 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
Denne rapport dokumenterer Flexnet-aktiviteterne vedrørende IT-Diplomuddannelsen (ITD) på AAU. Målet har været at arbejde med modulisering af uddannelserne, idet en modulisering vil kunne tilgodese en mere fleksibel tilgang til studierne for potentielle studerende - såvel tidsmæssigt som i form af fjernstudiemulig-heden. Rapporten beskriver uddannelsens undervisningsmæssige og teknologiske koncept, og giver bl.a. eksempler på strukturering af undervisningsforløb, både kurser og projektarbejde.  TD-uddannelsen, som primært udbydes af Ingeniørhøjskolerne, har i løbet af 2002 og 2003 gennemgået en revision som Aalborg Universitet har deltaget . Uddannelsen er som resultat af denne proces blevet moduliseret og der er etableret mulighed for at udbyde specialer. Baggrunden for revisionen er et ønske fra Undervisningsministeriet om at studerende på uddannelsen skal kunne overflyttes til en anden udbyder uden større administrative hindringer. Omvendt skal udbyderne af uddannelsen således i fællesskab være ansvarlige for uddannelsens indhold og kvalitet, da uddannelsen defi neres i en fælles overordnet studieordning. ITD har designet modulerne med en fast størrelse på 15 ECTS, men som er underopdelt i uddannelseselementer, der kan tages særskilt. Efter aftale med Flexnet- projektledelsen skal ITD udvikle 1 modul og der er valgt ITD-uddannelsens obligatoriske modul, som vi har valgt at implementere med 4 elementer, som kan tages selvstændigt og som samlet udgør det obligatoriske modul af uddannelsen. 
 Uml og objektorienteret programmering Kurset sætter fokus på kodning i sproget Java, og metoder til hvorledes kodningsarbejdet udføres. Sproget UML (Unified Modeling Language) indlæres så det bliver muligt at dokumentere større programkomplexer inden der kodes. Indholdet er derfor: UML, Java og implementation. Kurset er på 4 ECTS svarende til ca. 120 timers forbrug. Det store timetal skal ses i lyset af det meget praktiske arbejde som medgår til programmering. Figur 2 indeholder ‘Introduction’ alle vigtige oplysninger om kurset, så som kursusbeskrivelse, omfang, kursets opbygning, kommunikationsformer, litteratur, værktøjer, opgaveregning m.m. Enheden ’Discussion’ indeholder motivation for kurset. ’Evaluation’ består af kvalitetskontrol for kurset og vilkår for eksamensafviklingen. Kurset er opdelt i tre blokke nemlig:
Hver blok indledes med en formålsbeskrivelse og de emner der bliver behandlet tillige med anvist læsestof. ’Lecture’ behandler blokkens emner og der motiveres for hvert emne til efterfølgende egne studier. Når deltageren mener at have lært emnerne i blokken, tages en selv-test. Falder resultatet heldigt ud kan opgaveregning påbegyndes. Enheden ’Problems’ udsiger noget om formål og betingelser for opgaveregningen. ’Tekst’ er selve opgaveteksten og ’Hints’ er on-line hjælp. ’Answer’ enheden anviser hvorledes opgaveløsninger skal håndteres evt. som en sammenligning med løsningsforslag i enheden ’Solutions’. Læringsstien for hver blok kan illustreres i nedenstående tilstandsdiagram Fra indholdet i ovennævnte stuktur kan fremhæves
Der kan brændes en CD indeholdende store fi ler f.eks. værktøjer, demo-videoer osv. Så deltagerne ikke skal hente disse med store problemer, dersom der anvendes et simpelt telefonmodem. Grundlæggende datanet Grundlæggende datanet omhandler de grundlæggende principper og teknikker i moderne datanet. Disse principper og teknikker er hhv. OSI-modellen, protokolbegrebet, basal datatransmission, MAC, LLC, sliding window, Client server, Internettet, IP, UDP, TCP og sockets-API’en. Kursusopbygning: Kurset er opdelt i tre blokke nemlig:
