Netbaseret undervisning
Kursustilrettelæggelse
Kursuslitteratur
Seminar
Forelæsning
Opgaveafleveringer
Projektarbejde
Teknologier
Læringsplatforme
Chat
Diskussionsforum
Fildeling
Portfolio
Video
Digitale lærematerialer
Udvikling af materialer
Anvende digitale materialer
Materialestrukturering
Ressourcer
Artikler
Software
Eksterne links
Information om konferencen
Learningnet 04 konference
Spørgeskema
Om learningnet.dk
proeve
Pierre Dillenbourg
Annita Fjuk
Kommercielle stande
Underviser stande
Underviser stande...
Praktiske oplysninger
Program for konferencen
sitemap
kontakt
Søgeresultat
Ny bog om e-learning
Vidensformidling på en ny måde
test af random
proeveside sys
 

Af Jørgen Riber Christensen, AAU
På baggrund af et kursus i multimediepro-grammering i Macromedias Director skildres her en række pædagogiske erfaringer med multimedial formidling og opbygningen af et omfattende fjernundervisningsmodul. Der gives løsningsforslag på to problemer: underviserens ressourceforbrug og det forhold, at betjeningen af det multimediale interface i sig selv kan formindske læringen.

Som et led i Masteruddannelsen i IT og Læring (MIL) indgår et kursus i multimedieforfatterapplikationen Director fra firmaet Macromedia. Director er det største og førende program inden for multimedieprogrammering, og det er ikke et let tilgængeligt program. I forløbet fik de studerende programmet til låns til installation på deres egne maskiner, og der var i alt ni undervisningslektioner fordelt på tre seminarer. Mellem seminarerne var der en periode med fjernundervisning baseret på Virtual-U samt en kursuswebside, hvor der var trin-for-trin øvelser i Director samt individuel og fælles vejledning via en VirtualU-konference. Modulet kom i sin slutfase til at bestå af en kompilation af forskellige elementer:

video-streamede forelæsninger med udskiftelige illustrationer
en omfattende website
en konference i VirtualU
programmeringsgennemgange distribueret gennem programmet RapidBuilder
seminarer med forelæsninger og workshops

Det kan ses på web-adressen: www.sprog.auc.dk/~riber/MIL/Plan.htm

Bag opbygningen af kursusmodulet og designet af fjernundervisningen ligger
to udfordringer, nemlig underviserens ressourceforbrug og det forhold, at selve det multimediale interface, som det også findes i fjernundervisning, i sig selv delvist kan formindske eff kten af en læringsproces, idet de multimediale teknologier så at sige kan lægge sig som et filter mellem den lærende og læringsmaterialet. Løsningen på problemet med at underviseren anvender uforholdsmæssig mange ressourcer (hardware, software, teknisk problemløsning og især tid) har efter kursets afslutning vist sig at være, at det konstruerede undervisningsmateriale er delvist genanvendeligt også i andre sammenhænge end ved fjernundervisning, som f.eks. ved lokalt organiseret undervisningsforløb, hvor ressourcer kan genvindes. Det kan de f.eks. ved at selve timetallet i lokale kurser kan formindskes, når dele af fjernundervisningen gradvis gøres netdistribuerede tilgængelige i en omhyggelig udvalgt progression.

Efter MIL-projektets afslutning har den store investering i tid og det store ressourceforbrug til opbygningen af fjernundervisningskonceptet faktisk vist sig at være godt givet ud, da delelementerne derfra igen og igen har kunnet anvendes i lokale kursusforløb. Den udfordring, der ligger i, at det multimediale interface og betjeningen eller afl æsningen af det i sig selv kan formindske eff ekten af en læringsproces, har fundet sit svar i indfletningen af refleksive rum i fjernundervisningsmodulet. Ved at inddrage teorier om storbyreception (Walter Benjamin og Georg Simmel) bliver det muligt i designet af multimedial læring at skabe en narrativ sammenhæng ud af den distraherende multimediale fl erhed af koder, og ved hjælp af refleksive rum i læringsprocessen kan de multimediale undervisningsmidler organiseres således, at der kan opstå en erfaringsdannelse i processen.

Både Walter Benjamin og Georg Simmel skildrer den kalejdoskopiske storbyreception som oplevelsesgenererende, og netop ikke erfaringsdannende, som i den rurale receptionsmåde med dens relativt få sanseindtryk, der tilegnes og bearbejdes og beholdes, således at de senere kan indgå i personens erindringer og danne grundlag for yderligere forståelse og erkendelse, ligesom de kan danne grundlaget for en forståelse af nye sanseindtryk.

Sanseindtrykkene bliver altså til erfaringer her. Man kan sammenligne det multimediale interface med den urbane receptionsform, og dermed betvivle et læringspotentiale, men ved at inkorporere refl eksive rum, hvor den lærende får tid til erfaringsdannelse gennem øvelser, dialoger og formulering af spørgsmål, kan fjernundervisning i en multimedial kontekst have et stærkt og eff ektivt læringspotentiale.

Disse pædagogiske overvejelser har medført, at kurset i Director ikke kun kom til at bestå af streamede videoforelæsninger, der supplerede fysiske workshops; men at kurset i sit overordnede koncept blev til blended learning, hvor komponenter så som netbaserede programmeringsøvelser og en dialogisk konference bidrog til en erfaringsopbyggelse.


Benjamin, Walter, Gesammelte Schriften, Suhrkamp, Frankfurt am Main, 1974
Danielsen, Oluf et al., red., Læring og multimedier, Aalborg Universitetsforlag, 1997
Fibiger, Bo, red., Design af Multimedier, Aalborg Universitetsforlag, 1997
Jensen, Jens F., red., Internet, World Wide Web og Netværkskommunikation
(Forskning i Informatik, Semiotik og Kulturanalyse - FISK-serien 4), Aalborg
Universitetsforlag, 1999
Simmel, Georg, Die Grosstadt. Vorträge und Aufsätze zur Städteausstellung. (in Jahrbuch der Gehe-Stiftung Dresden, hrsg. von Th. Petermann, Band 9, 1903,
S. 185-206)
www.macromedia.com/software/director/ er om multimedieforfatterværktøjet Director.
www.macromedia.com/software/dreamweaver/ er om websitekonstruktionsværktøjet
Dreamweaver.
www.discreet.com/cleanerxl/ er om videokomprimeringsprogrammet
MediaCleaner.
www.xstreamsoftware.com er om screen-capture-programmet RapidBuilder.
 

Organisatoriske rammer for fjernundervisnings modulet
Pædagogiske overvejelser
Litteratur
Tilbage til forsiden