussion. Spørgetimer to aftener om ugen i MOO’en. Tredje periode: Uge 45 til 49: Samme rotation som i de foregående perioder. Desuden arbejdes der nu mål-rettet mod eksamen. De studerende arbejder med metode og forbereder sig til det feltarbejde, der kommer til at udgøre empirien i deres eksamensopgaver. Fjerde periode: Uge 50 til 2: Denne periode består i opgaveskrivning med vejledning. Startende med fælles spørgetime på MOO/nettet. Dernæst kan de studerende og undervisere arrangere vejledning ad hoc på web eller med fysisk fremmøde. Det er desuden muligt for de studerende at aflevere opgaveudkast til kritik umiddelbart inden aflevering. Sluttelig evaluering af fag og aflevering af eksamensopgaver. Opgaver Udover eksamen er der to skri�lige tekstanalyseopgaver på kurset. Én til aflevering i uge 37 med et omfang på ca. fem sider pr. gruppe og en midtvejsopgave til aflevering i uge 43 med et omfang på ca. 10 sider pr. gruppe. Opgaveformuleringerne er lavet af underviserne. Erfaringer - underviser
Forslag - underviser At man som underviser går tidligt i gang med arbejdet og tidligt opnår mulighed for at komme på KW og dermed også at der afsættes timer til dette indledende arbejde. At der i det videre arbejde med KW inddrages forståelser af teknologien som ikke blot faciliterende men også som forandrende. Forslag - studerende
Beskrivelse og erfaringsopsamling af multimedieproduktion og design, E03 Udformet på baggrund af interview med Jørgen Callesen og kursushjemmesiden samt interview med to mandlige studerende. Underviser Jørgen Callesen, amanuensis, Informations-og Medievidenskab. Kursusbeskrivelse ’Multimedieproduktion og design’ er et 20 ECTS points modul og derfor organiseret med sommerskole. Kurset er fokuseret på konceptudvikling og formidling af design-ideer i forbindelse med multimedieproduktioner. I fagbeskrivelsen af kurset lyder det: ”Kurset er et kombineret teoretisk og praktisk forløb. Målet er at kursisten bliver i stand til at analysere multimedieproduktioner ud fra en generel forståelse af virkemidler og designprocesser. Kursisten får et grundlag for at udvikle koncepter til multimedie produkter med udgangspunkt i egen faglig baggrund, samt at visualisere og præsentere ideer på en overbevisende måde.” Deltagere Der deltager 15 studerende på kurset. Fire kvinder og 11 mænd. De er fordelt i fire studiegrupper. Anvendelse af KursusWeb På MMPD anvendes KW meget begrænset, i stedet anvendes andre IT-værktø-jer. Kursushjemmesiden konstrueret af underviseren er linket op til KW. Karakteristik af anvendelsen:
Grundet de studerendes forskellige baggrunde har underviseren søgt at tilrettelægge undervisningen så de studerende tilgodeses individuelt. Underviseren udsendte inden kursusstart et spørgeskema til de studerende, hvori de studerende tilkendegav deres eksisterende kompetencer: hvilke værktøjer de beherskede, på hvilket niveau samt deres interesse i multimedieproduktion. Underviseren sammesatte på den baggrund studiegrupperne. Kurset har derfor to niveauer: Den studerende opstiller individuelle læringsmål med ansvar for egen læring i løbende samråd med underviser. Den studerende definerer hvilke kompetencer hun vil arbejde hen imod og underviseren kommenterer det undervejs i forløbet. Almindelige undervisning bestående i gruppeprojekter, pensumlæsning, seminarundervisning mv. Sommerskole Sommerskolen forløb over 3,5 dage fra d. 20-08-03 til 23-08-03. Indholdet på sommerskolen bestod i introduktion til KW foretaget af KW supporten. Der blev forelæst i: ”Analyse og Design” og ”Produktion og design” af multimedieproduk-tioner. Der var gæsteoptræden af erfaren web-designer, der fremviste cases og sammen med underviser underviste i værktøjer til produktion af multimedieprodukter. Studiegrupperne blev desuden på sommerskolen stillet den opgave at lave deres egen gruppehjemmeside, som på kurset bliver anvendt til aflevering og præsentation af opgaver og som samler det arbejde gruppen og de enkelte medlemmer løbende foretager. Afslutningsvis blev gruppehjemmesiderne præsenteret, evalueret og opgaven til det kommende forløb stillet. Konfrontationsundervisning I løbet af semestret er der planlagt fire seminarer af syv timer henholdsvis fredag d. 26-09-03, fredag d. 31-10-03, fredag d. 5-12-03 og et projektseminar fredag d. 9-01-04. Undervisningen på seminarerne forløber typisk således at ca. halvdelen af tiden går med holdundervisning og forelæsning af underviseren. 