Kommunikationsformer: Kurset er baseret på selvstudie med opgaveaflevering efter hver block. Desuden vil det i kursusperioden være muligt at kontakte kursusholderen via e-mail. Efter afslutningen af kurset vil der være en online-eksamen. De studerende vil inden eksamen få udleveret en nummereret liste med eksamensspørgsmål. Denne liste indeholder alle de vigtige principper og teknikker på overskrift form. På eksamensdagen ringes den studerende op, han/hun identifi cerer sig og trækker et tal vha. en serverbaseret randomgenerator, således at både den studerende og eksaminatoren får tallet. Den studerende skal herefter redegør for det trukne emne. Projekt og IT Dette kursus er udviklet på baggrund af fl ere års erfaringer med Masteruddannelsen i Informationsteknologi, Industriel IT (MII), og har til hensigt at give de studerende en fælles forståelse af og et fælles udgangspunkt for studiets aktiviteter i krydsfeltet mellem projektarbejdet og de IT-stø� eværktøjer, som er en forudsætning for at udnytte samarbejdets mangfoldige styrker i den ofte sparsomme tid der er til rådighed som � ernstuderende med fuldtidsjob. Kursusopbygning Kurset er opdelt i 3 blokke:
Læringsopfattelser: Teoretisk baggrund for teknologistøttet projekt- og gruppesamarbejde, generelt og i forbindelse med fjernundervisning og –studier. Studieform og arbejdsform: Problemorientering og projektorganisering, CSCWprojekter og vanlige projekter, samarbejde, projektets faser mv. Introduktion til arbejdsformer og værktøjer: Hands-on erfaring med benyttelse af CSCW-værktøjer til planlægning, synkron og asynkron kommunikation, dokumenthåndtering, programdeling m.m., Kommunikationsformer: Kurset er baseret på selvstudie og gruppearbejde med opgaveafl evering efter hver blok. Kommunikationen til kursusholder og gruppemedlemmer sker ved anvendelse af alle passende medier, idet en del af kursets indhold netop omhandler dette. Kurset evalueres gennem projektarbejdet på 1. år i de pågældende uddannelser. Projektmodul Nedenstående er baseret på fl ere års erfaring på AAU, og som vi i dag anser som værende ’best practice’. Yderligere referencer kan rekvireres via borch@control.auc.dk Tema Der defi neres et tema, som kan rumme forskellige projekter til opfyldelse af tema-formålet og samtidig afstikker nogle klare rammer for mulige variationer. Se eksempel for et tilfældigt valgt on-campus semester. Omfang Projektarbejdet er udmålt til 6 ECTS, som er et gennemsnit blandt typiske brugere. Formål Projektarbejdet har til formål:
De problemstillinger som skal bringes i anvendelse i gruppeorienteret projektarbejde kræver som forudsætning:
Væsentlige teorier og metoder fra de understøttende kurser skal fi nde indpas i projektarbejdet. Typiske og ’up to date’ værktøjer skal bringes i anvendelse i det praktiske arbejde, herunder ’collaborative’ værktøjer. Form og proces Projektarbejdet udføres som projektorganiseret og problebaseret læring (POPBL) i det virtuelle rum. Hertil anvendes en portal (digital platform) til dokumentsamarbejde (f.eks. UNIFLEX) og værktøjer til processamarbejde(f.eks. Yahoo Messenger). I samarbejdet er det vigtigt, at alle deltager ligeligt i projektets udvikling og påtager sig ansvar. Uddelegering af opgaver er en selvfølge. Etik og ansvarlighed vægtes højt i et løst koblet samarbejdsmiliø (forståelse, hjælpsomhed, små svartider, venligt sprog o.s.v) Faglig progression Den faglige udvikling hos deltagerne sker i takt med løsning af projektopgaven. Dette skal forstås på den måde, at faglighed er til stede hos alle deltagerne inden der samarbejdes i projektet (parallel kompetenceudvikling). Dette sker i praksis ved at fremstille en velovervejet kalender for projekt- og kursusaktiviteter. Løsning af projektarbejdet sker typisk gennem en sekvens af følgende aktiviteter:
On-line projektevaluering kan med fordel afholdes som beskrevet her. Efter at rapporten er afleveret elektronisk via projektværktøjet (f.eks. UNIFLEX) og rettet af vejlederen indkaldes til gruppe-evaluering over Nettet, hvor lydkanalen er den vigtigste facilitet. Whiteboard er godt at have, men ikke nødvendig, og det er vigtigt, at dokumenter, der anvendes ved evalueringen er sidefaste og alle har disse liggende ved deres side. Billede er ikke nødvendigt, men kan være rart i forbindelse med velkomst og til identifi kation. Vejlederen indbyder deltagere – herunder censor – til at deltage i konferencen (f.eks. ved brug af Yahoo Messenger) og hvis lydsystemet pludselig fejler melder vejleder (via chat) at alle skal lukke ned, hvorefter en ny indbydelse udsendes. Kun een deltager bør tale ad gangen, og hver person i gruppen fremlægger en del af projektet, og til slut kommenterer vejleder og censor fremlæggelsen. Derpå stilles spørgsmål til projektet, som vejleder kan ’route’ til bestemte personer. Når vejleder og censor mener at kunne votere sker dette i en separat konference, og der returneres når voteringen er slut. Vejledermøder Under projektarbejdet kommunikeres skriftligt og mundtligt. Den mundtlige kommunikation sker typisk vha. konferenceværktøjet, hvori chat også fi ndes, men som ikke er anvendelig til livlig kommunikation, hvis der er fl ere end 3 personer samtidigt. Med fl ere end 2 personer skal chat have en ordstyrer valgt på forhånd tillige med en tidssat dagsorden. Vejleder og gruppe mødes ca. en gang om ugen, hvor vejleder hovedsagelig er med ’på en lytter’ for ikke at påvirke debatten. Projektforslag Som nævnt tidligere skal projektforslagene naturligt lægge op til at væsentlige teorier og metoder for studieaktiviteten behandles. Disse fi ndes udfra temabeskrivelsen og de kursusbeskrivelser som skal støtte projektarbejdet og som skal evalueres gennem projektarbejdet. Kompetencer erhvervet tidligere kan naturligvis inddrages, men det skal være således, at alle deltagere i projektarbejdet kan arbejde på lige vilkår og derfor skal have den samme relevante baggrund.
 Shared whiteboard applikation I forbindelse med virtuelle universiteter og samarbejde over datanet, er en fælles tavle meget anvendelig. Løsningen skal være modulær så den kan indsættes som komponent i digitale platforme og samtidig være en selvstændig applikation. Der skal være sikker opdateringer hos brugerne selvom disse afkobles og senere tilkobles. Der skal anvendes unicast netforbindelser og Internetprotokolstakken skal anvendes. Dette produkt er produceret i version 1.0 som frem til afl everingen dokumenteres, testes og udbygges. Audio applikation Lyd som ’alle til alle’ over Internettet er et meget stort problem m.h.t. netværkskvalitet, lydkvalitet og forsinkelser. Mange lydkanaler anvender multicast for at mindske delay og minimere udstyr, men denne netværksservice tilbydes langtfra i alle net og sjældent på WAN. Derfor er der udviklet et produkt som anvender en replicator og unicast. Lydkvaliteten er fin og forsinkelse (læs latenstid) er i orden. Dette produkt er produceret i version 1.0 som frem til afl everingen dokumenteres, testes og udbygges.  Master- og diplomuddannelser udgør en stor del af Videreuddannelsessystemet for voksne, også kaldet det parallelle kompetencesystem. Det overordnede formål er at tilbyde mennesker med en faglig uddannelsesbaggrund og uden gymnasial uddannelse, muligheder for at erhverve kompetencegivende uddannelser som en parallel til det ordinære akademiske uddannelsessystem. En anden distinktion er at efter- og videreuddannelsessystemet er møntet på voksne, hvorimod det ordinære uddannelsessystem primært er tiltænkt unge. I papiret præsenteres en række overvejelser om hvorledes man kan sikre at master- og diplomuddannelser holdes tidssvarende og i overensstemmelse med de behov, de er udviklet til at dække. Der peges på en række problemstillinger og der skitseres forskellige muligheder for at uddannelserne i højere grad kan følge med tiden. Template for netstøttet undervisning Kursus templaten som er anvendt som struktur for kurserne er beskrevet i følgende artikel: Ole E. M. Borch, Jan Helbo, Morten Knudsen, Ole Rokkjær:UniFlex : A WWWenvironment for project-based collaborative learning, præsenteret på 4 International Conference on Information Technology Based Higher Education and Training, ITHET03, July 7-9, 2003, Marrakech, MOROCCO, http://www.emi.ac.ma/ithet03/ Artiklen kan findes her: http://www.control.auc.dk/preprint/4634.pdf |
|
