 |
|
|
|
|
     |
 |
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
                                         |
I denne tekst behandles erfaringer fra to forløb på ADU og AAU med brug af et webbaseret undervisningsmateriale til undervisning i databaser. Brugen af værktøjet reflekteres endvidere ift. forskellige fleksibilitets-parametre. Som bilag indgår et spørgeskema brugt til evaluering af det webbaserede materiale.  Ved informationsvidenskab på Syddansk Universitet i Kolding er en af disciplinerne på 1. år ”Programmering og databaser”. Dette kursus er det ene af de to enkeltfag, hvormed informationsvidenskab deltager i projekt Flexnet. Her behandles undervisningen i databaser. I den reflekterede beskrivelse af konceptet for denne aktivitet behandles problemstillinger i forbindelse med remedieringen af materialet fra den oprindeligt lineære tekst til en hypertekststruktur. I den foreliggende erfaringsrapport behandles erfaringer fra to forløb med brug af det webbaserede materiale til undervisning i databaser, som nævnt baseret på en hypertekstudgave af bogen [Frederiksen 2000]. I. I foråret 2002 blev materialet anvendt på 2. semester Humanistisk Informationsvidenskab ved SDU Kolding. Der var 17 studerende på holdet fordelt med 10 mænd og 7 kvinder, alder mellem 18 og 40 år. Materialet var her lagt på Blackboard som PDF dokumenter, strukturelt tæt på [Frederiksen 2000]. II. I efteråret 2002 blev materialet anvendt på 5. semester Humanistisk Informatik ved AAU. Der var 10 studerende på holdet fordelt med 5 mænd og 5 kvinder, alder mellem 23 og 30 år. Materialet var her udelukkende på [Database websted 2002]. Målet med kurset var naturligt i første omgang at opfylde studieordningens krav, her med ordlyden fra studieordningen for Humanistisk Informationsvidenskab på SDU [Studieordning 2003] : ”Eksamensfordringer: Den studerende skal ved prøve efter 1. såvel som 2. semester dokumentere forståelse af de grundlæggende begreber inden for programmering og databaser, samt færdighed i at konstruere mindre programmer og/eller informationssystemer.” Forløbet var som følger med en varighed på lidt over en uge: 1) En introducerende og teoretisk forelæsning om databasedesign samt en præsentation af en konkret opgave i databasedesign, her et mindre bibliotekssystem. 2) En periode med de studerendes arbejde (individuelt eller gruppevis) med den stillede opgave under anvendelse af det webbaserede undervisningsmateriale. Der gives mulighed i løbet af denne periode for kontakt med en vejleder med henblik på hjælp til opgaveløsningen. Kontakten gives både i form af fysiske møder i laboratoriet efter aftale i form af e-mail-konsultation. 3) En evaluering – både af den enkelte studenterbesvarelse af den stillede opgave og af undervisningsforløbets eff ektivitet. Spørgeskemaet fra forløbet ved AAU er vedlagt som bilag. Som nævnt i den tilhørende reflekterede beskrivelse (”Reflekteret beskrivelse af konceptet vedrørende kurset ”Programmering og databaser” ”) blev der opstillet følgende mål
 Forløb I: Evalueringen foregik her som en afsluttende diskussion mellem forelæsere, instruktorer og studerende. Her var den gennemgående kritik, at de studerende ønskede et stort dokument, i stedet for den samling af PDF dokumenter, som var opdelt ud fra kapitlerne i [Frederiksen 2000]. Desuden blev der efterlyst en form for bookmark-struktur, der ville gøre navigering lettere. Endelig var det et ønske, at der var en ”printvenlig version” af materialet til rådighed. Formen på materialet som PDF dokumenter gjorde, at en udprintning efter manges mening var at foretrække; men selve layoutet på printet var dårlig. Ud fra logistiske fleksibilitetsparametre var en af kritikpunkterne placeringen af ”Access-klinikken” i forløbet, den havde måske ligget for tidligt, og når man endelig var nået så langt i opgaven, at der var behov for konsultation, måtte den foregå via e-mail. For at bruge denne konsultationsform skulle man nu skriftligt formulere sit problem, hvor en face-to-face konsultation lettere ville give svar, f.eks. ved at man viste problemet i Access og derefter fik løsningen lavet direkte på den computer, man arbejdede ved. I materialet findes et antal præfabrikerede databaser; men de blev kun brugt i ringe grad.Endelig understregedes det, at det var vigtigt med et fysisk møde for at sætte ansigt på forelæser og instruktor og på den måde opbygge en fortrolighed inden resten af forløbet, som udelukkende ville være netmedieret, startede. Denne indvending bundede i, at forelæsningen ikke lå helt i begyndelsen af forløbet. De studerende havde inden haft adgang til materialet og opgaveformuleringen på Blackboard. Forløb II: I forhold til forløb I, hvor der kun var en ”Access-klinik”, var der nu 3 gange ”klinik”. Desuden blev forelæsningen nu holdt som start på forløbet. Forløbet blev evalueret via en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til deres tilfredshed med forløbet, og især om deres brug af navigationsværktøjerne. Gennemgående udtrykker deltagerne tilfredshed med forløbet. Det har været nogenlunde let at orientere sig i materialet – en enkelt kritiserer fokuseringen på den lineære fremstilling:
Mens en anden påpeger, at det er let at orientere sig i teksten, så længe man læser den lineært – men hvis man forlader den lineære gennemgang, mister man nemt orienteringen. Alle giver udtryk for, at det var rimelig hurtigt at sætte sig ind i systemet, og at de links der var lagt i teksten var rimelige. Der kommer lidt kritik af enkelte aspekter ved navigationsværktøjerne: søgesiden har ikke nogen retur-side. Her kan læseren anvende browserens indbyggede tilbage-knap; men den pågældende er tilsyneladende ikke fortrolig nok med systemet (og browseren) til at finde på det. Og den sammenklappelige indholdsfortegnelse gav problemer med at overskue indholdet på de laveste niveauer.  Det naturlige spørgsmål er selvfølgeligt, om udbyttet af dette korte undervisningsforløb vil være det samme, når deltagerne ikke længere er fuldtidsstuderende men i stedet deltagere igennem f.eks. Åben Uddannelse. Dette spørgsmål kan endnu ikke besvares fyldestgørende al den stund, at ”Programmering og databaser” endnu ikke har været udbudt på Åben Uddannelse. Imidlertid er de to testforløb udført, så det i videst muligt omfang vil ligne det tænkte forløb på Åben Uddannelse. Den stillede opgave blev tilfredsstillende besvaret og af evalueringerne fremgik det, at deltagerne mente, de selv kunne om ikke producere en total databaseløsning på et givet problem, så i det mindste deltage i analysen af problemet samt den praktiske implementering i et samarbejde med andre. Her følger som afslutning en diskussion ud fra de fleksibilitetsparametre, som opstilles i [Collis & Moonen (2001)]. Diskussionen foregår i henhold til de fem kategorier som følger
 Collis & Moonen (2001): Flexible Learning in a Digital World, Kogan Page, ISBN 0 7494 3372 8 Database websted (2002): http://www.hum.auc.dk/flexnet/access Frederiksen, Helle (2000): Databasedesign med Access 2000, IDG Forlag, , ISBN 87-7843-409-2. Studieordning (2003): http://www.humaniora.sdu.dk/studieordninger/upload/42-50-3.pdf |
|