1/4-del af tiden består af elevpræsentationer. Her præsenterer grupperne for holdet, hvor langt de er i arbejdsprocessen. Den sidste 1/4-del består i praktisk undervisning i værktøjer. Det kontinuerlige selvstændige arbejde I perioderne imellem seminarerne arbejder grupperne med deres projekter og den enkelte studerende med egne individuelle læringsmål. Arbejdet lægges ud på gruppehjemmesiden, der er linket til kursushjemmesiden. Alle på kurset har ad-gang til de andres arbejder. Desuden har hver enkelt studerende en portefølje på gruppehjemmesiden, hvor den studerendes arbejde opsamles. Underviseren følger løbende med i arbejdsprocessen og grupperne og underviser mødes ugentligt efter aftale på video-chat (Ivisit og Netmeeting) og gennemgår arbejdet. Gruppehjemmesiderne er de studerendes ’livline’ til kurset. De studerende anvender også video-chatten til arbejdet internt i gruppen. Ud fra princippet om at den studerende har ansvar for egen læring er undervisningen i disse perioder procesorienteret og ikke fast tilrettelagt af underviseren, i form af eksempelvis uge-opgaver. Arbejdet på kurset er fra starten af semestret orienteret mod det endelige (eksamens)produkt og processen i dette arbejde. Kurset er knyttet til KW. Interaktionen foregår via kursushjemmesiden konstrueret af underviseren, gruppehjemmesiderne og videochat med low-tech webcams. Opgaver Der er stillet fire opgaver på kurset, hvoraf de tre første er defineret af underviseren. Opgaverne er fundamentale i forhold til det færdige (eksamens)produkt:
Erfaringer - underviser
Forslag - underviser
Forslag - studerende
Udformet på baggrund af interview med Jens Bennedsen og kursushjemmesiden, samt interview med fire studerendes, to mænd og to kvinder. Undervisere
IOOP er et 10 ECTS points. Modulet indgår i de tre masteruddannelser: MIKO, MIM og Softwarekonstruktion (SWK). Kurset har ikke sommerskole. I kursusbeskrivelsen står der: ”Dette kursus er et introducerende programmeringskursus med fokus på universelle programmeringsteknikker. Det konkrete programmeringssprog der benyttes (Java) spiller en mindre fremtrædende rolle. Kurset om-handler principper for og teknikker til systematisk konstruktion af programmer, specielt objektorienterede programmer.” Deltagere Der var 33 studerende på kurset i F’03, 11 kvinder og 22 mænd fordelt i syv læsegrupper og én studerende var alene. Der er en aggregeret gruppeform på kurset, idet hver enkelt gruppe desuden ideelt er sammensat af to to-mands grupper. Formålet er at facilitere forskellige gruppe samarbejdsformer; noget arbejde egner sig bedst til små enheder, mens andet med fordel kan have flere deltagere. Anvendelse af Kursusweb IOOP anvender KW meget begrænset, istedet anvendes en høj grad af andre IT-støtte værktøjer. Kursushjemmesiden er linket op til KW. På kurset anvendes ikke ’Sidste nyt’ mv. Karakteristik af anvendelsen:
Da kurset er gennemgående for tre uddannelser er de studerendes kompetencer og interesser for kurset vidt forskellige. For nogle er kurset centralt og helt i tråd med deres faglighed og formåen, mens det for andre befinder sig i periferien af deres faglighed. Underviseren ser det som en forudsætning for et godt kursusforløb at:
Konfrontationsundervisning Der afholdes tre til fire seminarer på kurset:
Indholdet på opstartsseminaret består i:
Det kontinuerlige selvstændige arbejde Undervisningen imellem seminarerne er struktureret omkring ugesedler/op-gaver. De studerende skal løse en opgave til hver uge. Ugesedlen definerer hvilke opgaver, der skal løses og hvad der er pensum. Opgaver afleveres i BSCW på en defineret afleveringsdag, hvorefter de bliver hentet ned af undervisere, rettet og kommenteret. Tilfredsstillende løsning af opgaverne er en forudsætning for at gå til eksamen. Der er spørgetime midt i ugen, der afholdes som konference i Yahoo Messenger. Yahoo Messenger understøtter også video med Windows Media Player, som anvendes på kurset til underviseres gennemgang af eksempler. Fra underviseres side lægges der op til at den studerende bruger sin gruppe(r) til afklaring af problemer og dernæst rejser problemet for hele holdet på de ugentlige online møder eller i diskussionsforummet (Webboard), hvis problemet består eller kan tænkes at have generel interesse. Det er ambitionen at de studerende kommer til at bruge hinanden mere aktivt som ’undervisere’ og at holdet på den måde blive en lærende og undervisende enhed i sig selv. Ugeseddel formen giver en struktur, der skal sikre at de studerende kontinuerligt arbejder med kurset. Opgaver Der er 15 ugeopgaver på kurset. De danner et progressivt, opbyggende forløb. Erfaringer - underviser
Forslag - underviser
Forslag - studerende
Det op til den enkelte underviser om og i hvor høj grad hun ønsker at anvende de faciliteter Kursusweb tilbyder til etablering af kursushjemmesiden og afhol-delse af kursusforløbet. Af de seks forløb ved MIM og MIKO beskrevet i det forrige gælder det for alle kurserne at de anvender deltagerlisten generet i KW til bl.a. e-mail. For de enkelte fag gælder det: It, Medier og kommunikation På ITMK var der en begrænset brug af KW, og andre lignende IT-støtte værktøjer. Faciliteter som ’Sidste Nyt’, ’Tid, sted og bemanding’ mv. blev ikke anvendt. Karakteristik af anvendelsen:
MMÆ-D blev afholdt med en høj anvendelse af KW. Det udtrykkes ikke i undersøgelsen at, der anvendtes andre IT-støtte værktøjer eksternt til KW. Karakteristik af anvendelsen:
HCI og hypermedier F'03 På HCI og Hypermedier var der ligeledes en høj anvendelse af KW, ligesom der også anvendtes andre IT-støtte værktøjer. Karakteristik af anvendelsen:
Organisationsanalyse På OA er der også en høj grad af anvendelse af KW. Der anvendes ikke andre IT-støtte værktøjer end KW. Karakteristik af anvendelsen:
Multimedieproduktion og design E'03 På MMPD anvendes KW meget begrænset, istedet anvendes andre IT-værktø-jer. Kursushjemmesiden konstrueret af underviseren er linket op til KW. Karakteristik af anvendelsen:
Kurset IOOP anvender KW meget begrænset, istedet anvendes en høj grad af andre IT-støtte værktøjer. Kursushjemmesiden er linket op til KW. Karakteristik af anvendelsen:
Erfaringerne på modulerne samlet set KW-Portalen
Kursusweb BSCW:
Forslag:
Video og digitale materialer
Andre it-støtte værktøjer
Opsummering af forslag til forbedringer
 Sommer og vinterskolen Sommerskole og introduktion er godt og essentielt for det videre forløb, men den kan eftmanges opfattelse afkortes. Der er delte meninger om indholdet på sommerskolen. Nogle efterlyser mere studieteknik, mens andre finder det overflødigt. Nogle vil gerne have mere praksis med værktøjerne og IT-støtten, mens andre finder at man ikke skal spilde tid på det i konfrontationstiden. Endelig foreslår nogle at der tilbydes introduktionskurser til værktøjer, som lægges inden kursusstart. I tilrettelæggelsen af kurset er det væsentligt at tage udgangspunkt i de studerendes baggrunde ved hjælp af deres CV i forhold til hvilket fokus, der skal lægges på kurset fagligt, studieteknisk etc. Seminarer Seminarerne har fungeret tilfredsstillende, om end tid opleves som en mangelvare og derfor er der et øget fokus på hvordan den anvendes. Der er gode erfaringer med at tage udgangspunkt i de studerendes konkrete arbejde og problemer på kurset. Med det afsæt kan underviseren abstrahere over de studerendes arbejde og på den måde inddrage teorien på kurset, en form der også nemt ansporer til diskussion. Et andet element er gruppe præsentationer, som bringer de studerende i en aktiv rolle. Underviser skal være opmærksom på at der ikke bruges for megen tid på gruppepræsentationer. Anvendelse af værktøjer på seminarene kan være et uundgåeligt element på visse kurser, men arbejdet med værktøjer er tidskrævende og derfor bør arbejdet være meget fokuseret. Det selvstændige kontinuerlige arbejde Det selvstændige kontinuerlige arbejde varierer fra modul til modul. De enkelte modulers faglige indhold og formål egner sig til forskellige forløbsmodeller. Det er centralt at der i kursusforløbet arbejdes med opgaver. Mange af de studerende finder at et meget struktureret forløb med præcist definerede opgaver stillet ofte, er at foretrække og at det mere åbne procesorienterede arbejde efterlader tvivl om den studerendes rolle og arbejdsopgaver. For kurser der har udgangspunkt i det åbne procesorienterede arbejde må opgaven for underviserne bestå i at stille problemorienterede opgaver, der på flere forskellige måder fordrer indførelse i de for faget relevante problemstillinger og tankegange. De fleste grupper har haft et velfungerende samarbejde, uagtet IT-støttens karakter. Det kan ikke sluttes at manglende IT-støtte har været entydig årsag til gruppeproblemer, ligesom det heller ikke kan udelukkes at manglende IT-støtte ikke i et eller andet omfang har været medvirkende til problemer. Men når der har været problemer i grupperne er de blevet beskrevet som værende af personlig karakter; at folk ikke kunne sammen eller at visse medlemmer ikke var engagerede nok mv. På kurser hvor grupperne er sammensat af underviser eller er blevet bestemt af andre omstændigheder, udtrykkes det at man gerne selv ville have ha� mulighed for at danne gruppe. Det synes en god ide at de studerende kan få mulighed for at indgå i forskellige grupper, enten ved rotation eller ved at have smågrupper, der indgår i større. Et velfungerende diskussionsforum kan være en enkel og god måde at facilitere arbejdet på tværs af grupper, studerende og underviser og tilfører kurset dynamik. Opsummering Sommerskole
Seminarerne
Det kontinuerlige selvstændige arbejde
 Der kan identificeres tre forskellige undervisningsmodeller i forbindelse med det selvstændige kontinuerlige arbejde på kurserne afholdt på MIM og MIKO:
Opgaveløsning Denne model er mest signifikant udført på IOOP. Kurset er struktureret omkring ugesedler med opgaver, der knytter sig til bestemte dele af pensum. Kursets formål er at den studerende tilegner sig evner, viden og metode til programme-ring, hvilket gøres ved en konsistent omgang med programmering. Undervisers rolle består i at tilrettelægge forløbet, så der er en progression i arbejdet gående fra det enkle til det komplicerede. Underviseren er formidler af stoffet og kan opklare misforståelser, problemer og give gode løsninger. Lærebogen på kurset udgør sammen med underviseren fundamentet for undervisningen og dens udformning er central for kursusforløbet. Den studerendes rolle er præcist defineret: En række opgaver skal løses til hvilke, der findes et begrænset antal rigtige løsninger. Rullende funktionsopdelte opgaver Denne model er mest signifikant udført på MMÆ-D, hvor alle gruppe skifte-des til at have en bestemt rolle i forhold til stoffet med det formål at opnå intensiv tekstlæsning. Rollerne/opgaverne er overordnet defineret, men hvordan de søges besvaret er overladt til de studerende. Undervisers rolle er tilbagetrukket, det overlades til de studerende at formidle og gennemarbejde stoffet. Underviseren er vejledende og kan opklare dunkle passager i stoffet og give fingerpeg om vægtning af teksten. Den studerende skal arbejde selvstændigt med stoffet. Projektorienteret Denne model er mest signifikant udført på MMPD, hvor den studerende ved kursusstart sætter sig nogle læringsmål og hvor arbejdet med eksamensprojektet stort set starter ved kursusstart. Underviserens rolle er her meget tilbagetrukket. Underviseren vejleder den/de studerende med udgangspunkt i den/de studerendes arbejde. Den/de studerende skal arbejde meget selvstændigt både med design af produkt, men også med udvælgelse og vægtning af pensums relevans i forhold til projektet. De fleste kurser på MIM og MIKO har benyttet sig af en kombination af de tre modeller. På OA og HCI/Hyp har der for eksempel været både mere eller mindre åbne opgaver stillet af undervisere, rullende funktionsopdelte opgaver og projektarbejde. |
|
